Grønlands førstemand efterlyser mere ligeværdighed

Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede savner mere ligeværdighed mellem Danmark og Grønland, og han vil ikke udelukke kinesiske investeringer i Grønland, ”hvis ikke vennerne i Vesten stepper op”.

Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

(NUUK) Kodeordet i det dansk-grønlandske forhold i dag er ligeværdighed. I hvert fald hvis man spørger Grønlands nuværende landsstyreformand Múte B. Egede (IA). Og den kniber det fortsat med mellem de to rigsdele, mener han.

”Vi vil alle sammen gerne være ligeværdige. Uanset om det er mellem Danmark og Grønland, internt i Grønland eller i forhold til andre lande. Ligeværdighed indebærer, at man har tillid til hinanden. Den mangler man tit fra dansk side,” påpeger Múte B. Egede, da Altinget fanger ham på formandskontoret i landsstyrets røde træbygning i centrum af Nuuk en fredag formiddag i maj.

Historisk set har man i Grønland erfaringer med, at der kommer nogle med en pegefinger og prøver at fortælle, hvad vi skal og ikke skal gøre. Hvis man er ligeværdige og reelt har ligeværdighed, så behandler man ikke hinanden på den måde.

Múte B. Egede
Formand for Grønlands landsstyre, IA
”Historisk set har man i Grønland erfaringer med, at der kommer nogle med en pegefinger og prøver at fortælle, hvad vi skal og ikke skal gøre. Hvis man er ligeværdige og reelt har ligeværdighed, så behandler man ikke hinanden på den måde,” pointerer Múte B. Egede, der blev Grønlands yngste landsstyreformand efter valget til det grønlandske parlament Inatsisartut i april sidste år.

De samme demokratiske principper

Han er træt af Københavns formaninger til Nuuk.

”Nu må I ikke handle med Kina. Nu må I ikke gøre det her, og nu må I ikke gøre det her. Hvis man giver hinanden tillid, så er man også ligeværdige. Den er begyndt at være voksende blandt danske politikere. Men der er stadig behov for en tilpasning,” fastslår Múte B. Egede.

Er det ikke fair, at Danmark sætter foden ned og siger, at det ikke er hensigtsmæssigt at I samarbejder med Kina?

”Hvem skal fortælle, at det ikke er smart, når man ikke giver den viden, som er grundlag for den vurdering?” spørger Múte B. Egede og fortsætter:

”Vi arbejder efter de samme demokratiske principper. Selvfølgelig kan der være nogle afvigelser i forhold til, hvordan vi vil udvikle vores land. Men når man har den samme viden, så undgår man misforståelser.”

Mere permanent og fleksibelt

Landsstyreformanden er derfor glad for rigsfællesskabets nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske kontaktudvalg, der blev etableret sidste år. Udvalget består af centrale ministre fra alle tre rigsdele og skal bruges til at give Færøerne og Grønland større indblik i den del af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik, som angår dem.

Udvalget mødes en gang om året og skal holde sit første møde i forbindelse med det årlige rigsmøde i juni, som i år finder sted på Færøerne.

Han rejser til Færøerne med en ambition om at gøre kontaktudvalget mere permanent og fleksibelt.

Læs også

”Med krig i Europa og alt det, der sker lige nu, gør, at man er nødt til at se på hvor stort behovet er for at mødes,” pointerer Múte B. Egede.

Det årlige møde er heller ikke ensbetydende med, at Færøerne og Grønland ikke skal inddrages i dag-til-dag beslutninger. Her er der også brug for mere ligeværdighed, mener han.

”Det er ved at være i opbrud. Men der er stadig brug for at ryste grundvolden. Det er derfor jeg i løbet af vinteren pressede på og sagde, at nu sker der lige lovlig mange ting ud over de politiske aftaler og hensigter vi har,” siger Múte B. Egede med henvisning til den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som den danske regering præsenterede i slutningen af januar, og det nationale kompromis om det danske forsvar, som blev indgået i starten af marts.

I begge tilfælde blev Tórshavn og Nuuk ikke inddraget eller hørt. Og det duer ikke, fastslår den grønlandske landsstyreformand.

Ikke finde sig i igen

Det er dog ikke de to eneste eksempler på manglende grønlandsk inddragelse. Et andet eksempel er fra februar sidste år, hvor partierne bag forsvarsforliget indgik en aftale om en såkaldt arktisk kapacitetspakke med nyt militært isenkram for 1,5 milliarder kroner. En aftale, som hverken det grønlandske eller færøske landsstyre blev inddraget i udarbejdelsen af.

Og den går ikke en anden gang, fastslår landsstyreformanden.

”Man skal ikke komme med en trøje og presse den ned over hovedet på os. I stedet skal vi være med i hele arbejdet.”

