Gymnasier peger på otte svagheder ved regeringsudspil

Af Hans Peter Jensen, Bodil Due, Nils-Georg Lundberg og Peter Lykke-Olesen
Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Nu er der så igen gang i de politiske forhandlinger om gymnasiernes fremtidige struktur, og undervisningsministeren er på banen med et oplæg ”Fra Elev til Studerende, klædt på til videre uddannelse”. Det er et fyldigt skrift med mange overvejelser og tilsvarende ændringsforslag i forhold til det eksisterende gymnasium.

Vi vil ikke gennemgå alle de mange forslag i ministerens oplæg, men koncentrere os om nogle få, som vi finder uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige.

Vi vil ikke gennemgå alle de mange forslag i ministerens oplæg, men koncentrere os om nogle få, som vi finder uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige.

Hans Peter Jensen, Bodil Due, Nils-Georg Lundberg og Peter Lykke-Olesen
Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Optagelseskrav
Et bærende element er budskabet om, at der for at højne fagligheden skal præsteres en karakter på 4 i centrale fag fra grundskolen, for at eleven skal kunne blive optaget direkte i gymnasiet. Dette støtter vi helhjertet i gymnasiebestyrelsesforeningen ud fra den argumentation, at hvis man skal dygtiggøre sig bogligt og væsentligt i løbet af tre gymnasieår, må der mere end ingenting til (som nu), eller 2, som kravet er til erhvervsskolerne. Vil man begynde på en videregående uddannelse, nytter det simpelthen ikke med karakteren 2 eller lavere.

Ovenstående siger vi ikke for at være fine på den, men for at kunne give gymnasieeleverne en skoletid, hvor de kan følge med i den faglige progression og løfte sig på en sådan måde, at de kan fortsætte umiddelbart og med succes på en efterfølgende videregående uddannelse.

Endvidere vil karakteren 4 have en pædagogisk effekt i forhold til eleverne i folkeskolens ældste klasser, idet der til disse sendes et signal om, at man skal have et godt fagligt niveau i centrale fag for at kunne fortsætte i de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Samlingen af fag
Vi er kritiske over for forslaget om at samle historie, oldtidskundskab og religion i en historisk-humanistisk faggruppe, der ganske vist samlet set har samme timetal, men kun én fælles mundtlig eksamen. Vi finder, det går direkte imod intentionen om at styrke det almendannende. Fag uden egen eksamen får mindre vægt, og at samle to mindre med et større fag vil uvægerligt gå ud over de små. Vi finder også formålet at mindske de små c-niveau fag ejendommeligt, når man samtidig indfører fire naturvidenskabelige c- niveaufag for alle.

Styrkelse af sprogfag
Vi kan helt tilslutte os intentionen om at styrke fremmedsprog og skriftligt dansk, men savner egentlige ideer til hvordan. I afsnittet om at styrke matematik foreslås nedsættelse af en matematik-kommission, men ikke noget tilsvarende på fremmedsprogsområdet, hvor det er mindst lige så påkrævet. Vi støtter generelt ideen om mere anvendelsesorientering, men ønsker at pointere, at sprogfag både er færdighedsfag, vidensfag og kulturfag.

Omlægning af HF
Et af de mest kontroversielle forslag er ideen om at begrænse HF-studenters mulighed for at søge ind på en lang videregående uddannelse. HF er og skal fortsat være en meget bredt favnende uddannelsesretning. Den er bred i indgangen, og den skal fortsætte med at være bred i udgangen.

De elever/kursister, som går ind ad døren, er en meget broget skare – aldersmæssigt, færdighedsmæssigt, motivationsmæssigt, erfaringsmæssigt, psykisk og socialt. HF-underviserne og -institutionerne er med deres særlige tilgang til undervisningen det helt rigtige tilbud til denne særlige gruppe af uddannelsessøgende.

Hvis udgangsdøren fra HF nu gøres smallere ved, at den ikke længere kan føre til en lang videregående uddannelse, vil det få særdeles uheldige konsekvenser for disse uddannelsessøgende. Hvor skal de, der hele tiden har haft en lang videregående uddannelse som deres mål, så gå hen?

