Her er Mette Frederiksens 1. maj-tale

Det talte ord gælder. 

For nogle uger siden skrev Malene Hollmann til Socialdemokratiet:

”Jeg er vokset op i en svært dysfunktionel familie, og jeg gik ud af folkeskolen med virkelig ringe karakterer. Som 27-årig startede jeg på HF og tog den på to år. Jeg knoklede og kom ud med et gennemsnit på 11,2. I næste måned bliver jeg færdiguddannet psykolog. Det er kun, fordi HF fandtes, hvor jeg havde svinedygtige undervisere. Tak til HF for at facilitere mit mønsterbrud.”

Malene er mønsterbryder. Ligesom tusindvis af andre i vores samfund. Uddannelse blev nøglen til et liv med flere og bedre muligheder.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her taler politikerne 1. maj

Fri og lige adgang til uddannelse. Lige adgang til viden, kundskaber, et fag – ja, til din egen fremtid – det er selve den socialdemokratiske drøm.

Vores stærkeste drivkraft har altid været - og vil altid være: I morgen skal blive bedre end i dag. At næste generation bliver stærkere og dygtigere. Vi vil et uddannelsessystem, der ikke alene skaber mønsterbrydere. Vi vil et uddannelsessystem, der bryder mønstret.

Desværre trækker regeringen og DF Danmark i den forkerte retning.

HF skal ikke længere give adgang til videregående uddannelser. Ikke flere som Malene. Og et karaktergennemsnit på 4 i dansk og matematik vil afskære hver anden ung fra ufaglærte hjem fra at komme i gymnasiet. Hver anden, venner!
Regeringen og DF’s uddannelsespolitik vil ramme provinsen. Ramme den københavnske vestegn. Og ramme mange unge, der ikke kommer fra et hjem med stærke uddannelsestraditioner.

Derfor bliver det et klart og rungende nej fra vores side. Vi vil kæmpe for hver og én af de unge!

Uddannelse er kampen for lighed. Det er kampen for det enkelte menneskes frihed. Det er vores fremtid.

Kære alle sammen.
Hvor er jeg glad for at holde 1. maj sammen med jer.

Ved folketingsvalget i 1939 sagde Stauning: Samling er valgets parole. Det skal også gælde i dag. Samling og sammenhold. Det er Danmark.

Men vi har en regering. Vi har et flertal, der vælger at splitte, hvor vi kunne samles.

Først foreslår regeringen at bygge markant færre almene boliger i byerne. Så indfører Løkke og Thulesen Dahl et kontanthjælpsloft. Et loft, der vil forringe tusindvis af udsatte familiers økonomi; et loft, der vil ramme børnene, og et loft, der gør det sværere at finde en lejlighed, der er til at betale.

LÆS OGSÅ: Rekordmange arbejdere støtter Dansk Folkeparti

Og for at gøre ondt værre er beskeden til de samme familier, at mange af deres unge nu ikke skal kunne komme i gymnasiet.

Med tre præcise slag rammer DF og Løkke masser af familier, der i forvejen ikke har fået alt forærende. Hårdt. Uretfærdigt.

Danskerne sættes op imod hinanden. Dem, der har et arbejde, over for dem, der ikke har. By og land vendes mod hinanden. Særinteresser i landbruget får lov at berige sig på naturens bekostning. Og de, som har mindst, får mindre.

Det er ikke samling.
Det er ikke sammenhold.
Og det trækker Danmark i en forkert retning.
Os og dem-retorikken lever i bedste velgående.

Desværre leverer den anden fløj også splittelse. Almindelige menneskers bekymringer fejes til side, og forsøg på at finde holdbare og realistiske svar på tidens udfordringer beskrives som selve humanismens fald.

Ordene er forskellige. Men fløjene splitter. Ansvar og nuancer dæmoniseres, mens snuptagsløsninger og populisme vinder frem.

Socialdemokratiet har aldrig været et fløjparti. Vi bliver det aldrig. Vores hjerte sidder til venstre – men vi har altid været mere optaget af resultater end revolutioner. Vi må aldrig blive et parti, der er mere optaget af at tage os godt ud, end at tage ansvar.

Vi socialdemokrater vil ikke grave grøfter. Vi tager ansvar og laver brede politiske aftaler, hvor det er godt for vores samfund. Men vi siger fra og kæmper imod, når Danmark trækkes i den forkerte retning.

Vejen er i de seneste ti måneder blevet stejlere for dem, der ikke allerede har.

Men vi bliver ikke rigere af at gøre udsatte grupper fattigere. Venner: Vi risikerer at miste det, der gør os særlige i Danmark.

For nylig har vi set, hvilke kræfter vi er oppe imod.

