Det flød med affald og engangsmaterialer under coronakrisen. Næste gang skal vi huske bæredygtigheden

Det er gået stærkt i den danske sundhedssektor. Kviktestcentre, coronapas, kviktestappen, PCR og hjemmetest er begreber, som på ingen tid er blevet en fast del af vores ordforråd. Vi har udvist både samfundssind og omstillingsparathed. 
 
Gode borgere har vi været. Og nu kommer belønningen: Frihed! Tilbage til status quo. Livet, som vi husker det. Business as usual. 

Vi skylder alle i sundhedssektoren et stående bifald. Ikke mindst de mange, der har hjulpet med vacciner, testsvar og omsorg. På ingen tid har vi som land formået at bygge effektive testfaciliteter op og eksekveret et vaccineprogram. 

Jo, vi har gjort det godt. Men én ting glemte vi under coronapandemien: Bæredygtigheden. Hvordan husker vi den næste gang?

Løsninger til pandemien blev blandt andet fundet gennem milliardudbud, og her var der få eller ingen bæredygtighedskrav. Testcentre skød op med lynets hast, og der var hverken plads til at sortere affaldet eller minimere plastikforbruget. 

Joachim Espelund Almdal, Frederik van Deurs og Jesper Dalgaard Pøhler
Green Innovation Group

Flere spåede, at det store fokus på bæredygtighed ville blive glemt, da coronaen brød ud. Nu stod vi med en krise, der virkede tættere på og mere presserende end både klimakrisen og biodiversitetskrisen, og der skulle handles hurtigt. 
 
Heldigvis gik det ikke sådan, og den grønne dagsorden fylder stadig i den danske sundhedssektor. Det gælder både hos virksomhederne, hvor for eksempel Novo Nordisk og Gubra er med helt fremme globalt, men også regionerne skruer op for den grønne indsats i blandt andet indkøbsafdelingerne.

Men hensynet til bæredygtighed fyldte ingenting i håndteringen af selve coronakrisen. 
 
Løsninger til pandemien blev blandt andet fundet gennem milliardudbud, og her var der få eller ingen bæredygtighedskrav som for eksempel LCA-analyser af produkterne. Testcentre skød op med lynets hast, og der var hverken plads til at sortere affaldet eller minimere plastikforbruget. 
 
Fair nok, kan man sige. Vi stod med en akut krise, og regeringens udsendte oplevede et massivt pres fra både sundhedssektoren, borgerne og omverden.

Der skulle handles hurtigt, og der var andre hensyn, der trumfede hensynet til klima og miljø. Sundhed stod øverst på listen, og det er et forståeligt hensyn. 

Vi er ikke stødt på denne diskussion under coronakrisen, og derfor tager vi den nu, hvor overskuddet er til det. Og så håber vi, at sundhedssektoren og regeringen er klar til at tage den igen, når næste krise rammer.

Joachim Espelund Almdal, Frederik van Deurs og Jesper Dalgaard Pøhler
Green Innovation Group

Så kom anden bølge. Og den tredje. Corona var blevet hverdag. I den sammenhæng virkede det underligt, at der ikke var plads til at tænke flere hensyn ind end de allermest akutte. 
 
Det virker nemt at have stillet to eller måske tre skraldespande op på teststederne til at sortere affaldet. Den praksis kender vi i forvejen fra både arbejdspladsen og privaten, og affaldsfraktionerne ville være ensartede. 
 
I sundhedssektoren har man også gode erfaringer med flergangsmaterialer frem for engangsmaterialer. Der skal naturligvis være styr på både sikkerhed og sundhed, og hygiejnen må ikke kompromitteres.

Men var det virkelig ikke muligt eksempelvis at benytte flergangsdragter i stedet for engangsdragter? Var der nogen, der undersøgte mulighederne for at generere mindre affald, genanvende mere og anvende flere miljø- og klimavenlige produkter? 
 
Disse hensyn burde have været mulige, og vi burde i det mindste have haft en diskussion om dem undervejs. 
 
Vi er ikke stødt på denne diskussion under coronakrisen, og derfor tager vi den nu, hvor overskuddet er til det.

Og så håber vi, at sundhedssektoren og regeringen er klar til at tage den igen, når næste krise rammer – hvad end det er en fjerde coronabølge, en ny pandemi eller en helt tredje sundhedskrise. 
 
For krisen kommer, og til den tid skal vi helst være videre fra "business as usual".