Højrefløjsleder har gjort miljøet til en ideologisk kampplads i Europa: "Jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer"

BRUXELLES: Da de europæiske vælgere sidste gang gik til stemmeurnerne i 2019, blev valget i mange lande – inklusiv i Danmark – udråbt til et klimavalg. 

Året efter skrev et bredt flertal hjemme i Folketinget under på en klimalov, der opsatte bindende mål for en 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030. 

Og i Bruxelles kunne den nye EU-Kommission med den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen ved rattet præsentere EU’s Green Deal – en buket af grønne lovforslag, der skal hjælpe EU med at opnå klimaneutralitet i 2050. 

Hvis vi ikke har befolkningens opbakning til den grønne omstilling, så er der en risiko for, at populisterne vinder

Manfred Weber
Formand for EPP

Men på fem år er den grønne politik blevet et betændt politisk spørgsmål, hvor symboler og oneliners dominerer debatten. I EU-Parlamentet er klima- og miljøpolitik desuden blevet en kampplads, som splitter de folkevalgte fra højre til venstre.

Ved det forestående valg til Europa-Parlamentet kan den grønne dagsorden meget vel blive afgørende igen – blot med omvendt fortegn. 

I hvert fald hvis man spørger lederen af EU-Parlamentets største partisammenslutning, den kristendemokratiske og konservative gruppe, EPP, Manfred Weber.  

“Folk er optaget af, hvordan vi når de grønne ambitioner i EU’s Green Deal kombineret med økonomisk succes. Hvis vi ikke har befolkningens opbakning til den grønne omstilling, så er der en risiko for, at populisterne vinder,” siger han. 

Han frygter, at 2024 bliver året, hvor den yderste højrefløj vokser sig så stor, at centerpartierne ikke længere kan ignorere dem.