GSK
Det er en del af reformforslaget, at færre studenter skal bruge tid efter eksamen på gymnasial supplering (GSK). Det har længe været et stort ønske hos politikerne, og forslaget kommer derfor ikke som nogen overraskelse, og det er ganske logisk. Men måden, det skal gøres på, kan i den grad overraske. Karakteren ved GSK skal tælle med i gennemsnittet – men kun negativt.

Proportionalitet er ofte et vigtigt element i lovgivning. Det synes ikke at skulle gælde her. Enten må karakteren fra GSK tælle med, eller også må den ikke. Problemet med det store omfang af GSK er helt reelt, men lige så vigtig er den manglende sammenhæng mellem gymnasiets studieretninger og adgangskravene til de videregående uddannelser. En sanering i antallet af studieretninger vil uden tvivl bidrage til en løsning af dette.

IT-strategi
I reformen lægges der med bl.a. begrebet ”Det digitale gymnasium” op til en styrkelse af it-anvendelsen på mange niveauer. Vi støtter denne hensigt, men vi vil her stille et forslag om at se den i et større perspektiv. Regeringen foreslår, at der laves en ”national strategi for naturvidenskab” og en ”national sprogstrategi”. Vi finder, at tiden er inde til også at lave en ”national IT-strategi”.

Det er i dag meget tilfældigt, hvilket IT-niveau elever og studerende på de forskellige niveauer af vores uddannelsessystem kan arbejde på. En lærer i gymnasiet eller på en af de videregående uddannelser kan ikke på forhånd vide, hvilket IT-mæssigt videns- og færdighedsniveau hans eller hendes undervisning kan hvile på. Vi foreslår derfor, at der udarbejdes en national IT-strategi med fokus på sikker og systematisk anvendelse af IT i undervisningen – og herunder ikke mindst en styrkelse af undervisernes IT-didaktik.

Besparelser
En række af de ændringer, som foreslås, er ikke bare sådan lige at gå til. Det vil på skolerne komme til at kræve tid, energi og arbejdskraft at reducere antallet og omlægge studieretningerne. Den foreslåede omlægning af gymnasiets første halvår kommer heller ikke til at gå helt af sig selv, når de endelige klassedannelser først vil ske efter efterårsferien. Og sådan er der flere - i øvrigt - udmærkede tiltag, bl.a. at 1. og 2. g´er skal have undervisning i maj måned, mens 3.g´erne går til eksamen.

Uden at være eksperter, tror vi, at ovennævnte aktiviteter vil komme til at kræve både planlægningsmæssige og pædagogiske indsatser af betydeligt omfang. Hertil kommer, at gymnasierne i disse år er udsat for ekstraordinære og store besparelser. Ikke alene skal vi bidrage til regeringens omstillingspulje (2 - 4 - 6 - 8 %) over de næste 4 år.

Vi har også være udsat for en dispositionsbegrænsning sidste efterår samt ekstraordinære bidrag til etablering af nye politiskoleklasser og en igangværende omlægning af erhvervsskolerne. De næste 4 år medfører det en besparelse i sektoren på ca. 3.4 mia. kr., hvilket i 2019 svarer til en reduktion på 11 % - hvilket i kroner er mere end 10.000 kr. pr. elev i forhold til 2015. Det må derfor være åbenbart for enhver, at gymnasierne alene pga. ovenstående rammebetingelser er alvorligt udfordret. Dertil kommer formodentlig nu en ny gymnasieaftale, antagelig uden nye bevillinger.

Regelsaneringer og afbureaukratisering
Når man således skal til at udføre nye opgaver for færre ressourcer, er der kun en vej at gå, og det er at rationalisere, afbureaukratisere og regelsanere.

Da den nuværende regering trådte til, og omprioriteringsbeslutningen efter et kasseeftersyn blev annonceret, lød det fra både undervisnings- og uddannelsesministeren, at man ville tage initiativer til såvel afbureaukratisering som regelsanering i deres respektive ministerier. Det kan man nu læse i medierne, at Ulla Tørnæs i Uddannelsesministeriet har planlagt at tage op med institutioner i hendes ministerium. Det ser vi også gerne sker i Undervisningsministeriet, hvor vi har mange forslag, som vi ser frem til at diskutere.