Grønlands landsstyre: Vi er ikke blinde for tegnene på en øget militarisering i Arktis

Kræver tid
Vores repræsentation i Washington, D.C. har arbejdet for at fremme samhandel, samarbejde og udveksling siden åbningen i 2014, foruden at repræsentationen har sikret en grønlandsk stemme og fremmet vores interesser overfor forskellige aktører i det diplomatiske arbejde fra kongerigets ambassade på Whitehaven Street i Washington, D.C.

Naalakkersuisut ønsker at videreudvikle samhandlen med USA, og dette er der blevet arbejdet på siden underskrivelsen af Igaliku-aftalerne i 2004.

Dette er et aftalesæt, som blandt andet definerer amerikanernes militære tilstedeværelse til Pituffik såvel som et bredt baseret civil samarbejde mellem USA og Grønland. En aftale, som på vores lands vegne blev underskrevet af daværende ansvarlige Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Det tager dog tid at udvikle tætte relationer, og Igaliku-aftalen har ikke båret frugt fra den ene dag til den anden. Udviklingen af samarbejdet har krævet tid, men jeg betragter det nye projektsamarbejde med USA som et skridt i den rigtige retning.

Stærke bånd
Det er dog også lykkedes Naalakkersuisut at skabe tættere og flere relationer i USA. Ikke kun med den amerikanske føderale regering, men også med delstater som Maine og Alaska.

Dette samarbejde med enkeltstater er ganske naturligt, hvor særligt Maine er relevant grundet den geografiske nærhed med deraf følgende chancer for samhandel.

Ligeledes er et samarbejde med Alaska oplagt, ikke blot fordi såvel Grønland som Alaska er en del af Arktis, men også, fordi vi har stærke kulturelle og sproglige bånd til vores frænder i Alaska.

Ligeledes er der udviklet relationer til medlemmer af den amerikanske kongres, som har besøgt vores land og som også har indflydelse på prioriteringer i den amerikanske udenrigspolitik.

Vi har således fået relationer med personer i USA, som prioriterer samarbejdet med Grønland højt. Vi har her arbejdet målrettet på at præsentere og promovere mulighederne i vores land blandt vores naboer i vest og løbende givet præsentationer af, hvad vi arbejder på, for at skabe vækst og en selvbærende økonomi i Grønland.

Erhvervslivet har også haft fokus på at udvikle relationer med USA, hvor især Royal Arctic Lines samarbejde med Eimskip har store potentialer.

Royal Greenland har videre åbnet et salgskontor i Boston, godt en times kørsel fra Maine. Alt i alt en positiv udvikling mod at vores erhvervsliv får tættere samhandel med det geografisk nærliggende marked i Nordamerika.

Gensidig nytte 
Naalakkersuisut har sammen med den danske regering arbejdet for at sikre størst mulig nytte til Grønland af den amerikanske militære tilstedeværelse.

Her er særligt servicekontrakten på Pituffik i centrum, og vi har gentagne gange pointeret dette overfor USA, herunder på møder direkte overfor amerikanske politikere og embedsmænd.

Der er en tydelig fornyet interesse fra amerikansk side i forhold til vores land, herunder med tanke på dual use-investeringer i vores infrastruktur.

Naalakkersuisuts krav er, at der i samarbejdsrelationen først og fremmest skal komme en løsning på spørgsmålet om servicekontrakten på Pituffik.

En løsning af servicekontraktspørgsmålet skal her betragtes som en grundpræmis i samarbejdet. Det skal således være en løsning, som dels er naturligt knyttet til Pituffik, samt har en reel substantiel økonomisk værdi for vores land, og som sidst og ikke mindst er fremtidssikret.

Samarbejde ligeså på råstofområdet
Som alle ved, arbejder Naalakkersuisut til stadighed på at skabe et økonomisk bæredygtigt Grønland, hvor vi ikke er afhængige af blot en eller to sektorer.

I dag er vi som bekendt økonomisk primært afhængige af fiskeriet og bloktilskuddet fra Danmark. Vores indsats for at opnå dette mål går blandt andet gennem udvikling af turisme, eksport af vores rene vand samt udvikling af råstofsektoren.

Men for så vidt er der ikke noget nyt omkring en amerikansk interesse i vores mineraler. Det amerikanske marked har tidligere været vigtigt for den grønlandske råstofindustri, hvor særligt kryolitbruddet i Ivittuut fra meget tidligt i minens levetid allerede i 1800-tallet havde USA som et afgørende marked. Denne interesse for vores lands geologi mærker vi således igen fra amerikansk side.

Det er også vigtigt at observere, at der har været tale om en langvarig proces, idet det amerikanske udenrigsministeriums/State Departments arbejde med at støtte udviklingen af råstofsektoren i Grønland startede i den forrige amerikanske administration, i forbindelse med at USA under Obama-administrationen havde formandskabet i Arktisk Råd.

Det skal understreges, at Naalakkersuisut altid arbejder for Grønlands interesser. Et samarbejde er jo en fælles indsats med naturlige gensidige fordele, og der er ikke noget odiøst eller mystisk omkring USA interesse i vort lands mineraler.

Men denne villighed for vores vedkommende om at indgå i et samarbejde med vores store nabo i vest er på ikke på nogen måde ensbetydende med, at andre nationer udelukkes fra at samarbejde med os.

Godt naboskab
Vi er åbne for samarbejder med alle nationer, således også på mineralområdet. Men samarbejde og udenlandske investeringer på råstofområdet vil selvfølgelig kun ske under den klare forudsætning af, at vores lovgivning og standarder fuldt ud bliver overholdt.

Det er i såvel vores interesse som USA's, at vi har et godt naboskab, herunder gennem et tilbud om samarbejde i form af bidrag til en udvikling af vores råstofsektor.

Processen for dette nyligt annoncerede samarbejde startede allerede i 2015, men først sidste år, i juni 2019, kom der konkrete resultater i form af de to føromtalte aftalememoranda.

På baggrund af disse aftalememoranda blev der i sensommeren sidste år gennemført flybaserede geologiske undersøger i Sydgrønland. Dette var et projekt i samarbejde med USA, betalt af amerikanske projektmidler, hvor de indsamlede data vil være offentligt tilgængelige.

Nu skal vores respektive departementer og tilhørende institutioner sammen med State Department konkretisere og udvikle det nye samarbejde, som vil blive implementeret på en række hjemtagne sagsområder, således uddannelse, erhverv, energi og råstoffer til en samlet værdi på 12,1 millioner amerikanske dollar.

Afslutningsvis skal jeg udtrykke et ønske om, at dette nye aspekt i vores naturlige samarbejde med vores store nabo i vest vil være til gensidig gavn og bidrage til vort lands videre økonomiske udvikling og det gode naboskab med USA.