Her er Public Service-udvalgets fem scenarier

Public Service-udvalget med Connie Hedegaard i spidsen er mandag kommet med sin rapport, hvor udvalget lægger fem grundscenarier for fremtidens public service frem.

Udvalget kommer ikke selv med nogen anbefaling af de enkelte scenarier, men har vurderet, hvad det vil kunne betyde for det samlede udbud.

Du læse om de fem scenarier herunder:

1. Public service overlades til markedet
Det forudsættes i dette scenarie, at al offentlig public service-finansiering ophører. De offentligt ejede public service-institutioner (DR, TV 2 Danmark og de regionale TV 2-virksomheder) nedlægges eller sælges. Radio24syvs koncession ophører ved udløbet af koncessionsperioden. Hidtidige public service-aktiviteter uden for det egentlige medieområde, for eksempel DR's ensembler, som ønskes videreført, overgår til finansiering over finansloven.

Siden monopolet på radio- og tv-virksomhed ophørte i 1980’erne, er der opstået en betydelig, kommerciel dansk mediesektor omfattende såvel tekst som lyd og billeder. Hovedaktører er de to tv-koncerner (Discovery og MTG), radiokoncernen Bauer Media, Egmont samt de danske bladhuse og selvstændige indholdsproducenter. Disse virksomheder, hvoraf en betydelig del er danske datterselskaber af store udenlandske mediekoncerner med en betydelig kapital i ryggen og et internationalt netværk, vil utvivlsomt kunne stå for en stor del af leverancen af medieindhold til det danske marked og dets brugere.

2. Public service består – institutioner forgår
I scenarium 2 forudsættes det ligesom i scenarium 1, at alle offentligt ejede public service-institutioner nedlægges eller sælges. Men til forskel fra scenarium 1 opretholdes en større eller mindre offentlig finansiering af public service-indhold, der ud fra en kulturpolitisk og samfundsmæssig synsvinkel anses for vigtigt. Det drejer sig om programmer og tjenester, som – jf. effektvurderingen af scenarium 1 – ikke vil blive stillet til rådighed i et mediesystem, der fungerer på rene markedsvilkår.

Den offentlige finansiering af public service-indhold kan inden for scenarium 2's forudsætninger ske på to måder. Enten ved A) offentlig finansiering af enkeltprogrammer, serier mv. udbudt af kommercielle medievirksomheder, som det i dag kendes fra Public Service Puljen, eller B) ved udlægning og finansiering af hele kanaler og tjenester til den kommercielle sektor, som det i dag er tilfældet med Radio24syv. Disse to varianter er i det følgende belyst i hvert sit scenarium: 2A
og 2B.

2A: "Public service fondsmodellen": Offentlig finansiering af enkeltprogrammer, serier og nettjenester
Dette scenarium svarer i princippet til den nuværende Public Service Puljes økonomiske støtte på 46,8 millioner kroner (2016) om året til enkeltprogrammer og serier mv. udsendt af ikkelicensfinansierede radio- og tv-stationer. Men til forskel fra denne eksisterende ordning vil scenarium 2A's puljemodel – som i det følgende vil blive omtalt som en ”public service-fond” – have til opgave at udbyde og fordele midler til produktion af indhold inden for et bredere område af public service-relevant indhold, herunder også finansiering af platformsneutralt indhold på f.eks. avisers webtjenester. Dertil kan komme økonomisk støtte til uafhængige producenter og såkaldt ”start ups”, dvs. små kreative virksomheder, der alene formidler deres indhold på internettet.

2B: "Koncessionsmodellen" med udlægning af hele kanaler og platforme
Dette scenariums særlige træk er, at udlægning af den del af public service-indholdet, som ikke kan produceres og distribueres på rene markedsvilkår, i dette underscenarium sker ved fuldt finansierede, koncessionsbaserede tilladelser/kontrakter for hele kanaler/platforme. Det er en ordning, som i dag kendes fra Radio24syv. I princippet kan man på koncessionsvilkår foretage udlægningen af public service-indholdet på to forskellige måder, som dog godt kan kombineres:

- som udbud af de eksisterende public service kanaler, f.eks. DRK og P3
- ved udbud af særligt udvalgt public service-indhold på tværs af de nuværende public service-kanaler i samlede ”pakker” med henblik på at blive stillet til rådighed på nye, kommercielt drevne kanaler og andre medieplatforme, som det var tilfældet med Radio24syv.

