Her er partistøtte-anbefalingerne

PARTISTØTTE: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards ekspertudvalg om partistøtte, som blev nedsat i foråret 2014, kom onsdag med deres anbefalinger til reform. Læs anbefalingerne her.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Lise-Lotte Skjoldan

Onsdag fremlagde et ekspertudvalg, der har haft til opgave at kigge på reglerne for partistøtte, sin betænkning. Regeringen vil nu kigge nærmere på den betænkning og herefter indkalde til drøftelser om en reform af partistøttereglerne.

Betænkningens anbefalinger går primært på reglerne for privat støtte, og det mest markante er forslaget om at sætte bagatelgrænsen for, hvornår man skal offentliggøre støtte, ned fra 20.000 kroner til 10.000 kroner.

Udvalget anbefaler følgende:

  • Der skal udarbejdes retningslinjer for, hvornår ikke-økonomisk støtte skal regnes som et bidrag omfattet af partiregnskabsloven.
  • Der skal indføres regler, der sikrer samme grad af åbenhed om bidrag på alle niveauer i partiet - altså på kommunalt, regionalt og nationalt plan.
  • Der skal stilles krav om et samlet regnskab for hele partiet og dets enkeltkandidater.
  • Fristen for regnskabsaflæggelse skal sættes ned fra 12 til 4 måneder.
  • Det skal indføres pligt til revisorgodkendelse af parti-landorganisationernes regnskaber.
  • Der skal stilles krav om, at alle regnskab og indberetninger skal offentliggøres.
  • En ekstern instans uden for Folketinget skal kontrollere, at partiet har levet op sin revisionsforpligtelse
  • Beløbsgrænsen for, hvor en bidragsyders identitet skal offentliggøres, skal sættes ned fra 20.000 kroner til 10.000 kroner
  • Man kan overveje at indføre differentierede beløbsgrænser for forskellige niveauer af partiet
  • Bidragsmodtagere skal kunne blive bekendt med identiteten på bidragsydere, der har indbetalt mere end beløbsgrænsen til en forening, som har givet bidrag.
  • Den offentlige partistøtte kan eventuelt forhøjes som kompensation for de ændrede regler for privat støtte, der forventes at sænke partiernes indtægter.
  • Eventuelt skal privat støtte modregnes i den offentlige partistøtte. Udvalget anbefaler, at man i så fald frem for en 100 procents modregning vælger en trappemodel.

Dyk dybere ned i ekspertudvalgets anbefalinger herunder.

Anbefalinger om privat partistøtte

Retningslinjer for ikke-økonomisk støtte
Udvalget anbefaler, at gældende ret efter partiregnskabslovens § 3 videreføres, således at såvel økonomisk (pengebeløb) som ikke-økonomisk (naturalieydelser) privat støtte til politiske partier skal fremgå af partiernes regnskaber. Udvalget finder ikke, at det vil være muligt udtømmende at opregne i partiregnskabsloven, hvilke former for bidrag der er omfattet af loven.

Udvalget anbefaler imidlertid, at der udarbejdes nærmere retningslinjer for, hvornår ikke-økonomisk støtte efter gældende ret må anses for at udgøre et bidrag omfattet af partiregnskabslovens § 3, stk. 2. Dette kan efter udvalgets opfattelse ske ved f.eks. en vejledning eller lignende.

Åbenhed om bidrag på kommunalt og regionalt niveau
Udvalget anbefaler, at der indføres regler, der sikrer den samme grad af åbenhed om private bidrag på alle niveauer i partierne, herunder kommunale og regionale kandidatlister som dem, der fremover skal gælde for partiernes landsorganisationer.

Udvalget anbefaler endvidere, at der skabes samme grad af åbenhed om private bidrag, der gives til indvalgte enkeltkandidater. Offentligheden skal med andre ord have indsigt i et eller flere bidrag til det pågældende niveau i partiet, der tilsammen i regnskabsåret ligger over den beløbsgrænse, der følger af partiregnskabsloven, fra samme private person mv., uanset hvilket niveau i partiet tilskuddet gives til, og uanset om tilskuddet gives til en indvalgt enkeltkandidat.

Denne anbefaling kan udmøntes enten i form af en regnskabspligt eller en indberetningspligt.

Krav om regnskabspligt
Udvalget finder, at hensynet til åbenhed og gennemsigtighed taler for, at regnskabspligten udmøntes ved, at der stilles krav om et samlet regnskab for hele partiet og dets enkeltkandidater. Udvalget finder samtidig, at hensynet til partiernes organisering og hensynet til at undgå unødigt bureaukrati kan tale for, at der indføres en ordning med selvstændige regnskaber for henholdsvis landsorganisationer, underorganisationer og enkeltkandidater.

