Hjort: Den kommunale klagesang piner mig

AALBORG: Stramme økonomiske rammer er et grundvilkår, som kommunerne må acceptere. Også i tider, hvor et stort antal flygtninge sætter økonomien under pres.

Det var det klassiske finansministerielle budskab, Claus Hjort Frederiksen (V) havde taget med til KL’s kommunaløkonomiske forum i Aalborg.

Her talte han til omkring 900 lokale politikere, embedsmænd og andre med interesse for kommunernes økonomiske forhold.

I år er særlig stor opmærksomhed rettet mod de udfordringer, som kommunerne efter eget udsagn oplever med at få enderne til at mødes, i takt med at flere og flere flygtninge kommer ud i landets lokalområder.

Det er jo ikke sådan, at det kun er kommunerne, der har økonomiske problemer.

Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister

Ifølge KL betyder situationen, at flere kommuner nu må spare på andre velfærdsområder. Claus Hjort Frederiksen anerkender, at det er en økonomisk udfordring for kommunerne, som det også er for staten.

Men han mener ikke, at det nødvendigvis vil betyde dårligere velfærd, hvis bare kommunerne øver sig i at gøre tingene bedre og mere effektivt.

”Kommunerne bruger jo mange penge på ting, som ikke har med ældreforsorg og det borgernære at gøre. Og der er et potentiale til, at man godt kan styrke velfærden, også selv om man er nødt til at spare,” siger Claus Hjort Frederiksen til Altinget.

Velfærdsbesparelser i vente
Ud over udfordringerne med at modtage et højt antal flygtninge er hovedfokus på den kommunaløkonomiske forum rettet mod to andre knaster i forholdet mellem staten og kommunerne.

Regeringens omprioriteringsbidrag og kommunernes behov for at bruge penge på blandt andet vedligeholdelse af veje og nyt byggeri.

KL’s formand Martin Damm (V) mener, at de aktuelle udfordringer i kommunerne er så massive, at regeringen er nødt til at genoverveje omprioriteringsbidraget, der hvert år at skærer en procent af den kommunale økonomi svarende til 2,4 milliarder kroner.

”Omprioriteringsbidrager er tænkt i en helt anden verden end den, vi kender i dag med massiv flygtningetilstrømning. Omprioriteringsbidraget er et eksempel på, hvad der sker, når skrivebordet møder virkeligheden,” siger Martin Damm.

Han har mere end svært ved at se visdommen i, at der skal tages penge fra kommunerne i den aktuelle ekstraordinære situation.

”Lad os være realistiske. Det vil betyde besparelser i velfærden,” siger Martin Damm.

Hjort: Evindeligt kommunalt jammer
Den præmis anerkender Claus Hjort Frederiksen imidlertid ikke. Han mener, at KL og kommunerne overdriver konsekvenserne af omprioriteringsbidraget.

”Der er et stort potentiale for at udnytte ressourcerne bedre. Vi har et omprioriteringsbidrag i staten på to procent. Og selvfølgelig kan man udnytte ressourcerne bedre,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han minder om, at det høje antal flygtninge ikke kun er en økonomisk udfordring for kommunerne, men i den grad også for staten.

”Jeg sidder nu og kigger på, at det råderum jeg har, forsvinder med det stigende antal flygtninge. Det samme gør man i kommunerne. Men det er jo ikke sådan, at det kun er kommunerne, der har økonomiske problemer,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Han har tidligere som finansminister gentagne gange deltaget i KL’s kommunaløkonomiske fora. Og et tema, der går igen, synes ifølge ham at være en evig jammer og klagen over, at kommunernes økonomi ikke hænger sammen.

”Det piner mig at høre den her klagesang, hver gang man skal omstille et eller andet. Er det så de syge, de gamle, de etbenede, de halte, der skal betale? Det er en usaglig og uskøn argumentation.”