De såkaldte Panama-papirer har vist, hvordan nogle af de allerbredeste skuldre har kastet deres læs fra sig.

Rigmænd har systematisk flyttet deres penge. Væk fra Danmark og i skattely på den anden side af kloden. Hjulpet på vej af store, kendte banker. Vel at mærke de selvsamme banker, vi som samfund lige har hjulpet i finanskrisen.

Det vil jeg ikke finde mig i. Det skal vi ikke finde os i.

Som socialdemokrater vil vi bruge 1. maj i år til at slå igen mod dem, der undergraver vores fællesskab. Vi fremlægger i dag en sammenhængende og storstilet plan imod skattesnyd. Det danske samfund skal slå igen:

• Hvis man snyder og flytter penge i skattely, så skal man straffes hårdere.
• Hvis man som rådgiver hjælper med at snyde i skat, så skal man gøres personligt ansvarlig og kunne miste retten til at rådgive.
• Vi vil bruge flere penge på SKAT og på medarbejderne. De danske skattemyndigheder er blevet underprioriteret. Det skal være slut.
• Danmark skal gå foran i at sikre både fælles europæiske og globale regler, så vi sammen kan slå hårdt ned på skattelylande. 

Står det til mig, skal vi handle. Konkret. Hurtigt. Effektivt. Det er vores fællesskab, der er på spil.

De rigmænd, der har gemt deres formue i Panama, har ikke opfyldt deres del af kontrakten med fællesskabet. Det fællesskab, der betalte deres studier. Det fællesskab, der sørger for sygehuse, når ulykken rammer og sikrer, at deres forældre plejes i alderdommen.

Lad os denne 1. maj give hinanden hånd på, at vi vil ikke have et samfund, hvor vi går og stjæler fra hinanden.

Grådighed i jakkesæt skal mærke styrken af vores sammenhold.

Kære venner: Vores samfund er ingen selvfølge, men er frugten af generationers hårde arbejde. Det er den aftale om et retfærdigt samfund, vi har indgået med hinanden. Og det er den dyrebare arv, vi giver videre til vores børn.

Social retfærdighed er kernen i vores drøm. Min vision for vores samfundsmodel er enkel. Vi skal give et løfte til hvert enkelt menneske uanset hvor i samfundet, vi er vokset op: Hvis du bidrager og er en aktiv del af vores fællesskab, så er alle muligheder åbne for dig. Vi vil udvikle – ikke afvikle – vores velfærdssamfund. Og vi må aldrig, aldrig glemme de mest socialt udsatte.

Arbejdspladser er fundamentet. Vores mål vil altid være at bekæmpe arbejdsløshed. Derfor bliver vi nødt til at kæmpe sammen med dansk erhvervsliv. Ikke imod. Vi skal kæmpe for at holde produktionen herhjemme. Undgå at flere arbejdspladser flytter ud. Turde satse på vores styrkepositioner. Ikke spænde ben med kunstigt høje afgifter. Sikre en bedre sammenhæng mellem forskning og erhvervsliv. Og måske vigtigst af alt. Give flere ufaglærte muligheden for at blive faglærte.

Samfundet skal hænge sammen. For mig er ligestilling mellem mænd og kvinder helt fundamental. Og børns rettigheder. Ja, det er det allervigtigste. Derfor er der heller ikke plads til alle holdninger og til alle handlinger i vores samfund. Imamer, der prædiker vold mod børn og undertrykkelse af kvinder, hører ikke til i et demokratiske samfund. Og vi vil bekæmpe dem med alt, hvad vi har kært. Som vi gjorde det mod kommunisterne. Som vi gjorde det mod nazisterne. Hvis vi vender det blinde øje til, når etniske minoriteter undertrykkes af religion, så svigter vi ikke blot dem – vi svigter vores egne idealer. Vi svigter os selv.

Og med vores værdier er vi klar til Fremtidens politiske projekt. Socialdemokratiet har alle dage været en optimistisk, fremtidstro og progressiv politisk tanke. Vi tror på, at ny teknologi kan skabe nye sejre for os alle.

Vi vil et forpligtende europæisk samarbejde, men vi vil insistere på, at befolkningerne er med, og det er de rigtige problemer, der løses i fællesskab. Vi vil ikke lukke verden ude, men bruge globaliseringen til at skabe ny vækst og velstand. Det kræver mere internationalt samarbejde og mere bistand til nærområderne. Ikke mindre. Og det kræver, at vi i Danmark aldrig accepterer en global konkurrence på lavere lønninger og dårligt arbejdsmiljø. Derfor et klart nej til social dumping.

Til efteråret står vi over for en politisk kamp, der vil afgøre, hvilken retning Danmark skal bevæge sig i.

