Helle Thorning-Schmidts grundlovstale

Mister vi tilliden til hinanden og respekten for vores modstandere, mister vi en afgørende forudsætning for at skabe brede forlig og robuste løsninger.

Helle Thorning-Schmidt
Formand for Socialdemokraterne

Helle Thorning-Schmidts tale på grundlovsdag 2010

(det talte ord gælder)

Grundlovsdag er en af vores vigtigste mærkedage i Danmark. Det er en dag, vi markerer med stolthed og glæde på tværs af partiskel og holdninger. Vi kan strides om meget, men om grundloven hersker en respekt, som gennemsyrer vores politiske liv. Netop fordi den giver os muligheden for at være uenige.

Det er grundloven, som giver os retten til at tale og ytre os frit. Og det er grundloven, som sikrer hver enkelt borger en ukrænkelig stemme i demokratiet.

Det siges, at ingen er over og ingen er ved siden Folketinget. Nuvel. Det gælder bare ikke grundloven, som er den øverste autoritet i vores samfund. Sådan må det være i et demokrati, hvor flertallets magt altid må respektere den enkles ret.

Derfor højtideligholder vi grundloven.

Vi mødes for at fejre den og de muligheder, den giver os. Og vi mødes for at mindes de mennesker, som, om ikke gav deres liv, så brugte deres liv på at sikre den og vores demokrati.

Det er nu mere end 160 år siden, at borgere i hele landet blev mobiliseret med en sådan kraft, at enevældens indskrænkede styreform sank i grus.

Den 5. juni 1849 begyndte et nyt kapitel i vores fælles historie. Grundstenen blev lagt til det moderne Danmark. Med nye konflikter og klasser. Med et enormt socialt opbrud, fattigdom og store menneskelige lidelser.

Men også med en ny fremdrift og optimisme. Og med en viden om, at skellet mellem mennesker og mellem høj og lav i et samfund, er kunstigt. Med en viden om, at alle borgere med alle deres forskelligheder, erfaringer og ressourcer er lige for loven.

Men juni grundloven i sig selv var langt fra demokratisk. Ud af Danmarks 1,3 millioner indbyggere var 204.000 valgberettigede, og kun 40.000 opnåede, at deres stemme blev repræsenteret. Altså godt 3 procent af befolkningen.

Og det var ganske med vilje. Som en af grundlovens fædre, Orla Lehmann, så berømt skrev, at da Danmark " udførte det dristige vovestykke at overdrage magten til det hele folk, da var det ikke for at lægge statsstyrelsen i den uoplyste almues hånd og endnu mindre for at udlevere den til nogle egennyttige og snedige demagoger. Det er de begavede, dannede og formuende, som i ethvert civiliseret samfund har overvægten i de offentlige anliggenders bestyrelse."

Da kvinderne i samtidens øjne hverken var begavede, dannede og på ingen måde formuende, måtte de i sagens natur vente mere end et halvt århundrede, før de fik deres rette plads i folkestyret.

Jeg glæder mig til, at vi om 5 år skal fejre 100 året for den universelle stemmeret i Danmark.