Historisk få danskere stoler på politikerne

MISTILLID: Danskernes tillid til politikerne er mere end halveret siden sidste valg. Professor advarer imod, at det danske demokrati er truet, mens Uffe Elbæk afviser, at mistilliden skulle være Alternativets eneste eksistensgrundlag.

Tilliden til de danske politikere har aldrig været lavere.

Blot 28 procent af danskerne svarer i en ny måling foretaget af Norstat for Altinget, at de har tillid til politikerne. Mindst er tilliden hos de blå vælgere, hvor kun 25 procent stoler på, hvad der bliver sagt, mens 37 procent af de røde vælgere udtrykker tillid til de folkevalgte.

Tallene skal ses i forhold til, at tilliden i 2007 blev målt til hele 70 procent. Og i 2011 var det stadig 60 procent af danskerne, der turde stole på politikerne. Det betyder, at tilliden siden sidste valg er mere end halveret.

Professor på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har forsket i demokratiets udvikling. Og han mener, at der er grund til at tage tallene meget alvorligt.

"Danmark har altid været blandt de lande i verden, hvor tilliden til politikerne var størst. Nu ligger vi og roder langt nede på listen. Tillid er den lim, der holder samfundet sammen. Og når den forsvinder, piller man ved fundamentet for demokratiet," siger han.

Politikere fremstår latterlige i spørgetime
Han opfordrer politikerne til at se hinanden dybt i øjnene og overveje, hvordan de kan ændre debatkulturen.

"Pilen peger primært mod politikerne selv. Tonen er over de seneste år blevet mere og mere hård. Man beskylder hinanden for løftebrud og hængekøjepolitik, og det skaber et billede i vælgernes bevidsthed af, at sådan er politik. Og så glemmer man helt, at utrolig mange politikere faktisk er ærlige og hårdtarbejdende mennesker," siger han.

En af første ting, som ifølge Kasper Møller Hansen bør ændres, er den nye, ugentlige spørgetime i Folketingssalen.

"Tanken var, at politikerne ved at prøve at være sjove og drille hinanden skulle fremstå mere åbne og tættere på vælgerne. Problemet er, at det har fået den modsatte effekt, og at de fremstår latterlige, når de ikke kan finde ud af at besvare hinandens spørgsmål," siger han.

Et andet stort problem er, at åbne samråd og nogle udvalgsmøder i dag transmitteres direkte på tv. Det betyder ifølge professoren, at politikernes måde at tale sammen på har ændret sig, fordi man altid er opmærksom på, at en anonym tredjepart lytter med.

DF's vælgere mest skeptiske
Mest skeptiske er Dansk Folkepartis vælgere. Her svarer 34 procent, at de har meget lav tillid til politikerne. Blandt de socialdemokratiske vælgere er det derimod kun 11 procent, der nager samme mistro. Og det overrasker politisk kommentator på Altinget, Erik Holstein.

"Det så i lang tid ud til, at løftebrudsdiskussionen ville blive Socialdemokraternes største problem. Alligevel står vi nu i en situation, hvor tilliden til politikerne er rekordlav, og hvor Helle Thorning-Schmidt samtidig ser ud til at få et bedre valg, end nogen havde turde tro på," siger han.

Anderledes alvorligt ser det ud for Venstre. Partiet har på tre år mistet over ti procentpoint i meningsmålingerne, og det kan ifølge Erik Holstein kun hænge sammen med de mange personsager, der har fulgt Lars Løkke Rasmussen.

"Jeg har hele tiden ment, at Venstre undervurderede alvoren af Løkkes personsager. Og nu ser det ud til, at sagerne har indhentet ham," siger han.

Mistillid gevinst for Alternativet
Men der er som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og i dette tilfælde skal Uffe Elbæk prise sig lykkelig for, at hans alternative parti er brudt frem samtidig med, at danskernes politiske tillid er på tilbagetog.

"Det, at Uffe Elbæk står til at få så godt et valg, er et eksempel på, at noget ikke fungerer mellem politikerne og vælgerne. Hvordan man end vender og drejer det, er Alternativet et utrolig diffust projekt, og når man taler med deres vælgere, siger mange, at det må vi leve med, for nu er vi nødt til at prøve noget helt andet," siger Erik Holstein.

En analyse, man dog ikke helt deler i det alternative parti. Politisk leder Uffe Elbæk forklarer, at han typisk bliver mødt af to reaktioner, når hans diskuterer politik med folk på gaden.

"Dels er der et ønske om et andet vækstbegreb. Mange er kritiske over for, at alting skal presses ind i en økonomisk forståelse. Dels er der et stærkt ønske om en anden politisk kultur," siger han.

Elbæk: Vi er ikke protestparti
Problemet er ifølge Elbæk, at politikerne er blevet for ens. Man tager den samme uddannelser, bevæger sig i de samme netværk og vokser op gennem graderne i partisystemer, som næsten er identiske.

"Dermed er forudsætningen for, at borgerne oplever en egentlig politisk klasse, etableret. Det gør, at man ikke længere kan identificere sig med politikerne, og derfor holder man i sidste ende også op med at stole på dem," siger han.

Men faktum er vel også, at I som parti nyder godt af den mistillid?

"Jeg tror, at det er for let at forklare det ud fra, at vi bare er et protestparti. Vi er et parti, som tager danskernes bekymring for den globale klimakrise alvorligt, og som ønsker, at valgkampen skal handle om andet end dagpenge og udlændinge," siger han.

Forrige artikel Folkemødechef frygter ikke valget Folkemødechef frygter ikke valget Næste artikel Det sker i EU: Frihandel, topmøde og Grækenland Det sker i EU: Frihandel, topmøde og Grækenland
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.