Grakom: Mediestøtten skal følge indholdet – ikke mediet

Af Thomas Torp
Administrerende direktør i Grakom

Når rød blok omgør medieforliget, bør de føre mediestøtten til de skrevne medier ind i den digitale tidsalder. Hele mediestøtteordningen bygger på et forældet verdensbillede, hvor skrevne medier trykkes og distribueres med avisbud. Derfor modarbejder mediestøtten de digitale muligheder og de skrevne mediers udvikling.

Det seneste medieforligs største nyskabelse lå i udvidelsen af den eksisterende nulmomsordning fra trykte til digitale aviser. Flere forudsætninger skal være opfyldt, hvis medier skal momsfritages: Mediet skal primært læses på grund nyhedsværdi, emneområdet skal være bredt og henvende sig til en bred kreds af læsere. Mediet skal også fremstå som en avis. Nulmoms betyder, at aviser kan sælges uden moms, og virker som en rabat på aviser.

Ud over nulmomsen uddeles der mediestøtte til trykte aviser og digitale medier. For at få mediestøtte skal man opfylde en lang række kriterier. Blandt andet skal det redaktionelle stof primært behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner, og indholdet skal være inden for et bredt emneområde. Hvis mediet ikke indeholder alle de tre emner, kan det ikke få mediestøtte.

Der er imidlertid stor forskel på trykte og digitale medier. Nulmomsen og mediestøtten bliver derfor en spændetrøje for de digitale aviser i jagten på bæredygtige digitale forretningsmodeller. Problemet ligger i en manglende forståelse for, hvordan internetmedier virker. Det medfører, at medierne ikke kan høste fordelene ved internettets mange muligheder.

Medieforbrug under forandring
Formålet med de danske mediestøtteordninger er at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat.

Når alt kommer til alt, er mediestøttens formål at oplyse borgere om samfundet. Derfor bør vi indrette mediestøtten, så den også i fremtiden gør netop dette.

Thomas Torp
Administrerende direktør i Grakom

I et lille land som Danmark har det historisk set krævet statsstøtte at have et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder. Det ændrer sig formentlig ikke.

Medieforbruget er under hastig forandring. De yngre generationer er opvokset i den digitale verden og har et markant anderledes medieforbrug end de ældre. De benytter sig mindre af både trykte og online aviser til at orientere sig, mens de oftere bruger sociale medier til at tilgå nyheder.

De ældre mediebrugere følger bestemte medier for at orientere sig, og de forbinder nyhedernes troværdighed med selve mediet.

Her adskiller yngre mediebrugere sig også. For dem er troværdigheden i højere grad bundet til enkeltpersoner i stedet for medier. De følger oftere bloggere, kommentatorer eller youtubere. Unge mediebrugere benytter sig også oftere af videoindhold og podcast.

Nulmoms modarbejder nichemedier
Digitaliseringen har givet de traditionelle aviser et væld af nye muligheder, men også en enorm udfordring. Nyhedsforbruget er ikke længere begrænset til kun at være på skrift, i tv eller radio, men i stedet en skønsom blanding.

Aviserne har haft svært ved at tilpasse forretningsmodellen til den digitale tidsalder og er fortsat pressede på økonomien. Oplagstallene falder, og det er svært at få folk til at betale for digitale nyheder. Samtidig fortærer techgiganterne en stigende bid af annoncemarkedet. Avisernes indtægter er pressede fra alle sider.

Trykte aviser er begrænsede af, at aviser skal trykkes og uddeles, hvilket er dyrt og kræver et stort produktionsapparat. Når en trykt avis skal udkomme hver dag, kræver det en kritisk masse af læsere, ellers løber økonomien ikke rundt.

Historisk set er dette løst ved, at støtteordningerne har favoriseret de brede og store medier gennem direkte mediestøtte og nulmoms. Det har givet flere store medier, men har ikke bidraget til et alsidigt og mangfoldigt mediebillede.

Digitalt er verden anderledes. Omkostningerne til publicering af nyheder er kun en brøkdel af de trykte mediers omkostninger. Selv små medier kan udkomme flere gange om dagen. En markant større andel af de digitale mediers omkostninger er løn til nyhedsproduktionen. Medier behøver ikke længere være store for at udkomme dagligt og levere nyheder til danskerne.

Derfor har digitaliseringen også givet flere nichemedier, der ofte har høj journalistisk kvalitet. Medierne ligger ofte på grænsen til at være berettiget til både mediestøtte og nulmoms, fordi de har et smallere emneområde. Dette er, selv om de ofte netop skriver om ét af de emneområder, man ønsker at støtte.

Paradoksalt nok betyder det, at personer, som abonnerer på flere nichemedier, der tilsammen ville udgøre en hel avis, ikke får rabat i form af nulmoms. Nulmomsen modarbejder altså nichemedierne og dermed alsidigheden og mangfoldigheden af nyhedsbilledet, fordi nulmomsen favoriserer de store aviser.