Hækkerup til Tørnæs: Socialdemokratiet vil hjælpe flere – så enkelt er det

REPLIK: En angrebslysten Ulla Tørnæs har efterlyst klare svar på, hvad Socialdemokratiet vil på udviklingsområdet. Det korte svar er at hjælpe langt flere mennesker, end udviklingspolitikken gør i dag, skriver Nick Hækkerup (S). 

Af Nick Hækkerup (S) 
Udenrigs- og udviklingsordfører

Siden 2017 har der været bredt forlig om strategien for dansk udviklingspolitik. Forliget favner alle partier på nær ét. Måske det er denne brede enighed om strategien, der har gjort, at debatten på det udviklingspolitiske område ofte er befriende saglig.

Samarbejdet er konstruktivt – i respekt for, at der selvfølgelig er politiske forskelle. Forskellige prioriteter. Selvfølgelig. For strategien er jo et kompromis indgået af mange. Nu må man så forstå, at udviklingsministeren er blevet lidt træt af al den pæne soberhed.

Jeg tænker, at det mest er udtryk for en eller anden central beslutning om, at nu skal der blæses til angreb. Folketingsvalget lurer forude – al saglighed over bord.

I alle fald har ministeren begået et uvant angrebslystent indlæg her på Altinget. Der bliver efterspurgt "klare svar" på, hvad Socialdemokratiet vil. Slidte travere såsom "venstrefløjs paradedisciplin" og "tomme tønder buldrer" er blevet støvet af og affyret. Nuvel, men i al respekt, Ulla, det kan gøres kort: I Socialdemokratiet ønsker vi helt enkelt at hjælpe flere mennesker, end det er tilfældet i dag.

Så enkelt kan det egentlig siges. 

Marshall-plan for Afrika
Alle, der har taget et par runder i den politiske manege, har erfaret, at verden er kompleks, og at der ikke findes lette løsninger på store problemer. I udviklingspolitik er det vilkår ligesom sat yderligere på spidsen af, at man konstant befinder sig i verdens malstrøm af konflikt og uretfærdighed, men med den opgave at skulle prioritere, hvor og for hvem man skal gøre godt. Prioriteres skal der.

Når vi i Socialdemokratiet ser ind i næste valgperiode, så mener vi, at som verden ser ud i dag, så vi står over for to vigtige udviklingspolitiske prioriteringer: Vi skal fra dansk side stille os i spidsen i EU for et historisk løft af Afrika inspireret af tidligere tiders "Marshall-plan".

Samtidig skal vi reformere dansk udviklingsbistand, så vi øger hjælpen til nærområderne – altså nabolande og -regioner til konflikter og katastrofeområder – fordi vi hermed kan hjælpe flere mennesker mere, end vi gør i dag. 

Hvorfor nu en Marshall-planen for Afrika? Jo, Afrika er det mest udsatte kontinent i verden. Omtrent halvdelen af alle verdens ekstremt fattige lever i Afrika. Kontinentet er præget af konflikter, enorm ulighed, skrøbelige stater og er og vil blive hårdt ramt af klimaforandringerne.

Mere hjælp i nærområderne  
Det er åbenlyst, at Danmark ikke kan løfte Afrikas problemer alene. Men vi kan gå forrest i EU og presse på for et historisk løft af Afrika. For det kræver en indsats af internationale dimensioner at forbedre situationen i Afrika så markant, at særligt de unge mennesker, der vokser op på det afrikanske kontinent, kommer til at kunne se en tilværelse og fremtid for sig dér. Fremfor – helt forståeligt – at søge ud på en farefuld færd med håb om en bedre tilværelse i andre dele af verden.

Et løft af Afrika bør derfor understøtte de afrikanske lande i at skabe de bedste forudsætninger for at etablere stærke, demokratiske stater og hjælpe med opbygningen af stabile offentlige institutioner. Så både piger og drenge kan få en uddannelse af god kvalitet. Så de unge kan få et arbejde – på ordentlige vilkår. Så der bliver arbejdet målrettet med klimatiltag, og hvor forskellene begrænses, så konflikter og krige forhindres. 

Samtidig mener vi, at vi bør reformere den måde, vi prioriterer dansk udviklingsbistand på. Vi foreslår, at man inden for den samlede udviklingsramme øger bistanden markant til nærområderne, således at det svarer til, at den humanitære bistand og indsatsen i de skrøbelige stater fordobles. For verden forandrer sig.

Antallet af krige og konflikter i verden stiger. Historisk mange mennesker er på flugt og er fordrevet. FN’s appeller om humanitær bistand øges år for år. Alligevel har vi ikke ændret voldsomt på vores prioritering af dansk udviklingsbistand. Iøjnefaldende er det, at niveauet for bistand til skrøbelige stater og den humanitære bistand ikke har ændret sig synderligt de seneste år – selvom det er her, vi for alvor kan gøre en forskel og hjælpe flere mennesker end nu.

En opprioritering af nærområderne og de skrøbelige stater skal selvfølgelig gå hånd i hånd med den langsigtede udviklingsbistand. Men vores prioritering af udviklingsbistanden skal afspejle de globale udfordringer, vi står i og over for.

Styrket indsats igennem EU 
Med den udviklingspolitiske strategi har vi i fællesskab i forligskredsen sat ord på, at der skal fokus på nærområderne, og at bidraget til at løfte særligt de skrøbelige stater skal øges. Vi vil sætte mærkbar handling bag de ord.

At ændre situationen i særligt Afrika kan virke som en umulig opgave. Vi mener, at vores bedste mulighed for at bidrage til at skabe en bedre tilværelse for flere er et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde.

Og her mener vi altså, at Danmark i den kommende valgperiode bør gå forrest. Ved at fordoble Danmarks bistand til nærområderne. Og ved i EU at stille os i spidsen for et historisk løft af Afrika. Det er de to overordnede prioriteringer, vi blandt andet ser, der skal til, for at Danmark og Europa fremadrettet kan hjælpe flere mennesker, end vi evner at gøre i dag.

Forrige artikel Forebyggelsesformand: Cigaretter til 40 kroner er ikke en grundlovssikret ret Forebyggelsesformand: Cigaretter til 40 kroner er ikke en grundlovssikret ret Næste artikel Forfatter: Fagbevægelsen må kæmpe mod løndumping af fleksjobbere Forfatter: Fagbevægelsen må kæmpe mod løndumping af fleksjobbere
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.