I begge tilfælde forudsættes det, at der med koncessionen følger en licensfinansieret bevilling, som vil kunne dække direkte produktions- og distributionsomkostninger samt et overhead, der – afhængigt af ejerforholdene (profitdreven- eller fondsejet) – også kan rumme et vist afkast til de kommercielle koncessionshavere. Af den fulde licensfinansiering følger, at der er tale om kanaler og platforme, der kan bruges frit uden ekstra betaling ud over medielicensen.

3. Public service koncentreres hos DR
I scenarium 3 gives der mere plads til kommercielle medievirksomheder ved en reduktion af public service-institutionernes udbredelse og antal. TV 2 Danmark
sælges uden særlige public service-forpligtelser, Radio24syv ophører ved koncessionens udgang. Nova FM’s public service-forpligtelser til nyhedsudsendelser ophører ved genudbuddet. De ledige radiofrekvenser efter FM4 og FM5 (inkl. kapacitet på DAB-sendenettet) sendes i udbud – på samme måde som FM6 – uden særlige forpligtelser. De regionale TV 2-virksomheder sammenlægges med DR, og deres vinduer overflyttes til DR, mens deres 24-timers kanaler nedlægges. Public Service Puljen nedlægges. Tilbage er DR som en samlet udbyder af public service med en styrket regional tilstedeværelse. Både det kommercielle radio- og tv-marked vil blive styrket. Specielt for radiomarkedet gælder, at der vil kunne etableres nye kommercielle kanaler, hvoraf én er landsdækkende.

Baggrunden for dette scenariums særlige organisering og begrænsning af public service-institutionernes antal er, at de danske, offentligt ejede eller støttede medievirksomheder – sammenlignet med andre små europæiske lande – har en usædvanlig stærk position med hensyn til markedsandel både af radiolytning og tv-sening og af den kommercielle tv-omsætning. Det gælder også for så vidt angår public service-virksomhedens institutionelle udbredelse med 11 medievirksomheder (DR, TV 2 Danmark, de regionale TV 2-virksomheder og Radio24syv) samt indirekte gennem licensfinansierede støtteordninger i form af Public Service Puljen og den særlige filmstøtteordning ”kulturstøtte til filmproduktioner” fra DR og TV 2 Danmark.

4. Public service begrænses
Scenarium 4 er karakteriseret ved, at en del af det indhold, der i dag udbydes af public service-institutionerne, begrænses eller helt fjernes fra deres kanaler og platforme og overlades til den kommercielle mediebranche. Public service-institutionerne tager sig herefter alene af det indhold, som rent markedsdrevne medievirksomheder ikke kan forventes at levere.

Scenariet er hermed et brud med det forhold, at de danske public service-institutioner – ligesom public service-institutioner i lande, vi sammenligner os med – hidtil har haft et programudbud, der spænder over hele spektret af indholdskategorier. Det har medført, at der i dag er en vis overlapning mellem indholdsudbuddet fra henholdsvis public service-institutioner og den kommercielle sektor.

5. Public service styrkes på dansk
I scenarium 5 forudsættes det, at de danske public service-medier skal gøre en forstærket indsats for at etablere en klarere identitet af public service-udbuddet som et dansk alternativ med et forøget udbud af det danskproducerede indhold og en tilsvarende reduktion af betydelige dele af det relativt billigere udenlandske indhold. Det gælder ikke mindst udbud målrettet til børn og den yngre del af befolkningen.

Baggrunden for scenariet er internationale medievirksomheders og serviceudbyderes stigende indflydelse på danskernes mediebrug og risikoen for, at medieindhold og tjenester præget af dansk sprog, kultur og samfundsbaggrund bliver stadig vanskeligere at finde og anvende.

Kilde: Public Service-udvalgets rapport: "Public service de næste 10 år".