Glemme-bøder til patienter kan ende i administrativt rod

Velkommen til Kontoret for Dårlige Undskyldninger. Det lyder måske som en vittighed, men for lederne af de offentlige sygehuse, er der bestemt ikke noget at grine ad. I fremtiden kan de nemlig blive nødt til at oprette nye og dyre klageinstanser, hvis et forslag, der skal begrænse antallet af patientudeblivelser, bliver til virkelighed.

Fremover skal det nemlig koste penge, når patienter udebliver fra konsultationer og behandlinger på sygehusene, hvis det står til regionsformand Bent Hansen (S). Men det bliver ikke nødvendigvis så lige til, hvis man spørger flere sundhedsdirektører i regionerne, som er meget skeptiske over for idéen. For selv om de gerne vil nedbringe udgifterne til de tusindvis af udeblivelser, der hvert år rammer sygehusene, og som koster samfundet dyrt, så er glemme-bøder ikke vejen frem.

"Jeg forstår godt ønsket om at stramme op om patienters udeblivelser, men jeg forudser, at det kan blive overordentlig vanskeligt at administrere sådan et system," fortæller sundhedsdirektør i Region Nordjylland, Jens Winther Jensen.

Samme melding kommer fra koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend G. Hartling:

"Man skal meget nøje overveje, om det administrative apparat, man sætter i gang for at kunne lave det her, står mål med den gevinst, man kan få," siger han og henviser til en analyse, som regionen lavede for få år siden, der netop skulle se på mulighederne for at indføre et gebyrsystem.

Dyrt at gennemføre
Regionens analyse viste, at et gebyrsystem ville kræve, at man opbyggede et kontor, der skulle tage sig af bødeinddrivelse og en klageinstans, forklarer Svend G. Hartling - og det ville være dyrt:

"Vores bud var, at det ville koste relativt mange kolde hænder til at sidde og administrere et system, som man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget man får ud af."

Koncendirektøren mener desuden, at der vil være et kæmpe arbejde med at få klarlagt juraen på området, og at der kan blive utrolig mange tvivlsspørgsmål på området. F.eks. i forhold til hvor meget man kan forlange, at en patient skal gøre for at melde afbud.

Også sundhedsdirektør i Region Syd Jens Elkjær og planlægningschef i Region Midtjylland Christian Buhl er tilbageholdende over for gebyrforslaget, som efterhånden har været oppe og vende flere gange.

Helt tilbage i 2004 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skulle se på mulighederne for at indføre betaling for patienter, som udeblev fra aftaler. Dengang blev det muligt for de daværende amter at søge om tilladelse til forsøgsordninger med gebyrer. Men i Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser man, at der til dato ikke er nogen, der har søgt om tilladelse.

Arbejdsgruppen lagde desuden grunden til, at muligheden for gebyrer blev indføjet i 2005-overenskomsten for de praktiserende speciallæger, selv om de ikke selv havde bedt om det. Spørger man dem, får glemme-bøderne heller ikke nogen varm anbefaling.

Speciallæger: Spild af tid
Ifølge Foreningen af Praktiserende Speciallæger findes der ikke nogen statistik for, hvor mange speciallæger, der benytter sig af mulighederne for at opkræve gebyr. Det er dog fornemmelsen i foreningen, at det stadig er meget få, der bruger gebyrerne.

Det skyldes ifølge formand Niels Siebuhr, at de simpelthen er svære at administrere og inddrive:

"De tilbagemeldinger, vi får, tyder på, at det er få læger, som rent faktisk opkræver gebyret, hvis patienten udebliver. Mange er af den opfattelse, at det er for tidskrævende en proces, og at det derfor ikke kan betale sig at opkræve det relativt beskedne beløb," forklarer han.

Altinget har været i kontakt med en række speciallæger, der på deres hjemmeside skriver, at de straffer udeblevne patienter med gebyrer. Men i virkeligheden er der ingen af dem, der rent faktisk anvender gebyrerne.

En af dem er speciallæge Esben Iversen, der har en kirurgisk klinik i Solrød. Han skriver i en mail:

"Det er rigtigt, at vi på vores hjemmeside skriver, at udeblivelse kan medføre gebyropkrævning. Men i praksis gør vi det ikke, da det kun drejer sig om et lille beløb, man kan opkræve. Desuden er der problemer med rykkere og manglende betalinger, hvilket ligeledes er besværligt."

En anden er speciallæge Henrik Møller, som har en kirurgisk klinik i Hillerød. Han havde dog glemt, at der på hans hjemmeside står, at han opkræver gebyrer: "For jeg har aldrig praktiseret det. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal inddrive pengene," siger han.

Også hos Nørmark Privathospital i Ishøj vender man tommelfingren nedad.

"Det er spild af tid," lyder meldingen fra hospitalschef Rigge Nørmark, som fortæller om stort besvær med at inddrive gebyrer.

Hun tror, at gebyret kan have en præventiv effekt, og hun vil ikke på forhånd afvise, at systemet kan virke i det offentlige sygehusvæsen:

"Men jeg er bange for, at det vil gå op i administration, og det har vi rigeligt af inden for hospitalsvæsenet."

Men selv om erfaringerne fra speciallægeområdet ikke er i top, og til trods for at ledelserne i regionerne er skeptiske, så er den politiske vilje til projektet ikke svækket.

S-SF ændrer ikke plan
Det er i hvert fald ikke tilfældet for regionsformand Bent Hansen. For selv om han kender indvendingerne mod forslaget, og selv om han erkender, at der er nogle dilemmaer, så bakker han ikke tilbage.

"Der er så mange, der udebliver i dag, at man ikke bare kan læne sig tilbage og sige, at det er vi ligeglade med. For det er jo alternativet til gebyrer. For når vi i dag sender rykkere, sms'er osv. til patienterne, hvad er så det næste, vi skal gøre. Vi må også forvente noget fra de borgere, der skal have gavn af det, vi laver, for det er jo strengt taget andres penge, man kaster ud af vinduet, når man udebliver fra sygehusaftaler," siger Bent Hansen, der vil tage forslaget op i de kommende økonomiforhandlinger.

Forslaget om indførelsen af gebyrer er også en del af Socialdemokraternes og SF's sundhedsplan. Men heller ikke her er man parate til at droppe forslaget.

"Det er fortsat vores politik at indføre gebyrer," fastslår Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.

I partiernes sundhedsplan skriver partierne, at der kradses minimum 100 mio. kroner ind, hvis man med hjælp fra gebyrerne nedbringer antallet af aflysninger med 25 procent. I de beregninger er der dog ikke indregnet omkostninger til opbygningen af administration til gebyrsystemet.

Det vil dog ifølge SF's sundhedsordfører Jonas Dahl ikke blive et problem. Der er allerede klageinstanser på sundhedsområdet, og desuden er sygehusene i forvejen i kontakt med borgerne, forklarer han:

"I dag har sygehusene allerede en kommunikation med borgere i forhold til planlægningen af behandlinger. Og det er klart, at det samme kontor selvfølgelig også kan sende et girokort til den samme adresse, som de har sendt en indkaldelse til."

Forslaget om gebyrsystemet har også fået opbakning fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Ministeren skriver i en mail, at han opfordrer regionerne til at søge ministeriet om lov til at lave forsøg med gebyrer.

Læs også interviewet med Bent Hansen i dagens nyhedsbrev fra Altinget.