Global topforsker: "Lige meget hvad vi gør, kommer temperaturen til at stige de næste 50 år"

Krig og oversvømmelser
Danskerne skal dog særligt have en vigtig nuance for øje i de kommende årtier, fortæller klimaforskeren.

Uanset hvor meget udledningerne bliver reduceret, vil indsatsen ikke kunne aflæses i temperaturerne – i hvert fald ikke med det samme.

"Der er så høje værdier af drivhusgasser i atmosfæren, at vi har programmeret systemet i de næste 100 år. Lige meget hvad vi gør, kommer temperaturen til at stige de næste 50 år, og det kommer til at påvirke vores jord," siger Dorthe Dahl-Jensen.

Først og fremmest kommer havet til at stige, men nedbørsområderne kommer også til at ændre sig, og der vil komme mere voldsomt vejr.

"Det betyder helt lavpraktisk, at der er mange befolkningsgrupper, der vil blive truet, hvor de bor, og som derfor vil have behov for at flytte," siger hun og fortsætter:

"Så jeg tror, at den første alvorlige krise kommer som et resultat af, at vi er så mange mennesker på jorden, og vi har sat en masse grænser op, som vi ikke tillader folk at flytte sig på tværs af. Og derfor bliver det første, der kommer til at ramme os, en risiko for flere krige."

Temperaturstigningerne vil ifølge Dorthe Dahl-Jensen også resultere i flere oversvømmelser, og i fattige, lavtliggende områder som Indien og Bangladesh vil konsekvenserne "blive katastrofale".

Og så er det en vigtig pointe, at forandringerne ikke kommer fra den ene dag til den anden.

"Det bliver mere almindeligt. Det kommer til at ske oftere og oftere. Og til sidst går den ikke længere," siger den 61-årige klimaforsker.  

Svagt ministerium
De iskerner, som Dorthe Dahl-Jensen borer på Grønland, er op til 200.000 år gamle, og ved at måle og analysere de mange lag i isen kan hun sammen med sit team sammenligne temperaturer og koncentrationer af drivhusgasser i samme periode.  

Den danske professor var som barn meget optaget af naturen, så da hun som spejder fik lov til at komme med op at gå på gletsjere, startede en livslang interesse for is og klima.

Hendes første felttur var som student i 1981 – længe før, at der for alvor blev snakket om de menneskeskabte klimaforandringer.

"Dengang var det meget eksotisk at lave klimaforskning. Folk syntes, at det var interessant, men det var mest på grund af ekspeditionerne på indlandsisen. Folk spurgte en del ind til, hvornår der kom en istid igen, men man var slet ikke opmærksom på, at der var en opvarmning i gang," siger Dorthe Dahl-Jensen.

Den 61-årige klimaforsker har med sine kilometerdybe iskerneboringer derfor også været med til at indsamle den viden, der i dag er om klimaets udvikling igennem de seneste mange årtusinder.

Arktisforskningen er dog stadig et ungt forskningsfelt, og nogle gange savner Dorthe Dahl-Jensen, at Forskningsministeriet havde mere fokus på vigtigheden af det.

Den hyppige udskiftning på ministerposten har heller ikke gavnet ministeriet, vurderer den garvede klimaforsker.

"Det lader ikke til at være en særlig attraktiv ministerpost. De, der sidder på posten, virker ikke altid særlig interesseret i at være forskningsminister – de venter måske mest af alt bare på at stige i graderne og blive minister et andet sted. Ministeriet er derfor heller ikke særlig handlekraftigt," siger hun.

Paris-aftalen var for ambitiøs
For den danske regering og klimaminister Dan Jørgensen (S) byder det kommende år på arbejdet med at levere konkrete klimapolitiske løsninger.

Målet er en reduktion på 70 procent af drivhusgasserne i 2030, som det står i aftalen om den nye klimalov, der skal sikre, at Danmark leverer sin del af Paris-aftalen fra 2015.

En aftale, der har som målsætning af begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Dorthe Dahl-Jensen mener dog – på linje med klimaprofessor Sebastian H. Mernild – at den høje målsætning i Paris-aftalen har vist sig at være for ambitiøs og dermed en barriere for politiske forandringer.

"Det har vist sig at være næsten umuligt. Og det betyder, at man som regering står og skal opnå nogle klimamål, der er så svære at opnå, at man ikke vil kunne få sine vælgere med på det. Det er for dramatisk, " siger hun og fortsætter:

"Det fører til en handlingslammelse, at man ikke kan nå det mål, som man egentlig har forpligtet sig på, og så gør man ingenting."

Men er det ikke netop pointen med klimakrisen, at vi står i en situation, der kræver nogle mål, som tvinger os til at ændre vores måde at leve på, fordi det er det, der skal til?

"Det er rigtigt. Men du skal pludselig gøre mange ting. Du skal isolere dit hus, du skal køre i elbil eller gå eller cykle, du skal ikke flyve, du skal ikke spise kød, og man kunne blive ved. Og vi er altså kun mennesker. Næsten alle mennesker vil prøve at gøre noget, men du får ikke særlig mange mennesker til at gøre det hele," siger Dorthe Dahl-Jensen.

Forhandlingerne om de første klimahandlingsplaner begynder ifølge regeringen til foråret.