Her står landbrugsreformen nu

Når man samler et puslespil med mange små brikker, er det først i slutningen, efter timer og dage med finsortering og brikker som ikke passer sammen, at billedet begynder at blive tydeligt. Og det er netop et tydeligt billede af den kommende landbrugsreform, man kan se komme frem nu.

Rådets forhandlingsposition ligger klar, efter EU’s landbrugsministre afsluttede de lange forhandlinger natten til onsdag. 

Noget af det vigtigste, set med danske øjne, er spørgsmålet om den interne omfordeling af støttemidlerne, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) har arbejdet for den såkaldte irske model. Og det var en lettet dansk fødevareminister, der onsdag morgen kunne forsikre de danske mælkeproducenter om, at det bliver en langt mildere intern omfordeling, end den Kommissionen har foreslået. Kompromiset mellem Rådet og Parlamentet vil med stor sandsynlighed begrænse mælkeproducenternes tab i støtte til omkring to procent. 

Parlamentet ligger på omkring samme niveau som Rådet, og der er ikke meget, der tyder på, at Kommissionen vil komme på tværs og nedlægge veto, selv om den er lodret uenig i spørgsmålet. Det ville nemlig kunne udskyde landbrugsreformen i endnu et år, og da reformen allerede er et år forsinket, er den løsning meget usandsynlig.

Grønningskrav bliver fleksible
30 procent af den direkte støtte bliver bundet op på De grønne krav. Det handler for det første om, at man skal dyrke tre afgrøder pr. bedrift. For det andet handler det om beskyttelse af permanent græs, og sidst handler det om kravet om miljøfokusområder.

Rådet er vil arbejde for, at miljøfokusområderne skal udgøre fem procent. Parlamentet foreslår tre procent stigende til fem procent, og Kommissionen foreslår syv procent.

Halvdelen kan gøres kollektivt eller regionalt – resten skal fortsat være på hver bedrift, men landmændene får altså mulighed for at skabe nogle sammenhængende miljøfokusområder.

Miljøfokusområderne bliver fleksible, og landene får mulighed for vælge kravene ud fra en palet af muligheder. Og det kommer til at betyde, at randzonerne kan tælle med i miljøfokusområderne, og det miljø-tiltag, man allerede har taget, kommer til at tælle med, oplyser Fødevareministeriet.

Et af reformens buzz-words er fleksibilitet, og de grønne krav bliver fleksible. Det betyder, at eksempelvis England ville kunne opstille helt alternative grønne krav til sit landbrug for at leve op til EU’s krav. 

Sukker får Slovakiet og Slovenien til at se sort
Rådet stemte sin indstilling igennem med 25 lande for og to lande imod.

”Det giver mig et meget stærkt mandat at forhandle ud fra i de afsluttende forhandlinger,” sagde Simon Coveney, Irlands fødevareminister, til pressen efter rådsmødet.

Men to lande, Slovakiet og Slovenien, kunne ikke bakke op om mandatet. Og forklaringen finder vi i de sukkerkvoter, der bliver forlænget. De stod ellers til at ophøre i 2015-2016, men Rådet arbejder for, at de bliver forlænget til 2017, og Parlamentet vil have dem forlænget til 2020.

De to lande har nedlagt deres sukkerproduktion og har dermed mistet deres sukkerkvoter. De håbede på at genoptage produktionen igen i 2016, men det bliver altså udskudt nu, og det er de to lande utilfredse med.

Hvad kan forhandlingerne ikke røre ved?
Det er ikke alle dele af reformen, fødevareministrene får lov at få indflydelse på. Og det er de elementer, som stats- og regeringscheferne vedtog under forhandlingerne til det flerårige budget 7. og 8. marts 2013.

Vigtigst og måske mest debatteret er den ordning, hvor medlemslandene fremover skal kunne føre 15 procent af støtten fra søjle et til søjle to, som i øvrigt ikke vil kræve medfinansiering fra staten, men også den anden vej, hvor det nu bliver muligt at føre 10 procent af støtten fra søjle to til søjle et.

Fødevareministrene behøvede heller ikke bruge nattetimer til at forhandle spørgsmålet om den eksterne omfordeling, der på samme måde blev besluttet på topmødet i februar.

Det irske formandskab har allerede foreslået godt 30 trilog-møder, og de begynder fra den 11. april. Formandskabet arbejder meget målrettet for at få landbrugsreformen forhandlet hjem, før det må overgive posten til Litauen.