Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden

Efter fire år med en rød regering overtog Venstre igen regeringsmagten i Danmark. Bag sig havde partiet Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.

Vi har samlet 100 begivenheder fra den valgperiode, der snart er omme. Se de første 25 nedslag i Løkkes regeringsperiode her. 

Første år: 18. juni 2015 - 17. juni 2016

1. Flertal til blå blok  
18. juni: Blå blok får flertal ved folketingsvalget, og et magtskifte er en realitet – ikke mindst på grund af Dansk Folkeparti, der ender med at blive blå bloks største parti.

Socialdemokraterne går også frem ved valget, men rød blok mister flertallet. Helle Thorning-Schmidt tager konsekvensen af, at hun må aflevere nøglerne til Statsministeriet tilbage til Lars Løkke Rasmussen, og går af som S-formand.  

2. Smalleste regering siden 1973 
19. juni: Løkke indleder regeringsforhandlingerne. Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, anbefaler dronningen en flertalsregering, og Lars Løkke Rasmussen får derfor i første omgang mandat til at afsøge mulighederne for at danne en borgerlig flertalsregering. 

To dage senere opgiver Løkke dog forhandlingerne og går i stedet til dronningen for at få opbakning til at danne en ren Venstre-regering. Det resulterer i, at Løkke 28. juni præsenterer sin regering med 17 ministre, som alle er fra Venstre. Det er den smalleste regering siden Hartlings i 1973. 

Senere på dagen præsenterer Løkke regeringens regeringsgrundlag, "Sammen for fremtiden", der har tre hovedoverskrifter: Det skal kunne betale sig at arbejde, der skal gang i væksten, og udlændingepolitikken skal strammes. Løkke gør det klart, at det er disse tre overskrifter, hans succes som statsminister skal måles ud fra.   

(Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)  

3. Håndværkerfradraget genindføres 
29. juni: Regeringen er kun et døgn gammel, da den lander sin første aftale. Sammen med Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Konservative indgår regeringen en aftale om at genindføre bolig-jobordningen – Venstres eneste valgløfte – med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Ordningen får også en ny og grønnere profil fra 2016, hvor også det samlede mulige fradrag hæves. 

4. Straksindgreb på asylområdet 
1. juli: Regeringen indgår en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om en ny integrationsydelse, der gælder for personer, der kommer til Danmark og ikke har opholdt sig her i mindst syv ud af de seneste otte år. Der er tale om et straksindgreb, og Folketinget samles i deres sommerferie for at behandle lovforslaget, som vedtages 26. august. Reglerne træder i kraft allerede fem dage senere, nemlig 1. september.  

5. Pia Kjærsgaard bliver formand for Folketinget 
3. juli: Efter et ukønt forløb bliver Pia Kjærsgaard valgt som formand for Folketinget. Liberal Alliance krævede til at starte med topskattelettelser til gengæld for at pege på Pia Kjærsgaard som formand. Men Anders Samuelsen og resten af Liberal Alliance gav sig, da de blev lovet den magtfulde post som formand i Finansudvalget.

(Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

6. S og R redder regeringen 
10. juli: I starten af juli indgår regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomiske rammer for 2016, der blandt andet indfører det udskældte omprioriteringsbidrag. Konservative vil dog ikke stemme for, og dermed mangler regeringen flertal. Socialdemokratiet og Radikale redder regeringen, mod at de to partier sammen med Venstre og Dansk Folkeparti laver en aftale om, at alle fire partier altid stemmer for fremtidige kommuneaftaler.  

7. Irak- og Afghanistankommission nedlægges 
6. august: Regeringen vælger at nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen. “Nogle mener, at vi aldrig får afdækket, hvorfor vi gik i krig. Jo, det gør man. Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben. Den begrundelse var forkert. Slut,” siger forsvarsminister Carl Holst blandt andet som svar på kritikken af lukningen. Forsvarsministeren betragter derudover kommissionen som politisk drilleri og mener derfor, at pengene kunne bruges bedre på krigsveteraner. 

8. Flygtningekrise 
6. september: 6. september er dagen, hvor et stort antal flygtninge og migranter for rullende kameraer kommer til Danmark. Dagen efter kan danskerne se direkte tv-billeder af flygtninge, der går på motorvejen – flere med håbet om at nå til Sverige. Det skaber stor debat, og flygtningene modtages med alt fra klapsalver til spytklatter.    

