Haarders tale ved Nordisk Ministerråd

DOKUMENTATION: Læs her minister for nordisk samarbejde Bertel Haarders (V) tale ved lanceringen af Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd 2010.

Velkommen til lancering af det danske rigsfællesskabs formandskab for Nordisk Ministerråd.

Norden er bundet sammen af fælles værdier, sprogfællesskab og ikke mindst omfattende kontakter folk i mellem. Dette gør os til en stærk region i verden.

Den dybe folkelige forankring er Foreningerne Norden katalysator for. Da den folkelige forankring er helt central, har vi valgt at holde lanceringen sammen med dem.

Meget af det, som vi er fælles om, tages for givet af borgerne. For eksempel at vi kan rejse mellem landene uden pas, og at man tage en uddannelse i et andet nordisk land. Det nordiske stof rydder sjældent forsider, men det betyder meget for den enkelte!

I dag eksisterer der både et uformelt og formelt samarbejde i Norden. Det formelle samarbejde foregår i Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum, og i Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder. Det uformelle samarbejde finder også sted på ministerniveau, blandt på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Danmark, Grønland og Færøerne har udformet et formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd, Norden i fremdrift. Hovedsigtet er at stimulere, styrke og udbygge den allerede igangværende nordiske globaliseringsindsats.

Programmet er opdelt i tre kapitler: Norden i verden, Norden i Norden og Norden i fart. Dem vil jeg komme ind på i dag. De tværgående emner er blandt andet: Globalisering, økonomiske krise, bæredygtig region og ligestilling.

For det første Norden i verden. Vi ønsker et stærkt, synligt og resultatskabende Norden med international gennemslagskraft. Norden skal som global aktør være dagsordenssættende i EU og i verden. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve nogle områder, hvor Norden kan spille en stærk rolle.

Som en nordisk mærkesag står klima- og miljø stadigvæk højt på dagsordenen. Vi skal bidrage til at opnå en international klimaaftale på COP16 i Mexico.

Herudover udgør det fælles Norden en stærk stemme i FN. Vi vil blandt andet arbejde for en global FN-kviksølvkonvention til effektiv nedbringelse af kviksølvudslip i verden.

Norden er i stærk konkurrence med andre regioner i verden. Norden skal være mere synlig. Dette skal bla. ske ved fællesnordisk branding. Derfor deltager Norden på verdensudstillingen, EXPO, i Shanghai med en række projekter fælles mellem landende. I Shanghai er målet at skabe bedre byer i fremtiden. Norden skal her vise miljø- og klimavenlig teknologi.

Herudover er de nordiske lande kendt for deres unikke design, arkitektur, filmkunst og litteratur. Med initiativet Nordisk Kultur i Verden satses på at profilere nordisk kultur i verden. Dermed vil vi styrke opfattelsen af Norden som en kulturelt stærk og kreativ region på et internationalt niveau.

Norden har i en årrække haft fokus på bekæmpelse af skatteunddragelse ved indgåelse af informationsudvekslingsaftaler. Vi er nået langt, og er blandt dem, som har indgået flest aftaler. Vi vil fortsætte dette arbejde.

Danmark har formandskab for Arktisk Råd frem til 2011. Hovedparten af Nordens territorium ligger i Arktis. Vi vil arbejde for at det arktiske områdes interesser i verden, herunder kendskab til regionen og en bæredygtig udvikling i Arktis. Dette blev igangsat med en specifik Arktisk Konference på Grønland i 2008. Vi planlægger en opfølgningskonference i København i maj 2010 og en workshop i Bruxelles om nytten af et tættere samarbejde med EU.

Det andet kapitel er Norden i Norden, som handler om det interne samarbejde i Norden.

Vi ønsker, at det skal være endnu nemmere at være borger og virksomhed i Norden. Borgere og virksomheder skal kunne drage fuld nytte af Nordens geografiske, holdningsmæssige og kulturelle fællesskab. Personer, varer, idéer og forskning skal flyde frit over grænserne. Vi vil fortsætte det gode arbejde med at fjerne eksisterende grænsehindringer og forhindre nye. På alle relevante ministermøder i Nordisk Ministerråds regi vil der være grænsehindringer på dagsordenen.

Den økonomiske krise har ramt de europæiske lande hårdt. Også de nordiske lande. Der er spæde tegn på, at krisen er ved at klinge ud. Krisen har dog sat sine spor, og vi har i de respektive nordiske regeringer iværksat en række initiativer for at dæmpe effekterne af krisen.

I nordisk regi arbejdes der i øjeblikket på at kortlægge de nationale beskæftigelsesindsatser, blandt andet i lyset af den stigende ungdomsarbejdsløshed. Det er meget relevant at behandle fremtidens forventede mangel på arbejdskraft. Det er en løbende udfordring at sikre, at der ikke gennemføres tiltag, som forringer de økonomiske strukturer, bl.a. ved permanent at reducere arbejdsudbuddet, hvilket har afgørende betydning for bl.a. vækst og velstand på længere sigt.

Vi skal også gøre mere for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og ligestilling. Det gælder også i randområderne, som rammes hårdt at den økonomiske krise.

Vi vil arbejde for, at der fastlægges en ny nordisk grøn erhvervsstrategi for de kommende år. Strategien skal styrke de nordiske virksomheders produktivitet under bæredygtige forhold og profilere de nordiske principper for virksomheders samfundsansvar.

Et flagskib i den nordiske globaliseringsindsats er Topforskningsinitiativet, som blandt andet skal bidrage til at udvikle og fremme bæredygtige energi- og klimaløsninger i Norden. Med et budget på 400 millioner DKK og samarbejde på tværs af grænserne skaber dette synergi mellem de nationale udviklingsprogrammer og de forskningsprogrammer, som finansieres af EU-midler. Initiativet bidrager konkret og synligt til, at Norden bliver en ledende region inden for klima og energi.

Kernen i de nordiske velfærdsamfund er uddannelse. På uddannelses- og forskningsområdet har vi et godt nordisk samarbejde. Dette skal styrkes yderligere. Nordiske uddannelser skal fortsat være i verdensklasse. Derfor ønsker vi at fokusere talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i grundskolen, fællesnordiske masteruddannelser af høj kvalitet, livslang læring, gensidig godkendelse af uddannelser i Norden, øget forskermobilitet samt tættere forskningssamarbejde.

Herudover vægter vi nabosprogsforståelse, fordi sprog er kulturbærende, og det kit der holder det nordiske sammen. Der afholdes uformel Nordisk ministerkonference om sprog 26. til 27. april 2010.

Det tredje kapitel sætter fokus på arbejdsformen i Nordisk Ministerråd under titlen Norden i fart. Danmark ønsker, at ministermøderne i højere grad bliver politisk fokuseret. Det betyder blandt andet afholdelse af færre møder i Ministerrådene. Herudover ønsker vi også, at budgettet i Nordisk Ministerråd inden for eksisterende rammer i endnu højere grad prioriteres i forhold til globaliseringsstrategien.

Quo vadis? Hvor skal vi hen i Norden og verden? Det skal vi diskutere på nordisk Globaliseringsforum i maj - Nordens tænketank, hvor nye svar på fremtidens udfordringer skal fostres. De overordnede emner for årets forum vil være vejen ud af den økonomiske krise herunder grøn vækst, beskæftigelse og globalisering.

Tak for ordet!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00