Håndtryk, pandaer og en ikonisk tur i en golfvogn: Her er 2019 i billeder

Januar

^{Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix}

Håndtryksloven, der gør det til en betingelse for opnåelse af statsborgerskab at give hånd til myndighedspersonen, der forestår den såkaldte grundlovsceremoni, blev vedtaget i 2018. Den første af den slags blev beværtet af daværende integrationsminister Inger Støjberg (V). Både før og efter har man diskuteret, om man kan sikre sig respekt ved at gøre det til et lovkrav. Mattias Tesfaye (S), der efterfulgte Støjberg, har bebudet, at han vil undersøge sagen. 

Februar

^{Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix}

Man kunne ikke vide det på daværende tidspunkt, men 2019 skulle blive et historisk stort dansk cykelår. Jakob Fuglsang vandt både Liège-Bastogne-Liège og Critérium du Dauphiné, og Mads Pedersen leverede en magtdemonstration, da han vandt VM. Og så annoncerede Tour-chef Christian Prudhomme, Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at Danmark skal lægge asfalt til hele tre etaper af Tour de France i 2021.  

Marts

^{Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix}

Ja, man kunne også have valgt enhver anden måned i 2019 at gøre opmærksom på briternes politiske trængsler med at træde ud af EU. Udtrædelsesaftaler blev stemt ned, både af dem, der helt ville forhindre Brexit, og af dem, der ikke mente, man trådte langt nok ud. Undervejs blev opdelingen mellem remain og leave et mere drivende skel i britisk politik end de partipolitiske affilieringer.

April

^{Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix}

Og så fik Danmark to nye pandaer til Zoo i København. Søde, bløde og nuttede er de da også, men under den bløde pels gemmer der sig hård udenrigspolitik. Det såkaldte pandadiplomati udgør en del af infrastrukturen i vores forhold til et stedse mere selvbevidst og potent Kina. Hvordan vi skal agere, bliver et centralt spørgsmål i fremtiden.

Maj

^{Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix}

Man kan vel næppe tale om 2019 uden at tale om den svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Hendes evne til at mobilisere især unge mennesker for klimakampen har gjort hende til en uomgængelig faktor for statsledere og toppolitikere Vesten over. I maj var hun så i København.

Juni

^{Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix}

Mette Frederiksen holder sin sejrstale, efter det stod klart, at vælgerne 5. juni havde besluttet, at vi skulle have en ny regering. FV19 blev måske knap så stor en succes, som Socialdemokratiet havde regnet med; man gik et enkelt mandat frem, men stemmeprocenten var en smule lavere end ved FV15. Til gengæld fik vi det rødeste Folketing i næsten 50 år.

Juli

^{Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix}

Ursula von der Leyen, forhenværende tysk forsvarsminister, bliver ny formand for EU-Kommissionen. Længe var håbet lysegrønt for, at danske Margrethe Vestager skulle tage den post, men hun måtte nøjes med en stilling som viceformand. Dog med særligt ansvar for det digitale område, hvor Vestager de seneste fem år har forvandlet sig til en globalpolitisk superstjerne.

August

^{Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix}

Billedet af Venstres formandskab iført golfvogn og gode miner til slet spil ved partiets sommergruppemøde blev øjeblikkeligt ikonisk. Her lidt på afstand har det føjet nye betydningslag til. Jakob Ellemann-Jensen sidder i dag bag rattet i Venstre, men hvor han er på vej hen, er måske ikke så tydeligt endnu.

September

^{Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget}

Og nu vi er ved Ellemann-Jensen. 21. september blev han valgt til Venstres nye formand, og Altingets fotograf tog dette fremragende foto af Ellemann i en blå regn af konfetti og forventninger.

Oktober

^{Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget}

Mikael Bertelsen og Mads Brügger i de døende minutter for deres virke som programchefer for Radio24syv. For både ansatte og radioens lyttere var det en sorgens stund, forståeligt nok – men de kan da glæde sig over, at de ikke led strådøden. Der blev kæmpet til det sidste og nok også et stykke tid efter det. Historikere plejer at sige, at fortiden aldrig hører op, og det er et åbent spørgsmål, hvad historien om 24syv egentlig bliver, når den nedfældes om ti år. Også for de involverede politikere.

November

^{Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix}

Er der noget, der har præget 2019, er det de interne stridigheder og personlige magtkampe i det, vi engang kaldte blå blok. En af kulminationerne på den udvikling er dannelsen af partiet Fremad, som de to udbrydere af Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund annoncerede 7. november.