Hjort afviser at kalde 40 kr. i timen for social dumping

Han påpeger, at det i Danmark er helt lovligt med en timeløn på 40 kr., hvis virksomheden ikke har tegnet nogen overenskomst med en fagforening.

Vil du betegne en timeløn på 40 kr. på en dansk arbejdsplads for social dumping?

"Man kan jo også give et ungt menneske 40 kr. i timen for at løse en opgave. Det er jo ikke forbudt her i landet," siger Claus Hjort Frederiksen.

Hvad med voksen arbejdskraft?

Du kan ikke eksistere i Danmark på de vilkår, og der er ingen virksomheder, der spiller efter reglerne, som kan konkurrere på de vilkår. Derfor er 40 kr. i timen helt klart social dumping.

Flemming Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

"Jamen, voksen arbejdskraft, der kan man jo aftale den løn, man nu engang kan blive enige om. Så har både arbejdsgivere og lønmodtagere kampmidler til at sikre, at der bliver tegnet overenskomst på den pågældende virksomhed eller aktivitet. Man vil jo ikke have, at det offentlige blander sig," siger Claus Hjort Frederiksen.

Han henviser til den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der selv aftaler løn og arbejdsvilkår og ikke politikerne.

På linje med Polens ambassadør
Claus Hjort Frederiksen er dermed helt på linje med den polske ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski. Han gav for nylig udtryk for, at kun brud på lovgivning kan betegnes som social dumping. Derfor kan selv meget lave lønninger i virksomheder uden overenskomst ikke kaldes for social dumping ifølge de to.

"Der skal være en skærpet myndighedsindsats over for at sikre, om reglerne overholdes. Om der sker en anmeldelse til RUT-registeret, og om virksomheden sørger for at betale skat og moms. Men det er ikke det offentliges opgave at tegne overenskomst for private virksomheder," siger Claus Hjort Frederiksen.

Han efterlyser, at både fagbevægelsen og regeringen kommer med bud på, hvad man skal gøre for at dæmme op for meget lave lønninger, når fagbevægelsen afviser at indføre en lovbestemt mindsteløn eller at ophøje overenskomster i udvalgte problem-brancher til lov, sådan som man har gjort i Norge.

"Når jeg hører regeringen og fagbevægelsen tale om, hvordan der for ikke-overenskomstdækkede virksomheder skal sikres et bestemt lønniveau, som ikke er for lavt, så savner jeg bare nogle bud på, hvordan det skal foregå, for ellers bliver det bare bragesnak," siger Claus Hjort Frederiksen.

Minister: Dybt problematisk
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er lodret uenig med sin forgænger.

"40 kr. i timen på voksenområdet er så langt fra danske overenskomster, at det selvfølgelig er social dumping. Det er undergravende for det danske arbejdsmarked, at der er lønninger på det niveau. Og det er dybt problematisk, at der er politikere, som ikke tager afstand fra det. Det her demonstrerer, hvor stor forskel der er på Socialdemokratiet og Venstre," siger Mette Frederiksen.

Hun vedkender, at det er en opgave for arbejdsmarkedets parter at tegne overenskomster. Men hun mener, at alle danske politikere bør bakke parterne op ved at tage afstand fra lønninger og arbejdsvilkår, der ligger langt fra normen i danske overenskomster.

"Det, at vi har en særlig dansk model, som ikke indeholder en minimumsløn, kan jo ikke legitimere, at en politiker som Claus Hjort Frederiksen ikke vil melde klart ud, om 40 kr. i timen er social dumping. Det er jo et politisk valg, at han direkte eller indirekte legitimerer lønninger på det niveau," siger Mette Frederiksen.

Forskere: 40 kr. i timen er social dumping
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet påpeger, at det er svært at fastsætte en klar grænse for, hvad der kan kaldes for social dumping. Men han vurderer, at 40 kr. i timen helt klart er et eksempel på social dumping, fordi man ikke kan leve i Danmark for så lav en løn.

"Man kan ikke sige til en dansker, at du skal arbejde for 40 kr. timen. Det kan man ikke leve for i Danmark med vores høje skatter og afgifter og høje leveomkostninger. Du kan ikke eksistere i Danmark på de vilkår, og der er ingen virksomheder, der spiller efter reglerne, som kan konkurrere på de vilkår. Derfor er 40 kr. i timen helt klart social dumping," siger Flemming Ibsen.

"Kan man få en polsk arbejder til 40 kr. i timen, så vil man selvfølgelig helst ansætte ham, og dermed sker der en fortrængning af danskere på arbejdsmarkedet, og derfor er der tale om social dumping," siger Flemming Ibsen.

Han understreger, at lønnen skal være markant under mindstelønnen i de toneangivende overenskomster, før man kan tale om social dumping på lønnen i Danmark.

"Det er latterligt at tale om social dumping, hvis en ikke-organiseret arbejdsgiver betaler 115 kr. i timen, og overenskomstens mindsteløn i den branche er 120 kr. timen. Det er svært at sige, hvor grænsen går. Men 40 kr. i timen er helt klart social dumping. Og jeg vil også kalde 70 kr. i timen for social dumping," siger Flemming Ibsen.

Mest et politisk begreb
Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, der er centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, ville ikke betegne en timeløn på 40 kr. for social dumping, da han fik stillet spørgsmålet på en konference om emnet i LO-huset i november.

Men i dag vil han godt korrigere og bruge ordet social dumping om en timeløn på 40 kr. Han peger blandt andet på den definition, som regeringens udvalg til modvirkning af social dumping kom med i deres rapport fra slutningen af 2012.

"Signalet fra Beskæftigelsesministeriets rapport var, at når vi taler løn, så kan en løn under mindstebetalingen i de toneangivende overenskomster betegnes som social dumping. Dermed vil 40 kr. i timen også være social dumping. Hvis man vil bruge logikken om, hvilken timeløn man kan leve for i Danmark, så er det også klart, at 40 kr. i timen er social dumping," siger Søren Kaj Andersen.

Han understreger dog fortsat sin oprindelige pointe om, at begrebet social dumping ofte bliver misbrugt i den politiske kamp mellem partier og i kampen mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

"Jeg er generelt ikke meget for at bruge betegnelsen social dumping. Social dumping er ikke nogen juridisk eller analytisk betegnelse. Det er et politisk slagord, der bliver brugt meget forskelligt rundt omkring i Europa," siger Søren Kaj Andersen.