Debat

Ekspert i udsatte boligområder: Lad nyankomne flygtninge skabe deres egne lokalsamfund

Vi kæmper stadig med konsekvenserne af, at flygtninge for 20 til 30 år siden blev spredt rundt i hele landet. Lad dem bo sammen, gå i skole og arbejde fra dag ét, skriver Henning Winther.

Lad flygtninge bo, hvor de er trygge med hinanden. Det betaler sig menneskeligt, for lokalsamfundet og for samfundsøkonomien, skriver Henning Winther.
Lad flygtninge bo, hvor de er trygge med hinanden. Det betaler sig menneskeligt, for lokalsamfundet og for samfundsøkonomien, skriver Henning Winther. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Henning Winther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en fejlslutning, at det skaber parallelsamfund, når flygtninge vælger at bo sammen med deres landsmænd.

Det skaber tværtimod tryghed og godt naboskab, at man kan spejle sig i naboerne. Vi vil alle gerne bo sammen med nogen, der ligner os selv – eller som i det mindste bekræfter os i vores egenfortælling.

De mest inklusionsparate, veluddannede, imødekommende og idealistiske mennesker bor sjovt nok kun sammen med andre inklusionsparate, veluddannede, imødekommende og idealistiske mennesker. De inkluderende fællesskaber er i virkeligheden ekskluderende.

Lige naboer bor bedst

Det lever vi med for det meste, fordi vi så ikke behøver blande os med andre klasser, der enten gør os utrygge (hvis de er fattigere) eller misundelige (hvis de er rigere).

Men hvis denne segregering bliver for tydelig – eksempelvis at somaliere gerne vil bo sammen med andre somaliere – bliver det et problem, fordi vores egen utilstrækkelighed i vores højt besungne rummelighed bliver eksponeret.

Der er endda lavet love og regler for, hvor mange folk med ikke-vestlig baggrund der må bo sammen i almene boligområder, før det er et problem. "Ikke-vestlig” dækker i øvrigt over blandt andet folk fra Sydamerika, der mig bekendt ligger ret vestligt for os, mens australiere, japanere og sydkoreanere ikke er omfattet, på trods af deres yderst østlige placering. Man har senere fundet på udtrykket Menap-landene, der mere præcist gør det tydeligt, at der er stemmer i at hade folk fra Mellemøsten.

Lokalsamfund med beboerdemokrati og foreningsdannelse

Jeg har arbejdet i områder, hvor flygtninge fra især afrikanske og mellemøstlige lande har fundet sammen og gennem 20 til 30 år har dannet lokalsamfund på deres egne præmisser. Det er eksotisk og fremmedartet, men ikke desto mindre har de i et vist omfang forstået, at en tilværelse i Danmark kræver en uddannelse og demokratisk deltagelse.

Det ødelagde en masse for disse flygtninge i sin tid, at de blev spredt for alle vinde. Og vi kæmper med konsekvenserne i dag

Henning Winther, ekspert i udsatte boligområder og strategisk byudvikler

Der er ingen, som pacer deres børn så meget til at få uddannelse, som forældrene i de udsatte boligområder. De benytter beboerdemokrati, foreningsdannelse og deltagelse i diverse fora for at få deres krav gjort gældende.

Da man i sin tid tog imod disse flygtninge, blev de placeret i vandkantsdanmark i tre år, før de måtte søge ind til byerne. Tre år, hvor de var langt fra venner, uddannelse, netværk og arbejde. Det ødelagde en masse for disse flygtninge i sin tid, at de blev spredt for alle vinde. Og vi kæmper med konsekvenserne i dag.

Fordi vi ikke tog børnene i almindelig skole med det samme. Fordi vi ikke fik sendt de voksne mænd og kvinder (især) på arbejdsmarkedet med det samme og fik afklaret og anerkendt deres kompetenceniveau og sat dem i en kontekst, hvor de skulle tale dansk for at klare sig.

Lad dem bo, hvor de er trygge

Årsagerne er mange, og oprindelseslandet og især flygtningenes uddannelsesniveau fra hjemlandet har også været afgørende. Jo bedre, de (og deres familier) er uddannet, desto bedre formår de at klare sig i en ny kontekst.

Blandt flygtninge er PTSD desuden en folkesygdom. Ubehandlede krigstraumer forplanter sig hos børnene, så skolegang og sociale sammenhænge bliver udfordrende. Små boliger, hvor drengene sendes på gaden uden voksensupervision, og pigerne gemmes væk i hjemmet, er også en udfordring.

Afstanden til det danske samfund blev større med årene og dermed også udfordringerne. Vreden blandt unge, der oplever deres forældre magtesløse på grund af manglende økonomi, sprog og samfundsaccept, er overvældende.

Et bredt politisk flertal ender med at kalde områderne, hvor de bosætter sig, for parallelsamfund. Det skal forestille at være et pænere ord end "ghetto”, men det er langt værre.

Læren er: Lad dem bo, hvor de er trygge med hinanden. Lad dem gå i skole og arbejde fra dag ét. Anerkend både følgevirkningerne af krig, men også de kompetencer, de kommer med fra hjemlandet. Behandl dem som mennesker, og sæt pris på dem, mens de er her.

Det betaler sig. Både menneskeligt, for lokalsamfundet og for samfundsøkonomien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Winther

Ekspert i udsatte boligområder, strategisk byudvikler
kandidat i informationsvidenskab (Aarhus Uni. 2005), diplomuddannelse i ledelse (VIAUC 2013), master i offentlig ledelse (Aalborg Uni. 2019)