Hvis ikke regnskabspligt, så i det mindste indberetningspligt
Som et alternativ til en egentlig regnskabspligt for de dele af partierne, der ikke i dag er omfattet af partiregnskabsloven, kan der indføres en indberetnings- og offentliggørelsesordning, således at indvalgte kandidater, partiernes underorganisationer samt regionale og kommunale kandidatlister skal indsende en liste med oplysninger om bidragsydere, hvis bidragsyderen har givet et eller flere bidrag, som tilsammen i regnskabsåret ligger over den beløbsgrænse, der følger af partiregnskabsloven.

Udvalget finder, at en sådan indberetnings- og offentliggørelsesordning vil indebære en vis grad af øget åbenhed, men ikke på samme måde som en egentlig regnskabspligt vil give borgerne et samlet overblik over underorganisationerne eller enkeltkandidaternes økonomi.

Samlet set anbefaler udvalget derfor, at der indføres en regnskabspligt for alle dele af partierne samt for de enkeltkandidater, som er blevet valgt.

Frist for regnskabsaflæggelse sættes ned til 4 måneder
Partiernes landsorganisationer skal i dag aflægge regnskab senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Udvalget finder imidlertid, at en hurtigere regnskabsaflæggelse vil bidrage til at skabe øget gennemsigtighed, idet offentligheden på et tidligere tidspunkt vil kunne få indblik i finansieringen af de politiske partier.

Udvalget anbefaler derfor, at alle de enheder, som fremover vil skulle aflægge regnskab eller – alternativt – foretage indberetning, skal gøre dette senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Pligt til revisorgodkendelse af lands-regnskaber
Indførelse af krav om revision af regnskaber fra alle dele af partiet vil medføre væsentlige meromkostninger for de politiske partier og potentielt også for de enkelte kandidater. Udvalget anbefaler derfor alene, at der indføres en pligt til revisorgodkendelse af landsorganisationernes regnskaber.

Krav om offentliggørelse af regnskaber
Udvalget anbefaler endvidere, at der stilles krav om, at de forskellige regnskaber eller indberetninger offentliggøres. I dag påhviler det Folketinget at modtage og offentliggøre regnskaber fra partiernes landsorganisationer. Udvalget finder, at det mest naturligt tillige bør påhvile Folketinget at modtage og offentliggøre regnskaber fra partiernes kredsorganisationer, der opstiller kandidater til folketingsvalg. Tilsvarende bør kommunalbestyrelsen/regionsrådene modtage og offentliggøre regnskaber fra partiernes lokale afdelinger, der opstiller kandidater til valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

Uafhængig kontrol af revision
Det giver efter udvalgets opfattelse anledning til principielle overvejelser at pålægge en offentlig myndighed – evt. Folketinget – at vurdere, om et politisk partis virksomhed kan karakteriseres som ”politisk arbejde”. Det er derfor udvalgets opfattelse, at en ekstern instans alene skal foretage kontrol med, om partiet har levet op til sin revisionsforpligtelse.

Det er udvalgets opfattelse, at indførelse af en pligt til revision af partiernes regnskaber vil bidrage til at højne regnskabernes troværdighed. Udvalget finder imidlertid også, at der bør indføres en uafhængig kontrol, der har til opgave at påse, om der er foretaget revision af regnskaberne.

Krav om offentliggørelse af størrelsen på bidrag
Udvalget anbefaler, at der som noget nyt indføres et krav om, at størrelsen af det samlede bidrag tillige skal fremgå af regnskabet, hvis det samlede bidrag fra bidragsyderen i et regnskabsår ligger over beløbsgrænsen i partiregnskabsloven. Offentliggørelsen af beløbsstørrelsen vil efter udvalgets opfattelse være af væsentlig betydning for vælgernes adgang til at gøre sig bekendt med de økonomiske forhold hos de partier, som de overvejer at stemme på.

Beløbsgrænse sænkes fra 20.000 til 10.000
Udvalget anbefaler, at der også fremover fastsættes en beløbsgrænse, således at kravet om angivelse af bidragsyderens identitet ikke omfatter ethvert bidrag. Det bør således efter udvalgets opfattelse fortsat være muligt under diskretion at kunne yde et mindre (navngivent) bidrag til et politisk parti.

