Her er regeringens lejelovsudspil

Regeringen lancerer i dag sit udspil til en modernisering af lejeloven. Udspillet rummer både forslag fra den såkaldt enighedsliste, som lejer- og udlejerorganisationer har arbejdet med i flere år. Desuden har regeringen tilføjet fem forslag, som rækker ud over de emner, som organisationerne er blevet enige om.

Moderniseringen af lejeloven har været længe undervejs, og boligminister Carsten Hansen (S) har valgt at droppe den sammenskrivning af de to love på området, lejeloven og boligreguleringsloven, som ellers var på tegnebrættet. I stedet fjernes enslydende paragraffer i de to love, så der ikke er tvivl om hvilken lov, der gælder.

Boligminister Carsten Hansen indleder forhandlingerne, efter udspillet bliver præsenteret mandag eftermiddag.

Få overblikket over forslagene i udspillet her:

1. Ind- og fraflytningssyn
De fleste fraflytningssager er uproblematiske, men der er for ofte konflikter mellem lejer og udlejer, når lejeren flytter. Konflikterne handler tit om lejlighedens stand ved indflytningen. Det kan føre til urimeligt store istandsættelsesregninger for lejeren ved fraflytning.

Det gøres derfor obligatorisk at foretage både ind- og fraflytningssyn, samt at udarbejde ind- og fraflytningsrapport. Hvis udlejer ikke indkalder lejeren og afholder syn, mister udlejer retten til at kræve, at lejeren betaler for istandsættelse ved fraflytning. Det gælder dog ikke krav om udbedring af misligholdelse, som lejerne altid skal betale for.

2. Afskaffelse af nyistandsættelse
Mange lejere har ved fraflytning af et lejemål oplevet at måtte betale for en meget omfattende og dyr nyistandsættelse – også selvom de har boet der i ganske kort tid. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det er bekosteligt og uretfærdigt for lejeren, og det er samfundsøkonomisk en uhensigtsmæssig ressourceanvendelse.

Det foreslås derfor at udelukke muligheden for at aftale nyistandsættelse ved fraflytning. Parterne skal i stedet kunne aftale normalistandsættelse, så lejeren ved fraflytning kun kan komme til at betale for nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter, samt mellemslibning og lakering af gulve.

3. Vedligeholdelsesregler
Reglerne om vedligeholdelse af større ejendomme er unødigt komplicerede. Det gør det svært for parterne at få overblik over rettigheder og pligter på området. Derfor skal reglerne forenkles og moderniseres, så kun de regler, der er nødvendige for at sikre en god og tilstrækkelig udvendig vedligeholdelse, opretholdes.

Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at lejernes mulighed for at få gennemført manglende vedligeholdelse ikke er afhængig af, om saldoen på ejendommens vedligeholdelseskonti er positiv eller negativ. Hermed bliver kravet om, at udlejeren skal aflægge et vedligeholdelsesregnskab, når han varsler en lejeforhøjelse, overflødigt.

På den måde bliver det mere enkelt at varsle huslejestigninger. Som en ekstra gevinst for udlejeren kan han fritages for halvårligt at udlevere vedligeholdelsesregnskab til beboerrepræsentanterne. En systematisk vedligeholdelsesindsats styrkes ved etablering af en ordning med rullende vedligeholdelsesplaner for 10 år af gangen.

4. Varslingsregler og beboerindflydelse
Det er administrativt besværligt for udlejere at få dækket selv ganske små stigninger i ejendommens driftsudgifter gennem en lejeforhøjelse.

Der skal derfor ske en forenkling og modernisering af reglerne for varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser. Det foreslås at begrænse udlejerens administrative forpligtelser i forbindelse med varsling af omkostningsbestemt husleje mest muligt. Samtidig foreslås indført en pligt til forhøring af beboerrepræsentanterne ved huslejeregulering.

Der skal renses ud i de gældende bestemmelser om beboerrepræsentationen. Kun de bestemmelser, som tillægger beboerrepræsentationen relevante og hensigtsmæssige kompetencer, skal bevares. Til gengæld sikres det, at beboerrepræsentationen får en reel betydning.

Det foreslås desuden, at beboerrepræsentationen inddrages mere i arbejdet med ejendommens vedligeholdelse, idet de samarbejder med udlejeren om rullende 10-års-planer for ejendommens vedligeholdelse.

5. Nettoprisindeksregulering af den omkostningsbestemte leje
Det kan være en administrativ stor opgave at varsle selv små ændringer i den omkostningsbestemte husleje. Det gælder især for de mindre udlejere, der typisk ikke har professionel hjælp til at drive deres virksomhed.

For at gøre det nemmere skal der derfor skabes mulighed for at regulere lejen ved at nettoprisindeksregulere ejendommens driftsudgifter i en periode.

6. Enslydende bestemmelser fjernes, så de kun fremgår af én lov
Lejeloven og boligreguleringsloven indeholder bestemmelser, der stort set er ens. Det er med til at gøre lejelovgivningen uoverskuelig. For at gøre systemet mere enkelt skal sådanne bestemmelser fremover kun fremgå af lejeloven, som er den almindelige lov på området. Det gælder fx regler om huslejenævnenes kompetence, fri lejefastsættelse og forhåndsgodkendelse m.v.

7. Forslag fra organisationernes enighedsliste
Udlejer- og lejerorganisationerne afleverede i 2008 en enighedsliste med 57 punkter, som efter organisationernes opfattelse ville forenkle og modernisere lejelovgivningen.

Siden da har ministeriet i samarbejde med organisationerne søgt at udmønte forslagene i et lovforslag. Dette arbejde måtte desværre stilles i bero, da ikke alle organisationer ønskede at deltage i færdiggørelsen af arbejdet.

For ikke at spilde det store arbejde, der er lagt i forenklingsarbejdet, vil der i et kommende lejelovsforslag blive indarbejdet en række punkter fra enighedslisten, som organisationerne og ministeriet var enige om.