Husker du: 100 begivenheder i valgperioden

Efter 10 år med borgerligt flertal indtog Socialdemokraterne, Radikale og SF i efteråret 2011 regeringskontorerne. Vi har samlet 100 begivenheder fra de sidste fire år i dansk politik. Se de 25 første her. 

Thorning-regeringens første år: 15. september 2011 - 14. september 2012

2011

1. "Vi gjorde det!"
15. september er der valg til Folketinget. "Vi gjorde det," var Helle Thorning-Schmidts første, sejrsikre ord fra scenen i Vega, hvor Socialdemokraterne holdt valgfest. Partiet genvinder regeringsmagten, men drømmen om et S-SF-samarbejde uden Radikale brister på valgnatten. SF er gået tilbage, og Radikale er gået stærkt frem. Det munder ud i lange, hemmelige regeringsforhandlinger. 
Valgdeltagelsen bliver 87,7 pct., og valget resulterer i følgende mandatfordeling:

2. "Sort røg, hvidt tårn"
28. september: Regeringsdannelsen lader vente på sig. Toppen af Socialdemokraterne, Radikale og SF forskanser sig i Crowne Plaza på Amager, i pressen kaldet Det Sorte Tårn. Forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag trækker ud, og imens er der radiotavshed fra partierne. Men med et kryptisk tweet bryder Radikales leder Margrethe Vestager tavsheden på Twitter med et billede af KB-hallen i brand.

3. Sass kan ikke blive minister
29. september: Henrik Sass Larsen meddeler Thorning, at han ikke længere er et muligt minister-emne. Sass Larsen kan ikke sikkerhedsgodkendes af PET på grund af sin relation til den tidligere S-formand i Køge Tommy Kamp og rockeren Suzuki-Torben. Ved den efterfølgende tildeling af ordførerskaber 6. oktober forbigås Sass Larsen også, og han må nøjes med posten som delegationsleder for Europarådet. I 2013 bliver han dog en del af ministerholdet. 

4. Danmarks første kvindelige statsminister
3. oktober: Helle Thorning-Schmidt bliver Danmarks første kvindelige statsminister med dannelsen af en regering med ministre fra S, R og SF. Regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" indeholder S-R-SF-regeringens målsætninger for den kommende valgperiode.

5. Regeringen fremlægger første finanslov
3. november: Finansminister Bjarne Corydon (S) fremlægger regeringens finanslov. 20. november bliver der indgået aftale om finansloven for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten. Partierne er blandt andet enige om at forlænge dagpengeperioden med et halvt år for ledige, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår 2012.  

6. Kommission skal undersøge skattesag
2. december: Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) nedsætter en kommission, der skal undersøge behandlingen af statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag. Den uvildige undersøgelseskommission skal blandt andet undersøge, om der har været en lækage fra Skatteministeriet, hvorfra fortrolige dokumenter angiveligt er blevet lækket til pressen.

7. Eurolandene styrker finanspolitisk samarbejde
9. december: De 17 euro-lande beslutter af forsvare euroen i en ny finanspolitisk pagt. Det sætter igen Danmarks tilknytning til EU og euroen på den politiske dagsorden. 

8. Efterløn, seniorførtidspension og folkepensionsalder 
21. december: Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten vedtager en ny treårig efterlønsordning. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet fra 60 til 64 år, og perioden bliver gradvist forkortet fra fem til tre år. Desuden bliver fradrag i efterlønnen for pensionsopsparinger skærpet. Samtidig indføres en seniorførtidspension, og folkepensionsalderen forhøjes med et halvt år ad gangen i årene 2019-22 fra 65 til 67 år.

2012


Helle Thorning-Schmidt holder sin første nytårstale som statsminister 1. januar 2012

9. Thorning: Historisk svære beslutninger forude 
1. januar: Thorning holder sin første nytårstale. Et gennemgående budskab i talen er, at den økonomiske krise ikke er slut, og at danskerne skal forberede sig på flere reformer. Ved årsskiftet overtager Danmark også EU-formandskabet. Den officielle overdragelse finder sted 11. januar.

10. Dronningens 40 års regentjubilæum
14. januar: Dronning Margrethe II har regeret Danmark i 40 år og fejres ved forskellige lejligheder. "Vi er stolte af vores dronning. De tegner, hvem vi er som danskere. Og det billede kan vi lide. De er en inspiration. Gennem 75 år og mange flere år endnu. De er dronning til alle tider. Og De er alle tiders dronning," sagde statsministeren i sin tale til regenten ved en gallamiddag.

11. Aftale om finanspagt
30. januar: EU's stats- og regeringschefer er enige om den juridiske udformning af den mellemstatslige traktat om økonomisk koordinering og budgetdisciplin – også kaldet finanspagten. 25 EU-lande tiltræder aftalen.

