Her er anklagerne mod borgmesteren

Om magtmisbrug, ulovlige forhold og pålæg til administrationen om udførelse af usaglige og ulovlige handlinger i Vallensbæk Kommune
Efter rådgivning fra såvel DJØF som Kommunaldirektørforeningen skal jeg uddybe og konkretisere et af udsagnene fra DJØFs tidligere henvendelse til borgmesteren. Det er afsnittet der handler om at borgmesteren finder, at alle kommunens jurister skal finde smuthuller i lovgivningen og ikke komme og gøre det svært for ham ved at fortælle ham, at hans forslag ikke er lovlige eller ikke kan lade sig gøre.
Sagen er desværre den, at borgmesteren i stadig større omfang pålægger administrationen at indgå i ulovlige og usaglige forhold, og da borgmesteren ikke længere synes at ville høre på er det mig magtpåliggende, at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen bliver bekendt med hvad der foregår.
Tingene spidsede til, da jeg for et par uger siden blev pålagt at få ordnet et par forhold som var åbenlyst ulovlige, men som jeg med borgmesterens ord "bare skulle se at få banket på plads". Borgmesteren ville have flyttet en større daginstitutionspavillon. Den skulle nu placeres i landzone, i den grønne kile og endda i transportkorridoren op til motorvejen, hvor der efter planlovgivningen bestemt ikke må opføres noget som helst. Pavillonen skal benyttes til ungdomsformål i tilknytning til Ungdomsskolen, - på flere måder en god ide, men bare ikke lovlig. Administrationen meddelte klart, at der planmæssigt ikke var adgang til at opføre noget som helst i den grønne kile og slet ikke i transportkorridoren, og at hverken udvalg eller kommunalbestyrelse havde behandlet sagen. Borgmesterens svar var, at det vidste han udmærket godt, men nu var det ikke vores opgave "at gøre det svært for ham, og at han nok skulle tage ansvaret for dette".
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering







































