Hovedstadens klimaindsats afhænger af lovændringer

Tirsdag, onsdag og torsdag er Europas førende forskere i klimatilpasning samlet i Bella Center i København.

I alt cirka tusinde repræsentanter fra hovedsageligt den akademiske sfære slentrer velbevandret mellem mødelokaler og markedsstande, mens de diskuterer klimatilpasning i forhold til byer, sundhed og økonomi.

Få har glemt, at København siden 2011 er svømmet over et par gange, og at den samlede pris for skvulperiet befinder sig i størrelsesordenen seks milliarder kroner. Det var årsagen til, at man allerede samme år lavede sin første plan for klimatilpasning.

En plan, som siden er blevet gradvist detaljeret, og som i marts måned endte med at blive politisk vedtaget på rådhuset. Eller det vil sige, at de første 16 skybrudsprojekter til en værdi af samlet 350 millioner kroner er godkendt og nu ligger til endelig verificering i Forsyningssekretariatet.

Det vil få betydning for de projekter, der involverer private grundejere. Her vil vi helt klart stå stærkere, hvis vi kan sige til grundejerne, at hele regningen kan betales over taksterne.

Lykke Leonardsen
Strategichef, Københavns Kommune

Næste skridt er, at politikerne efter sommerferien skal vende tomlen op for de resterende 284 projekter. Projekter, som, hvis de alle medtages, kommer til at koste i omegnen af 4 milliarder kroner. Dertil kommer så en eventuel tunnel fra Lyngbyvejen og ud til Øresund plus lidt ekstra, og den endelige regning lyder anslået på 9,6 milliarder kroner.

Finansieringen er i høj grad afhængig af at kunne foregå via vandtaksterne, som lovændringen i januar 2013 gav mulighed for. Problemet er, at loven også tilsiger, at kommunerne fra 2016 selv skal spytte 25 procent i kassen.

Brosbøl kan ikke give Kabell svar
Man kan argumentere for, at penge er penge, og at de i sidste ende alligevel kommer op af borgernes lommer. Men sådan ræsonnerer politikerne ikke. Derfor er det af stor betydning, at loven ændres, før den træder i kraft.

“Vi når at få vores egne første 16 projekter igennem. Men det vil få betydning for de projekter, der involverer private grundejere. Her vil vi helt klart stå stærkere, hvis vi kan sige til grundejerne, at hele regningen kan betales over taksterne,” siger strategichef i Københavns Kommune Lykke Leonardsen.

Netop de grundejerfinansierede tiltag er ikke med i regningen på de 9,6 milliarder. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) har gennem nogen tid forsøgt at få miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at svare på, hvordan udgifterne til sikring mod havvandsstigninger præcis skal kradses ind, men indtil videre uden held.

Læs hele artiklen på Altinget: teknik (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.