Var det det I følte, at regeringen gjorde sidste år med aftalen om den arktiske kapacitetspakke?

”Ja, det var det indtryk vi fik. Og det vil vi ikke finde os i igen,” fastslår Múte B. Egede.

Det grønlandske landsstyre har fået håndslag fra den danske forsvarsminister Morten Bødskov (S) på, at man bliver inddraget i arbejdet forud for de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, som forventes at starte senere i år.

Det første fællesmøde med repræsentanter fra Danmark, Færøerne og Grønland er blevet afholdt. Men grønlænderne har alligevel bedt om at få en skriftlig garanti for, at de bliver inddraget. Derfor er det grønlandske landsstyre og den danske regering lige nu ved at forhandle en aftale om inddragelse på plads.

Nøgleordene for Grønland i forbindelse med de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig er ”Intet om os uden os” og lavspænding.

”Selvom det er en udfordrende tid, så er vi nødt til at kigge på Ilulissat-deklarationen, hvor de arktiske lande har erklæret, at der skal være lavspænding i Arktis. Et ønske om en fredelig udvikling i Arktis bør være det, som man arbejder ud fra,” mener landsstyreformand Múte B. Egede.

Ikke altid gennem Danmark 

Vi møder ham efter en hektisk uge i den grønlandske hovedstad.

Den islandske statsminister har været på besøg og mere end 400 erhvervsfolk og politikere har deltaget i den store erhvervskonference Future Greenland i kulturcenteret Katuaq på den anden side af gaden.

Vi vil gerne have vækst og velfærd. Hvis vores venner ikke stepper op, og der kommer nogle andre investorer, som gerne vil arbejde på vores præmisser, så kan man ikke udelukke dem.

Múte B. Egede
Formand for Grønlands landsstyre, IA
Mange danske erhvervsfolk deltog i konferencen. Men der var også deltagelse af erhvervsfolk fra blandt andet USA, Canada og Australien. Og det bør danskerne skrive sig bag øret, mener landsstyreformanden.

”I en brydningstid, hvor Grønland begynder at åbne døre rundt omkring i verden, der skal man ikke altid fra Københavns side tro, at det eneste land vi kan handle med er Danmark. Grønland er en del af en globaliseret verden og skal kunne handle med andre lande, uden at det altid skal gå gennem Danmark,” fastslår Múte B. Egede.

De lande er ikke nødvendigvis kun vennerne i Vesten.

”Vores venner er nødt til at være mere vakse. Hvis man ikke ønsker, at investeringerne i Grønland kommer fra nogle bestemte lande, som man ikke vil have investerer i Vestens interessesfære, så er man også nødt til selv at steppe op. Vi vil gerne have vækst og velfærd. Hvis vores venner ikke stepper op, og der kommer nogle andre investorer, som gerne vil arbejde på vores præmisser, så kan man ikke udelukke dem. Hvis vores venner ikke kommer, så er det den eneste mulighed vi har,” fastslår Múte B. Egede.

Skeletter vælter ud af skabet

Tidligere i år gav den danske statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning på vegne af den danske stat til de 22 grønlandske såkaldte ”eksperimentbørn”, der i 1950'erne blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark. Her skulle de uddannes til at udgøre en ny grønlandsk elite, der kunne lede landet.

I de seneste uger er et andet sort kapitel i den dansk-grønlandske forhistorie kommet for dagen.

Sagen om hvordan tusindvis af grønlandske kvinder og piger er blevet tvunget til at få sat en spiral op fra midten af 1960’erne til midten af 1970’erne.

DR har i en podcastserie afdækket historien om spiralkampagnen, hvor op mod 4.000 kvinder og piger ned til 13-års alderen har fået sat en spiral op.

”Det er som om skeletterne vælter ud af skabet for tiden. De ting, som er sket, kommer frem nu. Og der er helt klart brug for, at man belyser tingene. Med hele spiralkampagnen er der sket nogle uacceptable ting. At man bare gerne vil have, at vi kommer videre uden at snakke om det og belyse det, vil ikke være på sin plads,” fastslår Múte B. Egede og fortsætter:

”Hvis man skal igennem afkoloniseringen, så er man nødt til at belyse de ting, så man kan komme videre. Man er nødt til at se, hvad der er sket, så man kan forholde sig til det. Uden det grundlag kan vi ikke rigtig komme videre.”

Han er ikke i tvivl om, at fortidens synder stadig påvirker forholdet mellem Danmark og Grønland den dag i dag.

”Man er nødt til at se i øjnene, at der er sket nogle grelle ting. Og det afspejler forholdet mellem os,” understreger landsstyreformanden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Múte B. Egede

Formand, Naalakkersuisut (selvstyret), formand for Inuit Ataqatigiit (IA)
Kultur- og samfundshistorie, Grønlands Uni (ikke færdiggjort)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00