Venstre vil bilde os ind, at de kan uddele store skattelettelser, uden at vores fælles velfærd rammes.

Venstre vil støvsuge de offentlige kasser de næste ti år for at give de mest velstillede lavere topskat.

Opskriften er velkendt, men nu med nyt navn: Et omprioriteringsbidrag. Det er lidt med Lars Løkkes begreber som med varedeklarationen på fødevarer. Hvis du overhovedet ikke kan forstå, hvad ordene betyder, så er de nok skrevet for at forvirre dig.

Men de prioriterer om, gør de. Fra velfærd og til skattelettelser.

Og når folk som Anders Samuelsen med stålsatte øjne prøver at bilde dig ind, at man kan få meget mere for færre penge. At vi alle sammen bliver rigere, hvis bare de rigeste betaler mindre. Så skal man holde godt fast i det, man har kært.

Socialdemokratiet vil en anden vej. Vi har ikke store løfter – men vi har klare prioriteter.

Vi vil bruge de få midler, vi har, på at udvikle vores velfærdssamfund. På at forbedre vores børns skoler og børnehaver. På at sikre ordentlige sygehuse og en ældrepleje, vi kan være bekendt. På at sørge for, at vores uddannelser kan indfri vores ambition om den bedst uddannede generation nogensinde.

Og vi tror ikke på, at man bare lige kan fyre tusindvis af offentligt ansatte, uden at det kan mærkes. Tværtimod.
Tak skal I have.

Og jeg vil gerne sige noget meget direkte til vores offentligt ansatte i dag: tak. Tak for jeres arm om vores gamle, at det er jer, der lytter til vores mest psykisk sårbare, at I lærer vores børn at læse og behandler vores kære for alvorlige sygdomme.

Vi bliver nødt til at tale om vores offentligt ansatte på en anden måde. Det lyder efterhånden, som om de er udgifter, der bare skal effektiviseres. Selvfølgelig skal vi alle sammen blive bedre hver dag – også i fremtiden. Men det er vores offentlige medarbejdere, der oplever, at kolleger mister livet i psykiatrien og hænges ud på de sociale medier.

Lad os passe på vores sosu’er, pædagoger, lærere og alle de andre. Uden jer vil vores samfund være så meget fattigere.

Til sidst en direkte appel til Lars Løkke: Drop at lave blå blokpolitik om Danmarks økonomi. Drop topskattelettelser. Lad os i stedet gøre det, vi kan i Danmark. Samarbejde.

Der er et alternativ til skattelettelser – hvor vi samles om at fremtidssikre vores fælles velfærdssamfund.

Men det kræver bredt samarbejde. For Dansk Folkeparti kan vi ikke regne med.

De sagde ellers, at de ville få så meget indflydelse uden for regering, ikke sandt? Men hvad gør Thulesen Dahl, når regeringen kommer og skal bruge hans stemmer? Han stemmer for.

Dansk Folkeparti stemmer for at tage boligydelsen fra de gamle. Stemmer for at gøre de største biler billigere. Stemmer for det kontanthjælpsloft, der rammer enlige mødre hårdest.

Lige efter valget sidste år sagde jeg: ”Man kan ikke både pege på Lars Løkke som statsminister og samtidig lade som om, man tilhører et socialt progressivt flertal”.

Man kan vel sige, at den eneste straksopbremsning, Løkke har haft succes med, er en straksopbremsning af alle Kristian Thulesen Dahls valgløfter.

Nej, vi har ikke brug for mere blå blokpolitik. Vi har brug for sammenhold.

For når de borgerlige skævvrider samfundet. Når de forsøger at sætte os op imod hinanden. Så udhuler de vores fællesskab.

Vi vil trække Danmark i en anden retning.

Vi kan stadigvæk være det særlige land, som verden kigger på.

Som Bernie Sanders og Hillary Clinton drømmer om. Men vi kan ikke være Danmark, hvis vi slås om kagen i stedet for at gøre den større. Vi kan ikke være Danmark, hvis ikke de store hjælper de små.

Det gode samfund er det samfund, der giver hvert af sine børn en mulighed til. Og en mulighed til. Og en mulighed til.

Et Danmark, hvor vi ikke tror på, at vi bliver stærkere af at løbe fra hinanden. Men at de store sejre. At fremskridtet. Det er noget, vi skaber sammen. Med hinanden. For hinanden.

Vi lader ikke nogen i stikken. Vi kigger os over skulderen. Og hvis en af os falder, så stopper vi op. Giver en hånd. Og fortsætter sammen.

Venner. Det er jo Danmark.
Hvad pokker skulle vi ellers gøre? Rigtig god 1. maj!