Her er de ni vigtigste nedslag fra 16 timers maratondebat i folketingssalen

Det varede næsten 16 timer, da Folketingets 179 medlemmer fra torsdag klokken 09.00 var samlet til maratondebat i folketingssalen.

Åbningsdebatten blev i høj grad domineret af utraditionelle politiske alliancer, og det massive fokus var selvfølgelig afskaffelsen af store bededag, som har gravet dybe kløfter mellem regering og opposition. 

Altingets journalister fulgte med fra start til slut, hvor Christiansborg-redaktør Emma Qvirin Holst og politisk kommentator Erik Holstein løbende analyserede talerne og ordvekslingerne i folketingssalen. 

Vi har samlet deres lynanalyser, så du er klædt på med de vigtigste nedslag, hvis du skulle have misset debatten og ikke lige har knap 16 timer til at gense hele molevitten.

1.Mette Frederiksen droppede "high noon"

"De fastlåste fronter om store bededag og et nyt forsvarsforlig er blødt op. Det blev klart torsdag hen mod midnat, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) entrede Folketingets talerstol som rosinen i pølseenden ved Folketingets åbningsdebat," skriver Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og fortsætter:

"Det skete efter, den samlede opposition ved debattens start var kommet med en samlet udtalelse, hvor man peger på alternativ finansiering i stedet for at afskaffe store bededag. Det valgte statsministeren at tage positivt imod: "Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil overveje alternative forslag. Det er der kommet i dag, det vil vi gerne nærlæse, selvom vi naturligvis holder fast i vores eget.

Der er med andre ord igen åbnet for nye forhandlinger. Det definitive opgør, hvor alle partier, der ikke tilslutter sig attentatet på store bededag senest fredag, bliver ekskluderet fra et forsvarsforlig, er dermed droppet. Det er tydeligvis kommet bag på regeringen, at samtlige andre partier fra yderste højre til yderste venstre har fundet sammen i protest mod regeringens fremgangsmåde, og SVM-regeringen har dybest set ingen interesse i et historisk smalt forsvarsforlig, der forpester forholdet til øvrige partier i Folketinget."

2. SF-stikpille til grønlandsk nationalisme

"Der plejer sjældent at være de store slagsudvekslinger, når de nordatlantiske mandater går på talerstolen i åbningsdebatterne. Her udtrykker de danske partier blot rutinemæssig sympati for de nordlige medlemmer af rigsfællesskabet. Men denne aften var en undtagelse, da det grønlandske medlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut var på talerstolen," skriver Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og uddyber:

"Siumut startede som et ret pragmatisk, socialdemokratisk parti, mens venstrefløjspartiet IA, der er søsterparti til SF, pressede på for selvstændighed. De senere år er rollerne imidlertid byttet om: IA er blevet mere pragmatisk, mens Siumut er blevet stadig mere nationalistisk. Den tendens er Aki-Matilda Høegh-Dam en tydelig eksponent for.

Men der er nogle gange en diskrepans mellem de meget højstemte krav om grønlandsk selvstændighed og Grønlands aktuelle evne til at håndtere en række politikområder.

Det valgte SF's grønlandsordfører Karsten Hønge at bore i på en ret subtil måde: Hønge anerkendte de "helt naturlige ambitioner om selvstændighed", og spurgte med uskyldig mine, hvornår Grønland så har tænkt sig at hjemtage de mest centrale områder for en statsdannelse: politi og retsvæsen. Det kom der absolut ikke noget klart svar på fra Høegh-Dam, heller ikke da Hønge spurgte anden gang. Det var der god grund til. Absolut intet tyder på, at Grønland de nærmeste år vil være i stand til at hjemtage lige præcis de områder."