12. "Der kommer en rigtig god løsning i morgen"
21. februar: Thorning udtaler på et pressemøde de herostratisk berømte ord: "Der kommer en rigtig god løsning i morgen" om den omstridte betalingsring, som var en del af regeringsgrundlaget. Løsningen, som præsenteres dagen efter, er, at regeringen dropper betalingsringen. 

13. Flere penge til kollektiv trafik
1. marts: Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgår en trafikaftale, som betyder, at der fra 2013 årligt afsættes 1 milliard kroner til bedre og billigere kollektiv trafik. Samtidig nedsætter man også Trængselskommissionen, som skal udarbejde løsningsforslag til trængselsproblemerne i hovedstadsområdet. Dermed er regeringens idé om etablering af en betalingsring omkring København definitivt opgivet. 

14. Endnu en bankpakke
2. marts: Regeringen indgår sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance en aftale om endnu en bankpakke. Bankpakke 5 – udviklingspakke skal forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering.

15. Lidegaards store klima-aftale
22. marts: Regeringspartierne med klimaminister Martin Lidegaard (R) i spidsen indgår med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative en energiaftale, der sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 og retningen helt frem til 2050. 

Klimaminister Martin Lidegaard (R) præsenterer en bred klimaaftale mellem S-R-SF-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative.

16. Ny budgetlov
27. marts: Regeringen indgår en aftale med Venstre og Konservative om vedtagelse af en budgetlov for Danmark. Loven betyder, at der fastsættes en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Lofterne vedtages af Folketinget og gælder fire år frem. De første udgiftslofter bliver fastlagt i foråret 2013 for perioden 2014-2017.

17. Mærsk Mc-Kinney Møller dør, 98 år gammel
 16. april: På dronningens fødseldag dør en af Danmarks mest betydningsfulde erhvervsmænd gennem det seneste århundrede, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. Han blev 98 år.

18. Jan Trøjborg dør, 56 år gammel  
 6. maj: Jan Trøjborg, borgmester i Horsens Kommune, dør 56 år gammel efter at have fået et hjertetilfælde under et motionsløb afholdt i forbindelse med Giro d'Italia.

19. Danmark i arbejde – regeringens 2020-plan
8. maj: Regeringens 2020-plan – Danmark i arbejde – skal danne basis for Danmarks udvikling i de næste otte år. Den primære vægt er lagt på langsigtede reformer, der skal sikre en markant forøgelse i arbejdsudbuddet og en stram prioritering i den offentlige sektor.

20. Trepartsforhandlingerne falder til jorden
7. juni: Regeringen vil ikke fortsætte forhandlingerne, efter at lønmodtagerne afviser at afgive mindst én helligdag eller fridag. Sammenbruddet i forhandlingerne efterlader et milliard-hul i regeringens planer, og både statsminister Helle Thorning-Schmidt og LO-formand Harald Børsting taber prestige.

21. Homoseksuelle kan gifte sig
7. juni: Folketinget vedtager en lov, som gør det muligt for homoseksuelle i lighed med heteroseksuelle at gifte sig og vælge mellem en kirkelig eller borgerlig vielse. 85 af Folketingets medlemmer stemte for forslaget, 24 stemte imod, og 2 stemte hverken for eller imod. 

22. "Regeringen pisser på vælgerne"
22. juni: Regeringspartierne og Venstre bliver enige om en skattereform for næsen af Enhedslisten. Det sker efter et forløb, hvor Venstres formand Lars Løkke Rasmussen fik kritik af både bagland og erhvervsliv for i første omgang at forlade forhandlingsbordet. Hovedbestyrelsen i Enhedslisten havde godkendt aftalen, men kort før offentliggørelsen går regeringen og Venstre ud og fortæller, at skattereformen er faldet på plads. Det fik efterfølgende en harmdirrende Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til at udtalte "Regeringen pisser på vælgerne". Samtidig fastslog hun, at partiet ikke længere fungerede som støtteparti for regeringen.

23. Pia Kjærsgaard trækker sig som DF-formand 
 7. august: Dansk Folkepartis formand gennem 17 år, Pia Kjærsgaard, meddeler, at hun vil træde tilbage som formand på partiets årsmøde til september. Ikke overraskende bliver det partiets kronprins, Kristian Thulesen Dahl, der overtager formandsposten.

24. Den første akutpakke vedtages
29. august: Regeringen bliver sammen med arbejdsgivere, lønmodtagere, kommuner og a-kasser enige om en såkaldt akutpakke, der indeholder initiativer for i alt 332 millioner kroner. Akutpakken skal hjælpe de mange ledige, der fra nytår står til at miste dagpengene som resultat af dagpengeformen.

25. Søvndal går af som formand for SF
 7. september: Villy Søvndal meddeler, at han træder tilbage som formand for SF, men at han bliver på posten som udenrigsminister. Villy Søvndal har været formand for partiet siden april 2005.

---
Læs 25 nedslag i Thornings andet regeringsår på Altinget i morgen. 

Research foretaget af Lasse Dohn, Camilla Schouw og Nikita Selvig.