Hedegaard: Ny departementschef skal turde spolere den gode stemning

Af Connie Hedegaard
Formand for miljøfonden Kann Foundation og tidligere konservativ minister og klimakommissær i EU

Trods den markante annoncering efter en ny departementschef til Justitsministeriet, kan man godt forstå, hvis ansøgerne har tænkt sig om en ekstra gang, før de lagde billet ind på den ledige toppost. De, der søger den slags job, har som oftest ingen stor hang til rampelys, så den senere tids fokus på ledende embedsmænd i og omkring Justitsministeriet har nok virket afskrækkende på nogle.

Rampelys rimer bare ikke særlig godt på embedsmænd, som hader, når de pludselig trækkes helt ind på den politiske scene, når et eller andet er gået galt. I øvrigt uden at de loyale embedsmænd - og det er langt de fleste - offentligt kan give deres version.

Der er nogle fundamentale spilleregler omkring samspillet mellem embedsværket og politikerne, der trænger til at blive genopfrisket, og på Slotsholmen vil der utvivlsomt blive tolket meget ind i, hvorvidt regeringen og Justitsministeren tager en homegrown eller én udefra.

Ligeså vigtigt det er at have en centraladministration, som kan sige til og rykke, når der skal rykkes, ligeså afgørende vigtigt er det, at der også er nogle et sted i systemet, der tør sige fra, hvis der er brug for ekstra omtanke, og hvis man nærmer sig nogle af hegnspælene.

Connie Hedegaard
Tidligere konservativ minister og klimakommissær i EU

Den utaknemmelige opgave
Men uanset, hvem der får lov at påtage sig opgaven, får vedkommende brug for alle gode ønsker. Ikke kun af de indlysende grunde, som alle kan se. Det er ikke befordrende for noget som helst, hvis landets Justitsministerium taber prestige på de indre linier i centraladministrationen. Det har ikke kun betydning udadtil men i høj grad også i beslutningsprocessen internt i regeringen.

At regeringer og ministre og andre dele af embedsværket kan miste tålmodigheden med Justitsministeriet, er ikke nyt. Tit har ministeriets løftede pegefingre og næsten institutionelle forsigtighed irriteret. Jeg husker i hvert fald mere end ét koordinationsudvalgsmøde, hvor justitsens departementschef påtog sig den utaknemmelige opgave at spolere den gode stemning, når ministre endelig var ved at nå frem til nogle beslutninger om, hvordan en svær sag kunne løses. What to do? Kunne man måske gøre A eller skulle man snarere satse på B, eller måske det er bedst at ty til C?

Tit har ministeriets løftede pegefingre og næsten institutionelle forsigtighed irriteret. Jeg husker i hvert fald mere end ét koordinationsudvalgsmøde, hvor justitsens departementschef påtog sig den utaknemmelige opgave at spolere den gode stemning, når ministre endelig var ved at nå frem til nogle beslutninger om, hvordan en svær sag kunne løses.

Connie Hedegaard
Tidligere konservativ minister og klimakommissær i EU

Hvis andre ikke gør det, falder det ofte i Justitsministeriets departementschefs lod at være ham/hende, der må sætte hælene i, når politikernes gode idéer måske alligevel ikke er helt så gode endda. Når nu hele regeringstoppen er lige ved at blive enige om en løsning, kan det godt kræve sin departementschef m/k at hæve en tvivlende eller advarende røst.

Respekt og tillid er afgørende
Ikke desto mindre er det lige præcis det, der er opgaven. At værne om de andre hensyn, som politikere ved andre lejligheder har ment, det var vigtigt at respektere. Eller direkte at gøre opmærksom på internationale forpligtelser, eller på at ting somme tider tager tid - også længere tid end politikere, der skal vælges, synes de har.

Ligeså vigtigt det er at have en centraladministration, som kan sige til og rykke, når der skal rykkes, ligeså afgørende vigtigt er det, at der også er nogle et sted i systemet, der tør sige fra, hvis der er brug for ekstra omtanke, og hvis man nærmer sig nogle af hegnspælene.

Justitsministeriets departementschef skal kunne slippe godt af sted med de berettigede indvendinger, fordi de andre omkring bordet - både ministre og andre ledende embedsmænd - har tillid til, at de netop er berettigede og ikke bare bekvemme. Dén fundamentale respekt og tillid er der nødt til at være til Justitsministeriet, hvis det skal kunne spille den rolle, som kun de kan spille.

Så man kan kun ønske den nye departementschef alt mulig held og lykke, integritet i store mængder - og rigtig god arbejdslyst!