Hedegaard kickstarter kvote-slagsmål

Derfor har klimakommissær Connie Hedegaard fremlagt en række muligheder for strukturelle ændringer af kvotemarkedet, så handelssystemet igen vil kunne bidrage til EU's målsætninger. Ændringerne kommer i forlængelse af Kommissionens forslag om at ændre på tidsplanen for auktioneringen af kvoter.

"Systemet er sådan i dag, at du kan købe billige kvoter i dag og gemme til senere. Man kan så at sige hamstre billigt nu, og det får efterspørgslen til at falde senere. Dermed fortsætter det med at være billigt at forurene senere. Så hvis vi ikke også vil have meget lave priser for at forurene, når vi igen er ude af krisen, så skal der gøres noget," siger Connie Hedegaard.

Nye reduktionsmål
Helt konkret har Kommissionen fremlagt seks muligheder, der nu er i offentlig høring frem til slutningen af februar. Det mest kontroversielle forslag er at øge EU's reduktionsmål fra 20 til 30 procent i 2020. De andre forslag går på at "opstramme" markedet på forskellige måder.

Yderligere reduktioner er tidligere blevet afvist. Er det her ikke en måde at få reduktionsmålet for EU op ind ad bagvejen?

"Nej, for vi nævner jo den mulighed, så det er helt åbent. Vi foreslår også at tage nogle kvoter ud, så markedet bliver strammet op, og det vil så være en mere indirekte måde at få reduktionerne op på. Men det er klart, at hvis der bliver ved med at være så mange kvoter i omløb, så forbliver det billigt at forurene," siger Connie Hedegaard.

Højaktuel diskussion
Og det er helt nødvendigt at få opstrammet kvotemarkedet, fortæller klimakommissæren og giver et eksempel: Når 1000 virksomheder investerer i energieffektivisering, så skal de ikke bruge lige så mange kvoter, og det får prisen på kvoter til at falde, da efterspørgslen efter kvoter vil falde. Men det betyder, at for de virksomheder, der ikke energieffektiviserer vil det pludselig blive billigere bare at forurene.

Det er klart, at hvis der bliver ved med at være så mange kvoter i omløb, så forbliver det billigt at forurene.

Connie Hedegaard (K)
EU's klimakommissær

"Derfor er diskussionen også blevet så aktuel, efter man i juni blev enige om det store energieffektiviseringsdirektiv. Med det bliver det tydeligt, at noget er galt, når det bliver billigere for andre at forurene, hvis nogle virksomheder begynder af energieffektivisere. Der kan alle se, at det ikke er et optimalt incitament," fortæller Hedegaard.

Kontroversielle forslag
Hun peger på, at der oprindeligt var to ting, politikerne gerne ville opnå med kvotesystemet: mindre CO2-udledning og et større incitament til at investere i grønne løsninger.

"Det med kvotepris lyder meget teknisk, men det er grundlæggende den slags politik og politiske valg, som gemmer sig bag den her diskussion," siger den danske klimakommissær.

Men det er også kontroversielt politisk. Og det bliver ikke let at få igennem, medgiver EU-kommissæren.

"Det vil i udgangspunktet få en svær gang igennem systemet. Der er mange lande, som forstår, hvorfor det er nødvendigt at gøre noget. Men der er også en del lande, der siger, at det vil de ikke være med til. Så den er politisk meget mere besværlig," siger Connie Hedegaard, der håber, at forslagene - der kommer forud for Kommissionens præsentation af sine klimamål for 2030 i foråret - er med til at gøre det tydeligt, at der er problemer ved at køre videre som hidtil, og at det er nødvendigt med større ændringer af kvotesystemet.

Broget forhandlingsbillede
Tidligere har Polen vist sig som dem, der ender med at blokkere i EU, når diskussionerne går på klima. Hvorfor skulle det være anderledes denne gang?

"Nu er det ikke noget, et enkelt land kan blokere, så der skal være flere end Polen. Men det vil der også være. Men det er vigtigt at sige, at det her er ikke en beslutning, hvor bare et enkelt land kan blokere. Det er meget mere broget," siger Connie Hedegaard.

Den danske regering hilser igennem Klima- og Energiministeriet den strukturelle debat af kvotemarkedet velkommen, men har endnu ikke taget endelig stilling til de enkelte forslag.