3. Lidegaard i linedans om store bededag

"Hvordan hænger det lige sammen, at Radikale har været i front for at samle oppositionen i Folketinget i striden om store bededag, når idéen om at afskaffe store bededag oprindelig kom fra Radikale? Og er Radikale nu at regne for et af Folketingets oppositionspartier?" skriver Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, og tilføjer:

"Det ville flere af de andre partiers ordførere gerne bore i, og den Radikale leder Martin Lidegaard skulle holde tungen lige i munden. For Lidegaard er det utrolig vigtigt, at krigen om store bededag ikke eskalerer til et punkt, hvor Radikales forhold til regeringen bliver varigt skadet. Partiet vil hellere end gerne samarbejde med den midterregering, Lidegaard drømte om at blive en del af.

Indtil videre har den aktuelle konflikt faktisk styrket Radikale, der får ros fra flere sider for at have spillet en konstruktiv rolle i samlingen af oppositionen. Noget, der også styrker partiets betydning i forhold til regeringen. Det er kritikken af selve processen, der har bragt Radikale med på holdet mod regeringen. Men selve forslaget om at afskaffe store bededag – eller en anden helligdag – ender Radikale med at stemme for."

4. Kampen på højrefløjen består 

"Selvom de ni partier er enige om, at de er utilfredse med regeringen, er der også plads til angreb partierne imellem," skriver Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, og fortsætter:

"Nye Borgerlige står overfor en mere uvis fremtid, efter Pernille Vermunds bebudede exit og det skuffende folketingsvalg, og måske netop derfor var partiet klar til at skyde efter Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg, da hun var på talerstolen, i kampen om vælgerne på højrefløjen.

Både formandskandidaten Lars Boje Mathiesen og det unge, nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen, som også er blevet fremhævet som mulig kandidat, forsøgte at udstille, at Danmarksdemokraterne er mere lempelige end Nye Borgerlige i udlændingespørgsmålet, fordi Støjbergs parti blandt andet ikke vil bryde internationale konventioner."

5. Oppositions-Pia

"Mette Frederiksens tidligere mest loyale allierede, SF-formand Pia Olsen Dyhr, skal finde sig til rette i den nye rolle som det største oppositionsparti. En rolle, hvor hun nu skælder ud på regeringen. En del af SF-formandens utilfredshed lader til at bunde i, at hun i forbindelse store bededagsforslag og adgangen til forsvarsforliget ikke er blevet inddraget på samme måde, som SF blev, da partiet var en del af kredsen bag det nationale kompromis," skriver Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, og fortsætter:

"At Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksens forhold muligvis har ændret sig, kom også til syne efter Olsen Dyhrs tale, hvor der var en ordudveksling mellem de to partiledere med alvorlig mine. En samtale, som man meget gerne ville have lyttet med på.

Men selvom Pia Olsen Dyhr nu befinder sig som et kritisk oppositionsparti, beviste hun under debatten, at SF fortsat vil være et regeringsdueligt parti. Hun afviste nemlig forslaget om en folkeafstemning om store bededag. Det er afgørende, fordi partier, som selv vil regeringsmagten, har ingen interesse i at aktivere et redskab, som på sigt kunne blive en glidebane mod flere folkeafstemninger og forstyrrelse af flertallet (og regeringens) arbejde.

Derudover tog SF-formanden også del i den debat om arbejdsudbud, som regeringen har startet. Hun accepterede også præmissen om et behov for få flere hænder i blandt andet sundhedssektoren, men SF mener dog, at det vil være en bedre løsning med tiltag, der er målrettet kvalificeret arbejdskraft fremfor afskaffelsen af en helligdag, som partiet fortsat er lodret imod."

6. Regeringspartier forsøger at splitte oppositionen ved at stikke til LA og K

"Nu har de politiske ordførere fra alle tre regeringspartier været på talerstolen, og det er tydeligt, at der ligger en solid koordinering bag forsvaret for regeringens fælles politik," skriver Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, og uddyber:

"Alle tre svarede enslydende på de kritiske spørgsmål om store bededag: Det er et spørgsmål at træffe en nødvendig beslutning for Danmarks bedste, og det er vigtigt at huske, at det også handler om at sikre et større arbejdsudbud, som kan komme andet end forsvaret til gode.