9. Flygtningeannoncerne 
7. september 2015: Udlændinge- og Integrationsministeriet indrykker annoncer i libanesiske aviser. Annoncerne beskriver de forringede vilkår for flygtninge og migranter i Danmark og skal ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gøre Danmark til et mindre attraktivt land at søge asyl i. Ombudsmanden kritiserer senere annoncerne for at være vildledende. 

#Servicetweet til Inger Støjberg: DJ organiserer også professionelle grafikere. Prøv find-freelancer.dk #dkpol pic.twitter.com/dd8Eikp52D

— DJ (@DJintweets) 7. september 2015

10. Løkkes første ministerrokade 
29. september: Efter kun 93 dage som forsvarsminister melder Carl Holst sin afsked. Han har i sin korte ministertid været ramt af en række skandalesager, og efter længere tids beskyldninger om at have brugt en ansat i Region Syddanmark til sin valgkamp, da han var regionsrådsformand, vælger Carl Holst altså at gå af. 

Det betyder samtidig et comeback til Peter Christensen (V), der dagen efter bliver udnævnt som ny forsvarsminister. Han havde ellers to måneder forinden meddelt, at han var færdig med dansk politik, efter at det ikke lykkedes ham at blive valgt ved folketingsvalget i juni. 

11. Den store udflytning 
1. oktober: Regeringen præsenterer sin plan for, hvilke statslige arbejdspladser der skal flyttes ud af København. 3.900 statslige arbejdspladser flyttes ud af København, hvilket betyder, at i alt 38 byer fordelt i 25 kommuner får tilført statslige arbejdspladser. Blandt de udflyttede arbejdspladser er Udlændingestyrelsen, der ryger til Næstved, Børnerådet, som skal til Billund, og Færdselsstyrelsen, der bliver flyttet til Ribe.  

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) 

12. DF-exit i Bruxelles
13. oktober: Sagen om Meld og Feld begynder at rulle, da Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Rikke Karlsson forlader partiet i protest mod rod og gruppeformand Morten Messerschmidt. "Det er det glade vanvid," lyder det fra Messerschmidt. 

13. Dagpengeaftale med S og DF 
22. oktober: Tre dage efter Dagpengekommissionen kom med sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem, lander regeringen en dagpengeaftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Aftalen betyder, at ledige også fremover kan få dagpenge i to år, og at der indføres tre karensdage og en mere fleksibel genoptjening af retten til dagpenge. 

14. Flere betjente og ny politiskole 
17. november: Efter længere tids forhandling får regeringen en ny flerårig politiaftale i hus med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Socialdemokraterne. Flere betjente, en ny politiskole i Jylland, en langtidsholdbar styrkelse af indsatsen mod terror og styrket kontrol i grænseområderne er blandt de tiltag, partierne er blevet enige om.  

15. Danskerne siger nej
3. december: Danskerne skal til stemmeurnerne for at beslutte, om Danmark skal afskaffe retsforbeholdet. 53,1 procent af vælgerne stemte nej, mens 46,9 procent stemte ja, hvilket betyder, at retsforholdet består og ikke bliver erstattet af en såkaldt tilvalgsordning. Dermed trodsede danskerne et stort folketingsflertal, der anbefalede et ja. 

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

16. Ny klimaaftale 
12 december: Ved klimatopmødet COP21 i Paris vedtager 195 lande en historisk aftale, der skal begrænse temperaturstigninger og redde kloden fra en klimakatastrofe. Aftalen skal holde den globale temperaturstigning under to grader. 

17. Boligydelses-retræte 
15. december: Dansk Folkeparti mødes af et stormvejr af kritik, efter partiet som en del af finansloven stemte for en lov, der skærer i satsen for pensionisters boligydelse. Men konsekvenserne af lovforslaget var værre end først antaget, og derfor trækkes det tilbage. To dage senere vedtages finansloven i folketingssalen uden besparelserne på pensionisters boligydelse.  

18. Regeringen ignorerer flertal 
21. december: Regeringen lider på årets sidste møde i folketingssalen et nederlag og kommer i mindretal. SF's beslutningsforslag om at annullere 1,4 milliarder kroner af besparelserne på udviklingsbistanden for 2015 stemmes igennem, fordi Konservative stemmer blankt. Det er dog ikke noget, regeringen vil følge, slår Kristian Jensen fast: "Vi har tilkendegivet over for Folketinget, at vi ikke agter at følge det vedtagede beslutningsforslag.” Udenrigsminister Kristian Jensen modtager senere en næse fra Folketingets Udenrigsudvalg for at have ignoreret folketingsflertallet. 

