Debat

Greenpeace: Danske fødevarekæder skaber klimasammenbrud

DEBAT: Den alarmerende skovrydning sætter klimaet under pres og skyldes i høj grad en mere industrialiseret landbrugsproduktion. Danish Crown og Arla svigter deres ansvar, mener Greenpeace.

Danish Crown og Arla svigter ansvaret, når de fortsat massivt efterspørger produkter, som dyrkes, hvor der før var skov, mener Greenpeace.
Danish Crown og Arla svigter ansvaret, når de fortsat massivt efterspørger produkter, som dyrkes, hvor der før var skov, mener Greenpeace.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Søndergård
Politisk konsulent, Greenpeace

500.000 km2 – et areal svarende til Spanien – er i løbet af det sidste årti ryddet globalt for skov for at skabe plads til særligt kvægdrift/kød, dyrkning af soja, palmeolie og kakao.

Den alarmerende rydning sætter klimaet og biodiversiteten under pres og skyldes i høj grad en mere industrialiseret landbrugsproduktion, der underminerer målene om at lade skovene stå.

Især verdens ledende producenter og forhandlere af fødevarer – Nestlé, Unilever, JBS, Tyson, Cargill, Wilmar med flere, heriblandt også danske Danish Crown og Arla – svigter ansvaret, når de fortsat massivt efterspørger produkter, som dyrkes, hvor der før var skov.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

80 procent af den globale skovrydning er et resultat af landbrugsproduktionen, der udvides uden tilstrækkelig ansvarlighed for konsekvenserne. En produktion, som er den vigtigste årsag til ødelæggelse af levesteder.

Produktion af husdyr og foder til samme er ansvarlig for omkring 60 procent af de globale drivhusgasudslip fra landbruget.

Hos Danish Crown kan vi konstatere, at selskabet slet ikke har en policy for at undgå skovrydning.

Jan Søndergård
Politisk konsulent, Greenpeace

Har ikke taget nødvendige skridt
I Greenpeace-rapporten 'Countdown to Extinction' stiller vi en række af de nævnte virksomheder til ansvar for den skovrydning, som de i kraft af deres produktion og efterspørgsel har forårsaget.

De cirka 50 virksomheder, som vi konfronterer, er medlemmer af Consumer Goods Forum (CGF), der på klimatopmødet i Cancun i 2010 forpligtede sig til inden 2020 at eliminere skovrydning i deres forsyningskæder.

Det skulle blandt andet ske gennem ansvarligt indkøb af kvæg/kød, soja, palmeolie, kakao, mejeriprodukter og papir.

Men et halvt år inden deadline har ingen af virksomhederne taget de nødvendige skridt til at opfylde målsætningen. Kun en håndfuld har svaret tilbage og givet oplysninger om deres leverandørkæder, og hvor de får ressourcerne fra.

Dybt kritisabelt
De fleste af de kontaktede virksomheder har en form for policy om at forpligte sig til at undgå skovrydning. Nogle har ingen.

Også hos Danmarks største fødevareproducenter ser man stort på medansvaret for den hastige rydning af de store skove, der holder vores planet i balance.

Hos Danish Crown kan vi konstatere, at selskabet slet ikke har ikke en policy for at undgå skovrydning, og Arla har kun en no deforestation policy i forhold til forsyning af palmeolie.

Når man ser ud i dele af verden, der lige nu plages af hedebølger, oversvømmelser og de ekstreme skovbrande i Arktis og Sibirien, og når vi ved, hvor akut brug der er for at sænke presset på klimaet og klodens ressourcer, så er det dybt kritisabelt at se mange af disse virksomheder være så apatiske.

Forårsager tonsvis CO2-udledning
Helt overordnet har kun en forsvindende lille del af alle de kontaktede virksomheder reelt styr på deres forsyningskæder og produktionen af de fødevarer, der bliver til skovens fjender, når selskaberne ikke arbejder ansvarligt.

Virksomhederne er altså medansvarlige for blandt andet skovrydningen af den brasilianske og indonesiske regnskov, den brasilianske Cerrado, Chacoen i Argentina, Paraguay og Bolivia og de nordiske skove.

Konsekvenserne af skovrydningen er enorme. Bare et par eksempler: Omdannelsen af skov til landbrug og træplantager i tropiske lande har i perioden 2010 til 2014 forårsaget årlige gennemsnitlige nettoudledninger af CO2 på 2,6 milliarder tons.

Det svarer til de samlede årlige gennemsnitlige udledninger i perioden fra Japan, Tyskland og Storbritannien.

Ordninger erstatter ikke rettighed omhu
Sojaproduktionen i Brasilien er firdoblet i løbet af de sidste to årtier. Sojaen, der er den næststørste drivkraft bag skovrydningen – kun overgået af kvægdrift – bliver for 90 procents vedkommende anvendt til dyrefoder.