De tre partier var også fælles om at skabe splittelse i oppositionen ved at stikke til Liberal Alliance og Konservative ved at sætte spørgsmålstegn ved, om de to partier ikke også har et ønske om at få et øget arbejdsudbud.

Oppositionens samlede position blev dog understreget kort tid efter, da SF-formand Pia Olsen Dyhr kunne læse en vedtagelsestekst op på vegne af alle ni partier, hvori de kritiserer, at regeringens ageren i sagen om store bededag."

7. Overbevisende debut fra Moderaternes ordfører

"Hvis man ikke vidste det i forvejen, ville det være svært at gætte, at dagens tredje person på talerstolen er debutant i både denne type maratondebat og på den politiske scene," skriver Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, og uddyber: 

"Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin blev lig størstedelen af sine partikollegaer valgt til Folketinget for første gang 1. november. Det lader til, at hun har været i god træning inden dagens debat. Hun stod overfor en svær opgave efter store bededagsforslaget, hvor stribevis af erfarne folketingsmedlemmer stod klar med kritiske spørgsmål til debutanten.

Men Monika Rubin viste et retorisk overskud i sin tale og i sine svar, og hun fik også sendt en opsang afsted til folketingskollegaerne om, at store bededag-spørgsmålene fylder for meget i forhold til andre vigtige problemstillinger i samfundet."

8. Store bededag-kløften mellem regering og opposition er fortsat dyb

"Ganske som forventet er regeringens forslag om afskaffelsen af store bededag debattens ubestridte største emne, og forholdet mellem SVM-regeringen og oppositionen er ikke blevet bedre," skriver Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, og tilføjer: 

"Regeringen slår sig op på at være dem, der tør at være ansvarlige og lede samfundet, fordi den er villig til at træffe en upopulær beslutning, mens oppositionspartierne fortsat mener, at det ikke handler om mod, men om at udnytte sit flertal til at trumfe sin egen politik igennem.

Lige inden debattens start præsenterede den nye alliance af de ni oppositionspartier sit forslag til alternativ finansiering til forsvaret for at få adgang til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

Regeringen står dog fortsat fast på, at det er nødvendigt at afskaffe helligdagen. Det handler nemlig også om andet end kroner og ører til forsvaret, men nu også om at øge arbejdsudbuddet, lyder det.

Forslaget fra oppositionen er nu blevet "positivt" modtaget.

Spørgsmålet er dog, hvilken rolle kravet om arbejdsudbuddet kommer til at spille. Regeringen fastholder sin ambition om, at forsvarsforliget skal blive bredt, men indtil videre er der ikke store tegn på forsoning mellem den nye samlede opposition og flertalsregeringen.

Men i løbet af debatten forsøger både Socialdemokratiet og Venstre at appellere til de partier, der også er interesserede i at øge arbejdsudbuddet. Spørgsmålet er nu, om det kan lykkes for regeringen at splitte den ellers fasttømrede opposition, der netop har forskellige ideologiske ophav. Hvem ender med at blinke først – regeringen eller oppositionen?"

9. Ung V-profil i markant anderledes rolle

"Venstres nye politiske ordfører, Morten Dahlin, har været en af de mest aktive i debatterne i den foregående valgperiode, når der skulle deles kritik ud til statsminister Mette Frederiksen og den socialdemokratiske etpartiregering. Det var en markant anderledes rolle, han stod i, da han fik debut på talerstolen som politisk ordfører," skriver Altingets Christiansborg-redaktør, Emma Qvirin Holst, og fortsætter:

"Men selvom han nu må stå last og brast med sin nye regeringschef, benyttede han også talen til at understrege sin egen – og Venstres – liberale fortælling ved at opliste de dele af regeringsgrundlaget, der handler om at lette skatterne og give borgere flere frie valg i velfærdssektoren.

Budskaber, der ligger i tråd med det større interview, han gav til Altinget kort tid før regeringsdannelsen."