Holstein: Uklogt af Venstre at stå uden for politiforliget

Q&A: Vælgerne vil bedømme politiforliget på, om det styrker borgernes tryghed, og derfor vil Venstres økonomiske kritik af forliget blive svær at sælge. Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Støjberg er ikke ligefrem en fleksibel dame. Men princippet om at stå benhårdt på skattestoppet er en linje, der er grundfæstet af Venstres ledelse," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om betydningen af at have Støjberg til at lede forhandlingerne for Venstre.<br>
"Støjberg er ikke ligefrem en fleksibel dame. Men princippet om at stå benhårdt på skattestoppet er en linje, der er grundfæstet af Venstres ledelse," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, om betydningen af at have Støjberg til at lede forhandlingerne for Venstre.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Det er en klar fejl fra Venstres side, at partiet ikke er med i det nye politiforlig.

Sådan lyder vurderingen fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, som kalder det ”ret vildt”, at partiet endte med at stå uden for forliget.

”Den slags store aftaler vil statsministerpartier normalt gerne være med i – og hvis man endelig står udenfor, skal det i det mindste være sammen med sine allierede,” siger han og tilføjer:

”Nu har man et politiforlig, der rækker fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – og så har Venstre valgt at gå i selvisolation. Det er godt nok en noget alternativ strategi.”

Fakta

Forlig bag politiaftalerne gennem årene

Indtil tirsdag havde Venstre sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative været med i alle politiforlig i de seneste 14 år.

I 2020 blev S-regeringen enige med Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige om en ny flerårig aftale for 2021 til og med 2023.

I 2015 indgik Venstre (daværende regering), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative et forlig om en flerårig aftale for politiet og anklagemyndigheden for 2016-2019. Da den nye S-regering ikke nåede at lave en aftale sidste efterår, blev bevillingerne i det eksisterende forlig forlænget med et ekstra år.

I 2011 indgik Socialdemokratiet, SF, Radikale (de daværende regeringspartier), Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en flerårig aftale for 2012-2015.

I 2010 indgik Venstre, Konservative (daværende regeringspartier), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Kristendemokraterne en etårig aftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi i 2011.

I 2006 indgik Venstre, Konservative (daværende regeringspartier), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF en aftale om politiet og anklagemyndigheden for 2007 til 2010.

Hvis man er venlig over for Venstre, kan man sige, at de fremstår meget principfaste. Men de fleste vil nok se Venstres optræden som dogmatisk og ufleksibel.

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Regeringen indgik tirsdag aften en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i de næste tre år sammen med et bredt flertal bestående af Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige.

Læs også

Enhedslisten er blevet stadig mere pragmatisk de sidste syv-otte år, og deltagelse i et politiforlig er det hidtidige højdepunkt.

Erik Holstein
Altingets politiske kommentator

Venstre var en del af forhandlingerne til det sidste, men endte med at forlade forhandlingerne med henvisning til, at partiet ikke ville lægge stemmer til at finansiere politiet med øgede afgifter og skatter. Det blev dermed også et brud på en lang tradition, hvor Venstre har været en naturlig del af et politiforlig.

Hvorfor er Venstre endt udenfor døren? 
”Venstre fokuserer på, at politiaftalen gør det dyrere at være dansker, fordi prisen på pas og køreprøver stiger, og der er lagt op til at få flere penge ind ved fartbøder. Det er mod Venstres princip om et skattestop,” siger Erik Holstein og tilføjer:

”Problemet for Venstre er bare, at politiaftalen frem for alt vil blive bedømt på, om den styrker politiet – og det er der almindelig enighed om, at aftalen gør. Ikke mindst fordi der kommer 450 ekstra betjente og godt 100 andre betjente frigøres ved at overdrage arbejdet til andre.”

”Hvis man er venlig over for Venstre, kan man sige, at de fremstår meget principfaste. Men de fleste vil nok se Venstres optræden som dogmatisk og ufleksibel.”

Har det haft betydning, at det er Inger Støjberg, der har forhandlet for Venstre? 
”Støjberg er ikke ligefrem en fleksibel dame. Men princippet om at stå benhårdt på skattestoppet er en linje, der er grundfæstet af Venstres ledelse.”

Hvad betyder det for Venstre, når Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i stedet er med? 
”Det er jo det, der er helt galt. Søren Pape erklærer sig stolt af aftalen og kalder det ”en skidt dag for de kriminelle”, Peter Skaarup fremhæver, at aftalen ”skaber mere tryghed og sikrer et mere robust politi”, og også Pernille Vermund fremhæver politiforliget i rosende vendinger. Og så står Venstre tilbage på perronen sammen med Liberal Alliances tre mandater.” 

Kan denne situation sammenlignes med den gang, hvor Konservative havnede uden for forsvarsforliget? 
”Det minder om det. Dengang stod Konservative også isoleret tilbage, fordi partiet insisterede på at sprænge forsvarsforligets ramme for at købe flere kampfly. Det var ikke noget, der gavnede Konservative, men det her er måske endnu værre, fordi Venstre er blå bloks bud på et statsministerparti.”

Hvis vi ser mere overordnet på aftalen, hvem er så den store vinder? 
”Nick Hækkerup og regeringen kan være rigtig godt tilfredse. Endnu engang viser regeringen, at den overhovedet ikke lader sig påvirke af minkskandalen, hvor også Hækkerup er ved at komme i problemer. Regeringen får lukket forlig på forlig, som om intet var sket.”

Blandt aftalepartierne er Enhedslisten, som for første gang nogensinde er med i et politiforlig. Hvad siger det om aftalen? 
”Det viser, at man her har en aftale, der giver godbidder til alle parter. Enhedslisten hæfter sig især ved, at der kommer mere nærpoliti, og at indsatsen mod voldtægt og hatecrimes styrkes. På den anden fløj kan Nye Borgerlige og DF glæde sig over mere kontrol ved udrejse fra Danmark, et nyt rejsehold og nye våben til politiet.” 

”Det interessante er, at partierne nok har forskellige fokuspunkter i aftalen, men at indrømmelser til den ene fløj ikke har ført til, at den anden fløj har forladt forhandlingerne. Det er ret godt gået af Hækkerup.”

Hvad siger det om Enhedslistens rolle som støtteparti? Har den rolle udviklet sig? 
”Enhedslisten er blevet stadig mere pragmatisk de sidste syv-otte år, og deltagelse i et politiforlig er det hidtidige højdepunkt. Der er en del medlemmer af Enhedslisten, der har rendt rundt i demonstrationer med kampråbet ”Politi og militær – kapitalens lejehær”. Der er godt nok sket noget siden da.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00