19. Midlertidig grænsekontrol 
4. januar: Statsminister Lars Løkke Rasmussen meddeler, at regeringen indfører midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse i Jylland og ved færgelejerne i Gedser, Rødby og Rønne. “It’s not a happy day,” lød det blandt andet fra Løkke, da han besvarede et spørgsmål fra en britisk journalist ved pressemødet i Statsministeriet.   

(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

20. Nyt job til Thorning 
13. januar: Helle Thorning-Schmidt lander jobbet som administrerende direktør i Save the Children International, der har kontor i London. Det betyder, at Thorning i slutningen af marts siger farvel til Folketinget og posten som næstformand i Folketingets præsidium.   

21. Flertal for smykkeloven 
26. januar: Et flertal bestående af blå blok og Socialdemokraterne stemmer for L87, bedre kendt som smykkeloven, som giver politiet mulighed for at beslaglægge pengebeløb og genstande, som vurderes at have en værdi på over 10.000 kroner fra flygtninge, der kommer til Danmark. 

Loven blev for første gang taget i brug fem måneder senere, og det er hidtil eneste gang, at den har været i brug. 

22. Kjer, landbrugspakke og ministerrokade #2  
23. februar: Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal forsvare regeringens landbrugspakke og beregningerne, der ligger til grund for den – først ved en eksperthøring og dernæst i et samråd. Konservative er efterfølgende ikke tilfreds med ministerens svar og meddeler, at de ikke har tillid til ministeren længere. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen reagerer på beskeden ved at indkalde de blå partier til krisemøde og kaster dermed blokken ud i en større krise. Mens Løkke afholder krisemøder med lederne af de blå partier, stemmer et flertal – heriblandt de Konservative – for landbrugspakken.

Konservative står trods adskillige krisemøder i Statsministeriet og på Marienborg fast: De har stadig ikke tillid til Eva Kjer Hansen og indkalder derfor til pressemøde lørdag formiddag. Eva Kjer Hansen kommer imidlertid partiet i forkøbet og meddeler klokken 09.52 i en pressemeddelelse, at hun trækker sig. Ny miljø- og fødevareminister bliver Esben Lunde Larsen, mens Ulla Tørnæs (V) hentes hjem fra Bruxelles og bliver ny uddannelses- og forskningsminister.   

23. Farvel til Anker Jørgensen 
20 marts: Den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen sover ind, 93 år gammel. 

"Anker er ikke længere i blandt os. De ord skal vi have tid til at forstå. Det skal have tid til at synke ind. For på tværs af partiskel står Anker som et af de helt store mennesker i det 20. århundredes danmarkshistorie. Og han satte sig stærke spor," skriver den nuværende S-formand, Mette Frederiksen, på Facebook.

Anker Jørgensen blev født i København i 1922 og gjorde i første omgang karriere i fagbevægelsen. I 1964 blev han valgt ind i Folketinget, hvor han sad indtil 1994. Han var formand for Socialdemokratiet i halvandet årti fra 1973 til 1987 og sad som statsminister fra 1972 til 1973 og igen fra 1975 til 1982.

Anker Jørgensen blev bisat fra Grundtvigs Kirke 2. april, hvor både partifæller, fagforeningsfolk, gamle venner og politiske modstandere mødte op for at sige et sidste farvel.

Læs også: Han valgte den menneskelige vej

(Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix) 

24. Ny politisk ordfører i Enhedslisten
4. maj: Enhedslistens første politiske ordfører nogensinde, Johanne Schmidt-Nielsen, overlader posten til Pernille Skipper. På grund af Enhedslistens rotationsprincip kan Johanne Schmidt-Nielsen ikke genopstille ved det kommende folketingsvalg, og det er netop derfor, hun vælger at stoppe som politisk ordfører.

 
(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) 

25. Nye kampfly 
12. maj 2016: Danmark køber 27 kampfly af modellen F-35 – også kaldet Joint Strike Fighter. Bortset fra Alternativet, SF og Enhedslisten godkender medlemmerne af Folketingets Finansudvalg indkøbet af de nye fly. Regningen lander på cirka 16,4 milliarder kroner. Noget overraskende er Konservative, der efter eget udsagn blev smidt ud af forhandlingerne, ikke med i aftalen.