Og alligevel har ikke en eneste af de virksomheder, som Greenpeace kontaktede, været i stand til at spore mængden af soja forbrugt som dyrefoder i deres forsyningskæder, herunder deres kød- og mejeriproducenter eller deres kunder, endsige forklare, om forsyningskæden af sojabaseret dyrefoder har skabt ødelæggelse af skoven og skovrydning.

Brug af certificeringsordninger som RTRS og RSPO, som skulle sikre en ansvarlig produktion og handel med såkaldte højrisiko-råvarer, hvis produktion er stærkt og tæt forbundet med skovødelæggelse som soja og palmeolie, er et rigtigt skridt.

Men efter vores vurdering kan disse ordninger ikke erstatte egen rettidig omhu i forhold til at kontrollere ansvarlig adfærd gennem hele forsyningskæden, der mindsker risikoen for at købe produkter, der har været involveret i ubæredygtig skovrydning, ødelæggelse af skov eller sågar krænkelser af menneskerettigheder.

Svært at leve op til Paris-aftalens mål
Uden programmer, der sikrer et stop for skovrydning og massiv genopretning af skove, vil det være uladsiggørligt at leve op til Paris-aftalens mål om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader og at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed.

Den såkaldte New York-deklaration om skov fra 2014 er en frivillig, ikke juridisk bindende politisk erklæring, indgået af en række regeringer, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og oprindelige folk.

Den anbefaler, at der inden 2030 skal genplantes 350 millioner hektar skov, som gennem tiderne er blevet ryddet – et skovareal svarende til Indiens areal.

Ser vi på løsninger, der virkelig peger fremad, så undersøger et studie fra PNAS (Proceedings of the National Academy Sciences of the United States of America) fra 2017 effekten af 20 forskellige tiltag, der rækker over stop for afskovning, genplantning af skov til forbedring af jordforvaltningsmetoder, der øger kulstoflagring og mindsker udslip af drivhusgasser.

Genplantning af skov – 206 millioner hektar tempereret skov og 472 millioner hektar tropisk og subtropisk skovdække – kommer ud som det tiltag, der vil resultere i den største reduktion af drivhusgasudslippet.

Det vil svare til, at der reduceres med i alt cirka 10 milliarder ton CO2-ækvivalenter årligt i 2030. Men studiet påpeger med god ret, at genplantning er økonomisk langt dyrere end at stoppe afskovningen.

Stop for afskovning boner i studiet ud med en drivhusgasreduktion på cirka 3,6 milliarder tons CO2-ækvivalent årligt i 2030.

Skru ned for kødet
Samlet har de 20 tiltag fra PNAS-studiet et opsigtsvækkende potentiale til at reducere udledningen af drivhusgasser med hele 23,8 milliarder tons CO2-ækvivalenter årligt i 2030. Det svarer til omkring halvdelen af de nuværende globale drivhusgasudledninger fra alle sektorer.

Ud over at bidrage væsentligt til store reduktioner af drivhusgasudslippet giver de foreslåede 20 tiltag også bedre jordbundssundhed, forebygger oversvømmelser og skaber naturligvis en langt større biologisk mangfoldighed.

En sådan vigtig indsats forudsætter en fundamental omlægning af landbrugsproduktionen til en markant mindre produktion af kød, især fra drøvtyggere, som er enormt arealkrævende.

Det vil være afgørende at skrue ned for kødet til fordel for mere plantebaseret mad for at nå de nødvendige reduktioner af drivhusgasser.

Ledende producenter skal levere straks
Det kan kun gå for langsomt med at stoppe den globale skovrydning, omlægge måden, som landbruget bruger jorden på, og nedsætte forbruget og produktionen af kød massivt.

Dette gælder i øvrigt også særligt i Danmark, hvor halvdelen af vores landareal, eller 80 procent af landbrugsarealet, bruges til foderdyrkning.

Og alligevel er Danmark en storimportør af sojaskrå fra især Sydamerika til foder, der betyder, at arealer på størrelse med Sjælland og Falster beslaglægges til denne produktion.

Denne omstilling vil være nødvendig, hvis vi skal beskytte skovene og dermed løse klima- og biodiversitetskrisen. Og her må vi kunne kræve, at verdens ledende producenter og forhandlere af fødevarer, som har forpligtet sig til at eliminere skovrydningen i deres forsyningskæder inden 2020, straks leverer på det løfte.

Deadline nærmer sig, og vi kan ikke vente længere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Søndergård

Fhv. formand og politisk rådgiver, Greenpeace, SF-miljørådgiver i Rudersdal
cand.phil. i samfundsfag

0:000:00