Holstein: En valgkamp uden meget politisk substans

Bogstavlege, personsager og koran-afbrændinger.

Dette års valg til Folketinget har været præget af meget andet end reel politisk indhold, mener Altingets kommentator, Erik Holstein, der her tre uger inde i valgkampen gør status.

“Valgkampen har været speciel på den måde, at den har været meget fragmenteret og uden den helt store politiske substans,” siger han.

Som eksempler nævner han, hvordan mediefladerne har været fyldt med sager om Rasmus Paludans provokationer, formandskabet i Kristendemokraterne, statsministerens bombe om en mulig SV-regering og SF-politikeren Karsten Hønges fravalg af Europa-Parlamentet.

Til gengæld er den politiske debat langtfra kommet i dybden med emner som udlændingepolitik og nedslidning.

“Selv klima er mest blevet diskuteret på et overordnet plan, hvor man mere har været optaget af en 16-årig svensk pige (Greta Thunberg, red.) end substansen i politiske forslag,” siger Erik Holstein.

Han undrer sig over, hvor emner som sundhed, nedslidning og banditter i habitter i kølvandet på Danske Bank-skandalen er blevet af.

Stillingskrig
Valgkampen har også været usædvanlig på den måde, at man samtidig har afholdt valg til Europa-Parlamentet. Et valg, som statsminister Lars Løkke Rasmussen ønskede at bruge som en rambuk ind i resten af valgkampen.

“Det lykkedes jo på den måde, at Venstre fik et fantastisk valg og overgik alle forventninger. Omvendt er der ikke meget, der tyder på, at det har flyttet meget for folketingsvalgkampen, og det var det vigtigste for Løkke,” siger Erik Holstein.

Forholdsvis stillestående positioneringer partierne imellem er et andet særkende.

“Hvis du sammenligner partiernes nuværende styrkeforhold med målingerne ved valgets udskrivelse, så er der ikke sket de vilde udsving endnu. Så det tyder på, at de ting, der diskuteres i valgkampen, ikke rykker særligt meget,” siger Erik Holstein.

Udlændingedebat vendt på hovedet
Derimod er tendenserne ved valgkampens start kun blevet yderligere forstærket. Og det sætter sit præg på Erik Holsteins vurdering af partiernes præstationer så langt.

Blandt dem, der får topkarakter, er SF og partileder Pia Olsen Dyhr, som har “talt til kernevælgerne” med fokus på temaer som minimumsnormeringer, asyllettelser med stor symbolsk værdi og det grønne område.

“Det er lykkedes Pia Olsen Dyhr at spille ting i valgkampen, som SF-baglandet klapper ad, og som samtidigt meget præcist rammer tidsånden lige nu. Det har de været både dygtige og heldige til,” siger han.

Den grønne stil er også lykkedes godt for Radikale Venstre, der samtidig har haft held med at køre en hård retorik på udlændingeområdet med formuleringer, som at det starter med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og ender med partilederen for Stram Kurs, Rasmus Paludan.

“På den måde har udlændingepolitikken fyldt noget, men på den stik modsatte måde af, hvordan man forventede, at det ville fylde under valgkampen. Emnet er lige nu blevet lettere for slappere end strammere, fordi de har fået en ønskemodstander i Paludan,” siger Erik Holstein.

Vingeskudte partier
Han mener ikke, at nogen partiledere er faldet decideret igennem, men flere partier har fejlet i den forstand, at de ikke tilstrækkeligt markant har formået at vende tilbagegangen.

Det omfatter blandt andre Dansk Folkeparti og partileder Kristian Thulesen Dahl, der tydeligt er uvant med at tackle tilbagegang.

“Vi har nu set, at han er bedre i medgang end modgang. Der er faktisk nogle, der har det  omvendt, men han er tydeligvis blevet rystet og er ikke lykkedes med at finde strategiske greb, der kan vende nedgangen. Og så er han jo gået direkte galt af klimastemningen,” siger Erik Holstein.

Heller ikke Alternativet har formået at få vendt bøtten og generobre klimaterræn, både som konsekvens af andre partiers grønne erobringer og partiets vingeskudte troværdighed oven på sager om klimaskadelige dykkerrejser og sexchikane.

Vingeskudt er også Liberal Alliance og partileder Anders Samuelsen, der ligeledes har svært ved at finde kampformen efter at have mistet sin fortælling om det rebelske parti og efter på ydmygende vis at måtte opgive de topskattelettelser, de kravlede op i træet efter.

“Igen synes jeg ikke, Samuelsen har præsteret specielt dårligt under valgkampen, men hans blå øjne plejer at udstråle mere kampånd. Han virker lidt resigneret, og det kan man egentlig godt forstå,” siger Erik Holstein.

Umulige dansepartnere
For Socialdemokratiet har europaparlamentsvalget givetvis været en vigtig reminder om, at de ikke kun skal bekymre sig om at snuppe statsministerposten, men også om, hvordan stemmerne internt i blokken bliver fordelt, påpeger Erik Holstein.

Til europaparlamentsvalget scorede Radikale Venstre og SF omkring 10 og 13 procent af stemmerne, mens Socialdemokratiet fik tilslutning fra 21,5 procent.

"Nu tror jeg ikke, det ender sådan til folketingsvalget, men det ville også være en katastrofe for Mette Frederiksen, da hun så ville stå over for nogle forhandlingspartnere, der vil være helt umulige at danse med, specielt De Radikale. Derfor var europaparlamentsvalget en påmindelse for Socialdemokratiet om også at være opmærksom på den interne fordeling.”

I det seneste kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som professor Kasper Møller Hansen laver for Altinget, står Socialdemokratiet da også til 26,9 procent af stemmerne.