Flere benytter sig af håndværkerfradraget: Højtlønnede er storforbrugere

Over en halv million danskere fik sidste år fradrag for håndværks- eller rengøringsydelser gennem boligjobordningen, der voksede i popularitet i 2020. Alle indkomstgrupper brugte fradraget mere end tidligere, men især de bedst lønnede nød godt af muligheden, viser nye tal. 

Placeholder image
Servicefradraget, der kan bruges på rengøring eller vinduespudsning, var på 6.500 kroner i 2020.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I det nedlukningsramte 2020 benyttede flere danskere end i nogen af de seneste fem år sig af håndværkerfradraget. 

Her trak hele 540.000 danskere udgifter til eksempelvis håndværkere eller rengøringshjælp fra i skat.

Det er en stigning på ti procent i forhold til året før, viser en ny opgørelse fra Skatteministeriet.

Den øgede popularitet hænger ifølge Skatteministeriet sandsynligvis sammen med, at danskerne i 2020 brugte mere tid hjemme på grund af nedlukningen af samfundet, og desuden havde flere penge til forbrug, fordi de ikke havde mulighed for at rejse.

Artiklen fortsætter under tabellen. 

Vellønnede driver stigningen

Alle indkomstgrupper brugte fradraget mere i 2020 end året før.

Men håndværkerfradraget er historisk set mest populært blandt danskere med høje indkomster, og det er også her, at der er sket den største stigning i anvendelsen fra 2019 til 2020.

Blot en ud af ti danskere med en årsindkomst på mellem 200.000 og 350.000 kroner benyttede sig sidste år af fradraget, mens hele 40 procent af danskerne med indkomster over 700.000 kroner fik gjort håndværksregningen mere overskuelig gennem boligjobordningen.

Tallene viser desuden, at de mest vellønnede danskere også får de højeste fradrag. 

Danskere med årsindkomst over 700.000 kroner fik i 2020 i gennemsnit fradrag på 7.750 kroner, mens de lavest lønnede, der benyttede sig af fradraget, måtte nøjes med gennemsnitligt 5.870 kroner. 

Tema i forhandlingerne

I 2020 kunne danskerne få håndværksfradrag på 12.500 kroner og servicefradrag på 6.200 kroner.

Begge beløb blev dog som led i aftalen om finansloven for 2021 hævet til 25.000 kroner, og derfor forventer Skatteministeriet, at danskerne vil bruge fradraget endnu mere i år, end de gjorde i 2020. 

Regeringen har i sit finanslovsforslag lagt op til, at beløbene næste år sættes ned til det normale niveau igen, mens støttepartierne kræver boligjobordningen helt afskaffet.

Boligjobordningen blev indført som eksperiment i 2011, men blev i 2018 gjort permanent.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser