Her er partiernes krav til finansloven

Efter sidste uges sættemøder mellem finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Folketingets partier går forhandlingerne om næste års finanslov nu for alvor i gang.

Og det bliver lidt af et puslespil, når regeringen skal forsøge at kombinere de mange ønsker fra partierne for at finde et flertal. Se partiernes krav og ønsker herunder. 

Dansk Folkeparti
Fra regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, er den klare melding, at der skal sættes flere penge af til de syge og de ældre på næste års finanslov. Konkret vil Dansk Folkeparti arbejde for en ”ældremilliard”, ligesom der også skal gå flere penge til politiet.

Partiet ser også gerne, at regeringen dropper at skære i boligstøtten, som er en del af finanslovforslaget.

Dansk Folkeparti gik til valg på, at den offentlige sektor skal vokse 0,8 procent, men det skal ikke forstås som et ultimativt krav, har DF-formanden siden gjort klart.

Samtidig kræver Dansk Folkeparti flere udlændingestramninger i forbindelse med finansloven.

”Vi synes, integrationsindsatsen er for dyr. Og derudover foreslår vi blandt andet at skærpe familiesammenføringsreglerne og udvisningsreglerne,” sagde Kristian Thulesen Dahl i forbindelse med sidste uges sættemøder i Finansministeriet.

Liberal Alliance
Liberal Alliance har tre fokusområder, når partiet skal til finanslovforhandlinger med regeringen. Der er nemlig ifølge partiet brug for en finanslov, som letter hverdagen for den almindelige borger, forbedrer erhvervslivets rammevilkår og gør det mere attraktivt at være iværksætter.

”Det er min forventning, at Lars Løkke foretrækker en borgerlig finanslov, som Liberal Alliance er en del af. Men det kræver selvfølgelig, at regeringen også vil imødekomme os på nogle af de punkter, der er vigtige for os. Det har jeg stor tiltro til, at regeringen vil, og derfor lægger vi nu vores kort på bordet og går til forhandlingerne med det udgangspunkt, at der skal gøres mere for borgerne, erhvervslivet og iværksætterne," siger finansordfører Ole Birk Olesen.

Blandt Liberal Alliancers mærkesager er en fastfrysning af grundskylden i 2016, mindre egenbetaling på fri- og privatskoler og et opgør med den danske bilbeskatning.

Se hele partiets finanslovudspil her.

Konservative
Konservative har tre emner, som betyder mere end andet, når de går til finanslovforhandlingerne, nemlig grundskyld, politi og udviklingsbistanden.

”Vores primære ønsker til en kommende finanslov er, at der skal ske ændringer på grundskylden, at der bliver afsat flere midler til politiet, og at vi får pillet de voldsomme besparelser på udviklingsbistanden ud og i stedet sætter fokus på hjælp i nærområderne,” skriver Konservatives formand Søren Pape Poulsen i sin blog hos TV2.dk.

Partiet stiller dog ingen ultimative krav, har Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, sagt igen og igen. Men selv om der ikke stilles ultimative krav, har Pape samtidig sagt, at hans fantasi ikke rækker så langt, som til at Claus Hjort Frederiksen siger, at Konservative ikke får noget på grundskylde

Socialdemokraterne
Socialdemokraternes hovedprioritet i finanslovforhandlingerne med regeringen er kernevelfærden. 

Det slog S-formand Mette Frederiksen fast, efter Socialdemokraterne fredag fremlagde sit bud på en finanslov for næste år. Og Mette Frederiksen understregede, at hun gerne vil indgå en aftale om finansloven med regeringen.

Ifølge Socialdemokraterne kan regeringen kan vælge at gå to veje. Enten kan den gå til den borgerlige side og vælge grundskyld og topskattelettelser. Eller regeringen kan kigge mod Socialdemokraterne.

Vælger Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen det sidste, er der dog to ting, som skal være opfyldt: Kernevelfærden skal styrkes, særligt ude i landets kommuner, og det skal sikres, at der etableres private arbejdspladser.

