Her er Thornings mange rokader

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Siden valget i oktober 2011 har statsminister Helle Thorning-Schmidt været på Amalienborg otte gange for at præsentere nye ministre for dronningen.
Nr. 1
Oktober 2012
Thornings første regeringsrokade kom 16. oktober 2012. Her blev den nyvalgte SF-formand Annette Vilhelmsen erhvervs- og vækstminister efter Ole Sohn, som forlod regeringen. Holger K. Nielsen afløste Thor Möger Pedersen i Skatteministeriet.
Nr. 2
December 2012
Allerede et par måneder efter måtte Thorning gennemføre endnu en ministerrokade. Daværende kulturminister Uffe Elbæk (R) forlod posten efter længere tids debat om hans rolle i sagen om en række arrangementer på Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK). Marianne Jelved overtog posten som kulturminister. Statsrevisorerne frikendte senere Elbæk for inhabilitet i sagen.
Nr. 3
August 2013
Thorning gennemførte i august 2013 en større regeringsrokade, hvor Annette Vilhelmsen blev ny social- børne og integrationsminister efter Karen Hækkerup, som overtog ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri. Daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) udtrådte af regeringen. Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) blev ny transportminister efter Henrik Dam Kristensen (S), som udtrådte af regeringen. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) blev ny handels- og europaminister, og europaminister Nicolai Wammen (S) overtog forsvarsministeriet. Henrik Sass Larsen (S) indtrådte i regeringen som erhvervs- og vækstminister.
Nr. 4
November 2013
Den fjerde regeringsrokade blev gennemført 21. november 2013, da udviklingsminister Christian Friis Bach (R) valgte at forlade sin ministerpost efter at have givet Folketinget urigtige oplysninger i GGGI-sagen. Han blev afløst af Rasmus Helveg Petersen (R).
Nr. 5
December 2013
Der gik ikke en gang en måned, før statsministeren igen måtte til dronningen og præsentere nye ministre.
12. december blev justitsminister Morten Bødskov (S) tvunget til at trække sig fra posten, efter han havde løjet over for Folketingets Retsudvalg. Samtidig måtte udenrigsminister Villy Søvndal (SF) trække sig fra posten på grund af helbredsproblemer. Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) overtog Udenrigsministeriet, mens Jonas Dahl (SF) blev ny skatteminister. Fødevareminister Karen Hækkerup overtog Justitsministeriet, og Europa-parlamentsmedlem Dan Jørgensen (S) blev hentet hjem til dansk politik og fik posten som fødevareminister.
Nr. 6
Februar 2014
SF forlod regeringen 30. januar 2014. Det betød den hidtil største regeringsrokade, som blev gennemført 3. februar 2014. SF's regerings-exit skete efter intens debat om salget af Dong Energy-aktier til amerikanske Goldman Sachs. SF-formand Annette Vilhelmsen valgte at trække SF ud af regeringen og forlod samtidig sin formandspost.
Den nye SR-regeringen så efterfølgende således ud:
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R)
Finansminister Bjarne Fog Corydon (S)
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R)
Skatteminister Morten Østergaard (R)
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Justitsminister Karen Hækkerup (S)
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R)
Kulturminister og kirkeminister Marianne Jelved (R)
Minister for by, bolig og landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)
Undervisningsminister Christine Antorini (S)
Minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S)
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S)
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R)
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R)
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen (S)
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S)
Transportminister Magnus Heunicke (S)
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S)
Nr. 7
September 2014
Godt et halvt år efter SF forlod regeringen, og Thorning kunne præsentere sin nye SR-regering, måtte hun igen skifte lidt ud på ministerposterne. Det skete, fordi daværende økonomi- og indenrigsminister og politisk leder for Radikale, Margrethe Vestager, forlod dansk politik til fordel for posten som konkurrencekommissær i EU-kommissionen. Skatteminister Morten Østergaard overtog Vestagers ministerpost og blev samtidig ny politisk leder for Radikale. Socialdemokraternes Benny Engelbrecht blev ny skatteminister.
Nr. 8
Oktober 2014
Fredag 10. oktober kom Thornings ottende rokade: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) overtog Justitsministeriet efter Karen Hækkerup (S), der trådte ud af regeringen for at blive administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Henrik Dam Kristensen blev igen en del af ministerholdet som ny beskæftigelsesminister.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme
































