Han meldte sig ud i protest: Det har Ellemann tidligere sagt om udlændinge

Jakob Ellemann-Jensen vil være formand for Venstre og statsminister i Danmark.

Den politiske ordfører meddelte tirsdag aften, at han vil stille op til formandsposten i Venstre på det kommende ekstraordinære landsmøde 21. september. 

Samtidig pegede han på Inger Støjberg, der af mange ses som repræsentanten for den absolut mest indvandrerkritiske fløj i Venstre, som "et godt bud" på sin næstformand.

Selv repræsenterer Jakob Ellemann-Jensen en mere moderat holdning i debatten om flygtninge og indvandrere, hvor kagefejringer af nye udlændingestramninger ikke virker aktuelle. 

I 2007 meldte han sig ligefrem ud af Venstre som en direkte konsekvens af partiets hårde invandrerkritiske retorik.

Men de to politikeres forskelligheder kan netop blive styrken i deres formandskab, hvis de bliver valgt, mener Jakob Ellemann-Jensen. 

"Inger er nærmest personificeringen af en strømning i vores parti, som er vigtig at lytte til. Inger og jeg har forskellige måder at italesætte ting på. Jeg tror, at vi tilsammen favner bredere, end jeg gør alene," sagde han i et stort interview med Jyllands-Posten om sin formandsambition.

Men hvad har Jakob Ellemann-Jensen egentlig selv sagt og ment om udlændingepolitik? Altinget er dykket i avisarkiverne. 

"Vi skal tale om problemerne" 
Jakob Ellemann-Jensen har som politisk ordfører stået på mål for Venstres udlændingepolitik gennem en periode, hvor partiet blandt andet har stemt for smykkeloven, håndtrykskravet og burkaforbuddet.

Samtidig har partiets daværende udlændinge- og integrationsminister − og altså Jakob Ellemann-Jensens eget bud på en ny næstformand i Venstre − Inger Støjberg på ministeriets hjemmeside talt udlændingestramninger og fejret dem med kage, når de passerede bestemte mærketal.  

Den stil kommer vi sandsynligvis ikke til at opleve fra Jakob Ellemann-Jensen. Tonen i udlændinge- og indvandrerdebatten lader til at være helt afgørende for Ellemann-Jensen.

I 2007 meldte han sig ud af partiet på grund af sin utilfredshed med partiets stil i udlændingedebatten. 

"Der blev talt om og til mennesker på en måde, som jeg ikke synes er rimelig. Som jeg ikke synes er ordentlig. Vi skal tale om problemerne, men vi skal gøre det for at løse dem. Ikke for at puste dem større," sagde han om sin beslutning i et interview fra 2017 med Fyens Stiftstidende.

"Vi kan tale ordentligt" 
Siden har Jakob Ellemann-Jensen som bekendt igen meldt sig under Venstres faner. Men han har holdt fast i, at tonen betyder noget. I samme interview med Fyens Stiftstidende sagde han, at han udmærket forstår, hvorfor afrikanske flygtninge og emigranter søger nordpå over Middelhavet. 

"Det er mennesker, som af helt forståelige årsager sætter sig i bevægelse. Jeg ville gøre nøjagtigt det samme," sagde han og forklarede: 

“Vi kan tale ordentligt. Både om dem, der kommer hertil, og dem, der ikke kommer hertil. Det er mennesker, der flygter fra død og ødelæggelse og krig, og det kan vi da ikke bebrejde dem. Eller mennesker, der flygter fra fattigdom. Det kan vi heller ikke bebrejde dem. Men har vi plads til dem alle sammen? Nej? Kan vi forstå dem? Ja," sagde Jakob Ellemann-Jensen til avisen.

Under valgkampen sagde Jakob Ellemann-Jensen, at han er tilfreds med de udlændingepolitiske stramninger, der er blevet gennemført, men at han ikke umiddelbart ønsker flere. 

“Jeg vil ikke fraskrive mig muligheden for at justere vores udlændingepolitik i den ene eller den anden retning. Men med de resultater, vi har set i forhold til asyltilstrømningen, vil jeg mene, at der er vi et rigtig godt sted, hvor jeg ikke umiddelbart ser behov for at tage yderligere skridt," sagde Jakob Ellemann-Jensen til Berlingske.