Af andre sager nævner Mette Frederiksen, at hun gerne ser håndværkerfradraget afskaffet, og at regeringen lægger op til et for stort indhug i udviklingsbistanden.

Se hele partiets finanslovforslag her.

Enhedslisten
En halv times snak blev det til, da Enhedslisten fredag var til sættemøde hos finansminister Claus Hjort Frederiksen, og ud fra tonerne, som efterfølgende kom fra politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, skal man ikke forvente, at Enhedslisten bliver en del af finanslovaftalen:

”Det kommer vel næppe som et chok for nogen, at det ikke ser ud til, at Enhedslisten og Claus Hjort kommer til at lave en stor finanslov sammen,” sagde hun fredag.

Og Enhedslisten og regeringen står da også meget langt fra hinanden. Enhedslisten ønsker blandt andet at sløjfe nedskæringer på for eksempel uddannelse og udviklingsbistand og i stedet investere i velfærd og grøn omstilling.

Partiet ønsker blandt andet at afsætte penge til et mere trygt dagpengesystem, at indføre minimumsrettigheder for ældre hjemmehjælpsmodtagere og indføre et prisstop i den kollektive trafik. Desuden vil partiet afsætte to milliarder kroner årligt til en landdistriktspulje, der skal skabe job og udvikling uden for de store byer.

Se hele Enhedslistens finanslovudspil her.

Alternativet
Det tegner ikke til, at Alternativet indgår finanslovaftale med regeringen.

”Vi står rigtig langt fra hinanden. For os er det en bagudrettet finanslov, og den tager ikke fat på de store udfordringer, vi står med. Den griber ikke fremtiden,” lød det i forbindelse med sættemødet fredag fra Alternativets finansordfører, Josephine Fock.

Alternativet kom til mødet i Finansministeriet med et forslag til den grønne omstilling, som partiet ikke vil skære i, ligesom der også var et forslag med om at droppe regeringens planer om besparelser på udviklingsbistanden.

I sommer indgik Alternativet sammen med regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og SF aftale om en ny boligjobordning. Den kommer til at koste omkring 800 millioner kroner, og de penge skal findes på næste års finanslov. Her vil Alternativet sikre, at pengene ikke tages fra eksempelvis udviklingsbistanden. I stedet peger Josephine Fock på finanslovforslagets reserve på 1,7 milliarder kroner som en mulighed for, hvor pengene kan findes.

Radikale
Radikales målestok for finanslovforhandlingerne er, om partiet kan "trække tingene i den rigtige retning". Også selvom regeringens forslag til næste års finanslov med partileder Morten Østergaards egne ord slet ikke ser ud, som Radikale havde håbet.

Derfor går Morten Østergaard og co. efter at få ”minimeret skaderne”. Knasterne mellem Radikale og regeringen tæller blandt andet regeringens mål om at spare på udviklingsbistanden, skære i ydelserne til asylansøgere og sænke de grønne ambitioner.

”Finanslovforslaget ser helt anderledes ud, end det ville have gjort, hvis vi sad i regering. Så havde der ikke været besparelser på alt det, vi skal leve af i fremtiden: uddannelse, forskning, grøn omstilling eller de fattigste i verden,” sagde Morten Østergaard fredag.

SF
Beskeden fra SF til regeringen er klar: Jeres bud på en finanslov svigter de kommende generationer. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kaldte regeringens planlagte besparelser på det grønne område for katastrofale, da hun fredag var til sættemøde med finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Ud over at styrke den grønne omstilling tæller SF's mærkesager i forhold til den kommende finanslov også at udvikle velfærdssamfundet. Det gælder blandt andet flere penge til et nyt dagpengesystem.

Pia Olsen Dyhr pegede i forbindelse med fredagens sættemøde på, at det ser svært ud med SF i en finanslovaftale.

”Jeg synes, det ser meget svært ud med de besparelser på børneområdet og på miljø og klima, der er katastrofale på det grønne område,” lød det fra Pia Olsen Dyhr.