Køb abonnement
Annonce

Hofteatret ombygges for 73 mio. fra 2018

8. december 2017 kl. 00.51

Det legendariske Hofteater, der er en del af Ridebaneanlægget fra det første Christiansborg Slot i København, skal moderniseres for omkring 73 mio. kr. Arbejdet ventes at gå i gang om et år.

På trods af to altødelæggende brande på Slotsholmen i København i 1794 og 1884 kunne Christiansborgs Hofteater på Slotsholmen i København i 2017 fejre sit 250 års jubilæum.

I løbet af de sidste århundreder er Hofteatret og Teatermuseet blevet restaureret løbende, men nu er tiden altså kommet til, at teaterets særegne og sjælfulde rum skal restaureres, så de særlige interiører bliver bevaret, og den historiske scene træder endnu tydeligere frem.

Ud over at de mange rum skal have en kærlig hånd, vil der også ske en opgradering af de tekniske og spillemæssige forhold på teateret, der også i dag er en levende scene. På den måde vil teateret og teaterhistorien blive gjort mere tilgængelig og aktuelt for de kommende generationer.

Enhedschef for restaurering i Slots- og Kulturstyrelsen Annette Straagaard siger i en pressemeddelelse:

”I Slots- og Kulturstyrelsen er vi glade for, at der er sikret midler til at få gennemført en forsvarlig og gennemtænkt restaurering af Hofteatret, så vi kan beskytte de mange historier og den enestående kulturarv, bygningen rummer. Samtidig får vi også mulighed for at give Teatermuseet et løft, så museet får endnu bedre muligheder for at formidle Hofteaterets og dansk teaters historie til de tusindvis af besøgende, som hvert år besøger museet og teateret.”

Forud for restaureringsprojektet vil der blive afholdt en konkurrence, og selve restaureringsprojektet er planlagt til at gå i gang ved udgangen af 2018. Budgettet for restaureringen er på i alt 73 millioner kroner.

Projektet gennemføres med støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026