Her er blå bloks 24 fælles løfter

FODSLAG: Siden seneste valg har blå blok stået sammen om 24 beslutningsforslag, der står til at blive gennemført, hvis valget ender med borgerligt flertal. Særligt retspolitikken skal strammes. Forslagene skal forstås som løfter, lyder det fra partierne bag.

Partierne i blå blok lægger nu hovedet på blokken og lover at gennemføre en lang række konkrete politiske initiativer, som de i fællesskab har lagt frem i løbet af de seneste små fire år i opposition.

De blå partier har alt i alt fremlagt 30 fælles beslutningsforslag siden 2011. Nogle af forslagene er dog ikke længere aktuelle, og derfor er der tale om 24 fælles beslutningsforslag til konkrete lovændringer og analyser, som vælgerne kan forvente bliver gennemført i næste valgperiode. Altså, såfremt blå blok vinder magten.

Ifølge næstformand Kristian Jensen (V) er forslagene nemlig et udtryk for initiativer, som en eventuelt kommende borgerlig regering har tænkt sig at gennemføre.

”Det er konkrete løfter. Vi er jo kommet med det, fordi det er noget, vi ønsker at gennemføre,” siger han.

Han tager dog det forbehold, at nogle af forslagene er et par år gamle, og at de derfor ikke nødvendigvis gennemføres præcis, som de er formuleret. Han henviser her til forslaget om at udbyde togdriften til private:

"Om det lige ender med den metode, vi beskrev for to år siden, er ikke sikkert. Der kan godt være kommet andre idéer til siden. Men det er stadig udtryk for politik, vi gerne vil gennemføre, hvis vi får magten," siger Kristian Jensen.

Så hurtigt som muligt
Han vil ikke love, at alle forslagene kommer med i en borgerlig regerings første lovprogram. Men ambitionen er, at de skal gennemføres så hurtigt som muligt.

”Det er klart, at vi her har en liste, hvor vi har mulighed for at tage fat hurtigt. Jeg vil gerne have, at det kommer til at foregå i et hurtigt tempo, så danskerne kan mærke, at der er kommet en ny regering, der trækker i en anden retning,” siger Kristian Jensen.

Konservatives gruppeformand Brian Mikkelsen er endnu mere kontant i forhold til tempoet:

”De forslag, vi har stået sammen om, skal selvfølgelig gennemføres med det samme. Det er raison d'etre, at når vi har stillet et forslag, så mener vi det, og så gennemfører vi det,” siger han.

Alt muligt mellem himmel og jord
Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup er helt på linje med sine borgerlige kollegaer. Partierne har ifølge ham haft stort udbytte af arbejdet med beslutningsforslagene. Blandt andet fordi det er noget, der binder på den anden side af et valg.

Men selv om forslagene langt hen ad vejen er grydeklare til at blive omdannet til lovforslag, så advarer han imod at se det som udtryk for en samlet strategi.

”Det er alt muligt mellem himmel og jord. Små og store ting. Så det er ikke nogen master plan eller et udtryk for en prioritering af, hvad vi synes er vigtigst,” siger Peter Skaarup.

Han mener derfor ikke nødvendigvis, at det hele bliver gennemført med det samme.

Mærkesager og nichenedslag
Blå bloks beslutningsforslag spænder fra højtprofilerede mærkesager til mere nicheprægede punktnedslag.

Blandt de første tæller partiernes fælles front for at få sænket den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, og forslaget om at indføre et decideret indrejseforbud til visse ”krigs- og terrorhærgede områder” i blandt andet Syrien og Nordirak.

Herudover er der også den borgerlige mærkesag om at gøre op med Skats adgang til folks private haver uden dommerkendelse. Hårdere straffe og afskaffelse af prøveløsladelse i forbindelse med rocker- og bandekriminalitet samt højere hastigheder på vejene.

Af de mere afgrænsede forslag kan ejere af fiskefartøjer se frem til større gennemsigtighed i forhold til, hvor mange strafpoint for overtrædelse af reglerne Natur- og Erhvervsstyrelsen har tildelt deres fartøj.

Og så ønsker de borgerlige partier blandt andet også, at udtagelse af statslige skove i højere grad kommer til at indgå som et led i strategien for at stoppe naturens tilbagegang.

Fælles retspolitisk front
Beslutningsforslagene spreder sig udover en række ministeriers ressortområder. Men det er først og fremmest retsområdet, der dominerer.

Knap halvdelen af forslagene relaterer sig til Justitsministeriets ansvarsområde. Og det er på ingen måde tilfældigt, understreger Brian Mikkelsen.

”Regeringen har ført en svag retspolitik, som er domineret af Radikale Venstre og SF. Derfor har vi brug for at stramme op,” siger han.

Det var også netop på det retspolitiske område, at de fire partiers formænd i efteråret markerede sig med forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, og at man vil indføre såkaldte ungdomsdomstole. Et forslag, der desuden er blevet gentaget under valgkampen.  

Et andet forslag sigter mod at få indført en ordning i EU, som sikrer, at udenlandske kriminelle i højere grad afsoner deres dom i hjemlandet.

Netop det punkt gjorde justitsminister Mette Frederiksen (S) desuden også til et socialdemokratisk standpunkt, da partiet fredag præsenterede sit valgoplæg.

Økonomi og velfærd splitter
Hvor det på den måde har været muligt at komme med en række samlede værdipolitiske markeringer på retsområdet, er det mere begrænset med enigheden i blå blok på skatte- og velfærdsområdet. Der er således intet fælles om daginstitutioner, ældre eller sundhed fra de blå partier, der dog har et par forslag om mere frit skolevalg.

Hverken den liberale mærkesag om skattelettelser eller Dansk Folkepartis velfærdsdagsorden har således kunne rummes i fælles forslag.

”Det har vi ikke kunnet blive enige om. Vi har haft nogle beslutningsforslag, som vi ikke kunne få V eller DF med på,” siger Brian Mikkelsen.

Han hæfter sig dog ved, at Konservative, Venstre og Liberal Alliance har kunnet indgå nogle fælles forslag på skatteområdet om at forbedre erhvervslivets vilkår.

Slagsmål om skattelettelser i vente
I forhold til skattelettelser er Dansk Folkepartis holdning, ifølge Peter Skaarup, at man ”lige skal klappe hesten.” Og Kristian Jensen er også helt på det rene med, at partierne adskiller sig her.

”Vi er jo alle enige om, at skatten på arbejde skal sættes ned. Så er der forskellige holdninger til, om det skal være på de små arbejdsindkomster. Det vil vi. Men andre vil prioritere anderledes,” siger Kristian Jensen.

Ikke mindst hos Konservative er det i højere grad skattelettelser i toppen end i bunden, der er i fokus. Og forskelligheden på den økonomiske dagsorden kan blive en udfordring, erkender Brian Mikkelsen.

”Det er jeg slet ikke i tvivl om. Vi er et parti, der kæmper for reformer og mere ansvarlighed og mindre offentligt forbrug. Og det er klart, at der står DF ikke for det samme. Det bliver et slagsmål, som vi får med dem,” siger han.

, ,

Forrige artikel Risbjerg: Alternativet over spærregrænsen Risbjerg: Alternativet over spærregrænsen Næste artikel Vigsø Bagge: Frygten for fejl er blevet større Vigsø Bagge: Frygten for fejl er blevet større
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.