Her står slagsmålet om forskningsreserven

BAGGRUND: Slagsmålet kommer til at stå om innovation og strategisk forskning, når forskningsmidlerne på finansloven skal forhandles på plads. Altinget | Forskning & Innovation har taget temperaturen på forhandlingsklimaet.
Der venter uddannelsesminister Morten Østergaard (R) hårde forhandlinger forude, når forskningsreserven for 2013 skal på plads.
Der venter uddannelsesminister Morten Østergaard (R) hårde forhandlinger forude, når forskningsreserven for 2013 skal på plads.Foto: Pernille Møller/Altinget.dk
Mads BangTyson W. Lyall
Partierne er ved at væbne sig til forhandlingerne om forskningsmidlerne på næste års finanslov.

De store besparelser på Højteknologifonden har indtil videre været centrale for Venstre og Konservative, men uddannelsesminister Morten Østergaards (R) håndfaste lancering af nedskæringen har nærmest lukket den del af forhandlingerne på forhånd.

Tilbage står reelt kun forhandlingerne om de 770 millioner kroner, regeringen har afsat i forskningsreserven.

Her vurderer flere kilder over for Altinget | Forskning & Innovation, at slagsmålet primært kommer til at handle om, hvor mange af de penge der bruges til såkaldte strategiske forskningsinvesteringer.

Regeringen foreslår i sit finanslovforslag, at 240 millioner af de 770 millioner kroner fra forskningsreserven skal øremærkes til "strategiske investeringer" (se dokumentationsboks nedenfor).

Fakta
I 2013 forventes det offentlige forskningsbudget at udgøre 20.170 mio. kr. - svarende til 1,07 procent af BNP.

Kilde: Regeringens finanslovsforslag for 2013

Altinget | Forskning & Innovation erfarer imidlertid, at det beløbs størrelse kan blive helt centralt i de kommende forhandlinger, da Enhedslisten efter alt at dømme vil forsøge at øge beløbet på bekostning af de 307 millioner kroner, regeringen vil øremærke til "Innovation og Entreprenørskab".

Det skal blandt andet sikre, at Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd får tilført flere midler.

Den øvelse vil blive mere end almindelig svær at sluge for Morten Østergaard, da han flere gange har betegnet regeringens kommende innovationsstrategi som "et hjertebarn".

Samtidig har ministeren fået drøje hug for innovations-indsatsen i forbindelse med besparelsen på Højteknologifonden, hvorfor et indgreb i de 307 millioner "innovations-kroner" blot vil føje spot til skade.

Højteknologifonden ud - fødevareforskning ind
Hvor Enhedslistens ønske om at nedprioritere innovation og entreprenørskab altså ser urealistisk ud, så virker V og K's kamp mod besparelserne på Højteknologifonden som et umuligt projekt. Som en central kilde beskriver det, så er sandsynligheden for en annullering af besparelsen "lig nul".

Det ændrer dog ikke ved, at Venstre formentlig vil gøre et sidste forsøg på at få regeringen til at ændre mening, men realpolitisk vil Venstre sandsynligvis blive tvunget til at forhandle resultater hjem på andre områder.

Her kommer Venstre ifølge Altinget | Forskning & Innovations kilder til gengæld med kontante krav til udmøntningen af de 240 millioner kroner til de strategiske investeringer.

Det ventes således, at Morten Østergaard vil blive mødt med et krav om, at der specifikt afsættes 100 millioner kroner til fødevareforskning.

Puljen kommer samtidig også under pres fra andre sider. Venstres krav kan nemlig blive svært at møde, når ministeren samtidig skal fastholde regeringspartnerne i Socialdemokratiets krav om midler til at styrke forskningen i fremtidens produktionssystemer eller Enhedslistens ønske om at prioritere forskning i grøn energi.

Bred opbakning til økologiforskning
En ting lader der dog til at være forholdsvis bred enighed om blandt partierne i forhold til den konkrete udmøntning af de strategiske midler i forskningsreserven.

Helt konkret ønsker flere af partierne nemlig at opprioritere forskningen i økologi.

Som Altinget.dk tidligere har beskrevet, så udløber en årlig bevilling på 40 millioner kroner til forskning i økologi til nytår.

Det har Enhedslisten allerede meldt sig banen med kritik af, og kritikken vækker genklang hos flere af de andre partier.

Det brede forlig igen?
I forbindelse med de tilsvarende forhandlinger sidste år, gik alle Folketingets partier med i forliget om forskningsreserven.

Flere aktører og politikere har løbende betonet væsentligheden af, at forskningsområdet også fremadrettet bliver omfavnet af et bredt forlig.

Flere kilder vurderer, at den situation er ganske sandsynlig igen i år. Imidlertid kommer meget til at afhænge af ministerens evne til at tilfredsstille Enhedslisten.

Regeringen skal i mål med en samlet finanslov med Liste Ø, hvis ikke den skal falde, og derfor skal partiet også med i aftalen om forskningsreserven.

Da ministeren efter alt at dømme ikke ønsker at efterkomme kravet om at tage penge fra innovation til de strategiske investeringer, kan han blive tvunget til at gå Enhedslisten i møde på andre områder. Udfordringen i forhold til et bredt forlig bliver at gøre de indrømmelser spiselige for de øvrige partier.

Dokumentation

Forslag til udmøntning af forskningsreserven på finanslovsforslaget

Mio. kr., 2013-priser 2013
Forskningsreserve til udmøntning770
Strategiske investeringer i forskning (herunder miljø, sundhed, fødevarer og fremtidens produktionssystemer)240
Forskningsinfrastruktur30
Innovation og entreprenørskab (herunder GTS, ErhvervsPhD., innovationsmiljøer, Fonden for Entreprenørskab, innovationsprojekter og -netværk samt Global Entrepreneurship Week)307
Styrket europæisk og international forskningssamarbejde50
Karriereudvikling for unge forskere og forskningsformidling mv.140
Terrorforskning3


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00