Holstein: Ammitzbøll-Bille mangler et slagnummer

Der er en "forsvindende lille" chance for, at det lykkes for det nye blå parti Fremad at få fodfæste og blive valgt ind i Folketinget.

Så hård er den umiddelbare dom fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”De har måske fem-ti procents chance, men odds er virkelig imod dem,” siger han.

Og det er der tre grunde til. For det første mangler de tidligere LA-profiler Simon Emil Ammitzbøll-Billes og Christina Egelunds parti, Fremad, en klar mærkesag, vurderer Holstein.

"Dansk Folkeparti havde udlændingepolitikken for sig selv, Liberal Alliance stod for en rendyrket liberalistisk økonomisk politik – og Nye Borgerlige havde et særlig hardcore hjørne af udlændingepolitikken kombineret med kritik af DF,” siger han.

Det nye parti Fremad har ikke en lige så klar profil, som adskiller dem fra de andre mange partier i blå blok.

"De vil gerne have en udlændingepolitik, der er lidt strammere end Radikales, men blødere end den, LA og Venstre har. De vil være grønne ligesom alle andre, og så er de EU-positive og har en borgerlig økonomisk politik. Men der mangler en overordnet slaglinje," vurderer Erik Holstein.

Overbefolket på blå side
Den anden udfordring for Ammitzbøll-Billes parti er ifølge den politiske kommentator, at "der er fuldstændig overbefolket på den blå side".

"Der var allerede tre blå partier, der ikke kom ind sidste gang, og der har ikke ligefrem været et folkekrav om endnu et blåt parti. Der er for mange, der bejler til det samme vælgersegment," siger Holstein. 

Endelig er der en tredje udfordring, og den handler om personer: ”Partiet mangler en karismatisk frontfigur," lyder dommen fra Holstein.

"Simon Emil Ammitzbøll er intelligent og kendt på Borgen som en munter fætter, man bliver i godt humør af at tale med. Men det er ikke nok til at bringe et nyt parti over spærregrænsen," siger han og bemærker, at det ikke blev nogen succes, da Simon Emil Ammitzbøll-Bille for ti år siden stiftede partiet Borgerligt Centrum.

Det nye parti Fremad kan også risikere at skulle bokse lidt med sin partiformands personlige troværdighed over for vælgerne.

”Som Anders Samuelsens højre hånd fik Ammitzbøll ridser i lakken, da Liberal Alliance gik i regering. Og det har ikke gjort det bedre, at han har erkendt, at han i 2015 anbefalede vælgerne at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet, samtidig med at han selv stemte ja,” siger Erik Holstein. 

Afhoppere er bedste chance
Holstein peger på, at det ikke er nok, at der er vælgere, der er enige med partiet. Fremad skal også overbevise om, at det er et troværdigt alternativ til de etablerede partier:

”Der vil være vælgere fra både LA, Venstre og Radikale, der føler sig på linje med Fremads politik. Umiddelbart ser det for eksempel ud til, at holdningerne flugter meget godt med dem, som en Venstre-mand som Jan E. Jørgensen står for. Men det er ikke nok. For at vinde medlemmer og vælgere over skal man også kunne overbevise om, at Fremad er det bedste middel til at fremme den type liberal politik,” siger den politiske kommentator.

Han vurderer, at det bliver svært for partiet at bevare nyhedens interesse hele vejen frem mod næste valg.

"Fremads bedste chance er, at der kommer afhoppere fra Venstre, Radikale eller LA og slutter sig til dem. Det kan skabe lidt dynamik," siger Holstein.

Han ser nyheden om endnu et blåt parti som en klar ulempe for Jakob Ellemann-Jensen.

”Det er indlysende for enhver, at risikoen for blåt stemmespild er blevet større efter i dag. Så det må være fristende for Mette Frederiksen at skrive under på en vælgererklæring for Fremad,” slutter Erik Holstein.