Ali Aminali: Drømmene om Harlem-vibes i ghettoerne har spillet fallit

Det er her, at Henning Winther trækker det meste af sine erfaringer fra. Og Gellerup minder på sin vis meget om Vollsmose og andre områder, hvor denne gruppe af eksperter altid har haft en finger med i spillet, når det kom til integrationsindsatser og andet.

Meget har ændret sig siden, men Gellerup i Aarhus er selv efter nedrivning, massiv ændring i den sociale tilgang og større fokus stadigvæk et sted med massive problemer.

Men derfor er det vigtigt at lytte til dette segment af eksperter, hvis du har en interesse i de socialt udsatte områder. Den indsigt og beundringsværdige ærlighed giver dig nemlig et konkret indblik i, hvor rablende skør en tilgang man har haft, når det kommer til at integrere folk i majoritetssamfundet. Lad mig uddybe.

Nu er jeg jo ikke "ekspert". Men selv for mig som fagperson, der har været tilknyttet udsatte boligområder, var det ikke svært at se, hvor stor en skade ovenstående tænkning har gjort.

De er blevet stopfodret med amerikansk "out of the ghetto"- og "be proud of your color"-kulturen. Det er den arv, som eksperter som Henning Winther har med sig

Ali Aminali

Da jeg startede i det boligsociale, var jeg overbevist om, at ens største opgave var at integrere minoritetsgruppen, der bor i disse områder, ind i majoritetssamfundet. At give de unge en større identitet end det, som "blokken", deres hudfarve, religion eller familie gav dem. Og hjælpe dem med at danne sig, udfordre dem og støtte dem fremad.

Det, som jeg blev mødt med, når jeg trådte ind i Winthers tidligere "domæne" i Gellerup, var, at denne målgruppe ikke skal hjælpes ind i majoriteten. Nej, de skal opretholdes i en amerikaniseret, mellemøstlig identitet, som skal anerkendes i så høj grad, at alle indsatser, kritisk tænkning, sociale metoder eller redskaber skal ændres, så de passer ind i deres præmisser.

Det er, hvad disse former for integrationseksperter anser som "den rigtige løsning". For hvis du kigger på de seneste årtiers tilbud og indsatser, kan du se, at rapakademier, basketballbaner, street konkurrencer og "klubber" har været de primære sociale indsatser for en generation af minoritetsetniske unge.

Denne tilgang har været så tung og dominerende, at det har skabt et par generationer af minoritetsetniske unge, som mere anser sig som "muslimer", palæstinensere, arabere, somaliere og "modborgere" end danskere.

De har fået lov til at vokse op i et segregeret lokalsamfund og skabt deres egen "ghettokultur", som er stærkt præget af ideen om, at de ikke er danskere. Hvorfor? Jo, fordi de er blevet stopfodret med amerikansk "out of the ghetto"- og "be proud of your color"-kulturen. Det er den arv, som eksperter som Henning Winther har med sig.

Den meget amerikaniserede tilgang til minoritetsdanskere, som lever i de udsatte områder, eksisterer stadigvæk

Ali Aminali

Vi er nået meget længere. De idéer og drømme, som Winther udtrykker, eksisterer ikke officielt længere i det boligsociale. Der er kommet en ny og mere skærpet tilgang til sociale indsatser. Og vi står også med en ny generation af socialarbejdere, der har fokus på at trække minoritetsetniske ind i fællesskabet. Og ikke efterlade dem på perronen og i deres eget "ghetto fællesskab". Bare se på, hvilket fokus det boligsociale har fået fra socialdemokrater som Kaare Dybvad Bek og andre politikere på Christiansborg. 

Men jeg kan garantere dig for, at den meget amerikaniserede tilgang til minoritetsdanskere, som lever i de udsatte områder, eksisterer stadigvæk. Det er den tilgang, man savner allermest. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, når typer som Winther stikker deres hoveder op og fortæller os, at alt kan være bedre.

Derfor hilser jeg altid ærlige indrømmelser velkommen. Især når tunge fagpersoner med en historie og ansvar for et af Danmarks største og mest belastede ghettoer skriver. Tak for indrømmelserne, Winther. Bliv endelig ved.