Fastsættelsen af en beløbsgrænse bør efter udvalgets opfattelse fortsat bero på en afvejning af hensynet til åbenhed og gennemsigtighed om partiernes finansiering over for hensynet til vælgernes mulighed for at kunne hemmeligholde deres politiske tilhørsforhold. Den nærmere fastsættelse af beløbsgrænsen bør dog efter udvalgets opfattelse bero på en politisk stillingtagen.

Hensynet til åbenhed om de politiske partiers finansiering taler dog efter udvalgets opfattelse i nogen grad for, at beløbsgrænsen sænkes fra 20.000 kr. til 10.000 kr.

Differentierede beløbsgrænser på lokalt og nationalt plan
Det kan endvidere – i forlængelse af anbefalingen om at udvide kredsen af bidragsmodtagere, som er omfattet af en regnskabs- eller indberetningspligt – overvejes at introducere differentierede beløbsgrænser for bidrag til henholdsvis partiernes landsorganisationer og til andre dele af partiet, herunder organisationer på regionalt og kommunalt niveau og enkeltkandidater. Udvalget finder imidlertid, at også spørgsmålet om differentierede beløbsgrænser først og fremmest må bero på en politisk afvejning.

Udvalget anbefaler dog, at der i givet fald maksimalt indføres to beløbsgrænser, således at der sondres mellem bidrag til landsorganisationen og bidrag til de øvrige dele af partierne og kandidater.

Kendskab til bidragsyderes identitet fra foreninger
Udvalget finder, at hensynet til åbenhed om og gennemsigtighed i finansieringen af de politiske partier taler for, at der indføres en ordning, hvorefter bidragsmodtagerne (partierne og enkeltkandidater) i visse tilfælde ved modtagelse af bidrag fra foreninger, sammenslutninger mv. skal have oplysninger om, hvem der i form af kontingent, donationer mv. har indbetalt mere end beløbsgrænsen i partiregnskabsloven til foreningen, sammenslutningen mv., og som dermed kan anses for den egentlige bidragsyder. Ordningen vil efter udvalgets opfattelse skulle finde anvendelse, hvis foreningen, sammenslutningen mv. anvender mere end 50 pct. af sin årlige indtægt til at yde støtte til politiske partier. Desuden skal foreningen, sammenslutningen mv., hvis der er tale om en generel ordning, oplyse, hvilket beløb hver af disse nærmere angivne personer mv. har bidraget med. Disse oplysninger skal endvidere fremgå af bidragsmodtagernes regnskaber eller indberetninger.

---

Anbefalinger om offentlig partistøtte

Forhøjelse af partistøtte
Den offentlige støtte kan forhøjes som kompensation for de krav om øget åbenhed (f.eks. offentliggørelse af enkeltbidragets størrelse og sænkelse af beløbsgrænsen for offentliggørelse af private bidrag), som ellers må forventes at få en negativ indflydelse på partiernes indtægtsmuligheder. Vurderingen angår efter udvalgets opfattelse, om partierne har tilstrækkelige midler til at varetage deres opgaver.

Overvejelser om modregning i offentlig støtte
Udvalget har overvejet, om private bidrag til politiske partier burde modregnes – helt eller delvist – i den offentlige støtte. En 100 pct. modregningsordning indebærer reelt, at partierne skal vælge mellem offentlig eller privat støtte, mens det ved en delvis modregningsordning altid vil være en fordel for et parti at søge om offentlig støtte som supplement til den private støtte, da det i så fald kun vil være en vis andel af den private støtte, der modregnes i den offentlige.

Hensynet bag disse ordninger er at gøre partierne mindre afhængige af private midler og interesser og dermed øge den økonomiske lighed mellem partierne. Modregning varetager således grundlæggende andre hensyn end åbenhed, der som nævnt har været det primære hensyn bag udvalgets anbefalinger. Modregning kan imidlertid også ses som et instrument til at undgå utilbørlig politisk indflydelse, fordi modregning reducerer den økonomiske betydning af private bidrag for bidragsmodtageren.

En række tungtvejende hensyn taler efter udvalgets opfattelse imod indførelse af en 100 pct. modregningsordning, og udvalget kan samlet set ikke anbefale at indføre en sådan ordning. Hvis man ud fra andre hensyn end åbenhed træffer et politisk valg om at indføre modregning, bør der efter udvalgets opfattelse alene indføres delvis modregning. Dette kan i givet fald ske i form af en trappemodel, hvor der sker modregning for private bidrag, der overstiger en vis andel af den offentlige partistøtte, og hvor modregningen øges i takt med omfanget af de private bidrag.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00