Hvad går filmaftalen ud på?

FILM: Filmbranchens økonomi står øverst på kulturminister Marianne Jelveds (R) arbejdsplan i efteråret, hvor den nye filmpolitiske aftale skal forhandles på plads. Men hvad går filmaftalen egentlig ud på, og hvorfor frygter filmproducenterne for dansk films fremtid? Få et overblik her.

Kulturminister Marianne Jelveds (R) efterår kommer til at stå i filmaftalens tegn.<br>
Kulturminister Marianne Jelveds (R) efterår kommer til at stå i filmaftalens tegn.
Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen

Den danske filmbranche er i knæ på grund af den digitale udvikling og faldende indtægter, og hvis ikke den snart får en økonomisk saltvandsindsprøjtning, kan den risikere at skvatte helt sammen.

Det er meldingen fra Det Danske Filminstitut (DFI) og landets filmproducenter, som har brugt foråret og forsommeren på at sætte fokus på filmbranchens økonomiske problemer.

Men danske film bliver fortsat inviteret med til verdens største og mest prestigefyldte filmfestivaler, og herhjemme og i udlandet valfarter folk fortsat til biograferne for at se de seneste danske film.

Det er den virkelighed, kulturminister Marianne Jelved (R) skal navigere i, når hun snart kalder Folketingets partier til forhandlinger om den nye filmaftale.

Men hvad er egentlig på forhandlingsbordet?
Den filmpolitiske aftale skal udstikke den overordnede økonomiske ramme for, hvordan landets filmstøtte skal fordeles i de næste fire år. Det er især spille- og dokumentarfilm, der er fokus på, men støtten til det voksende computerspilsmarked kommer efter alt at dømme også til at få en central plads på forhandlingsbordet. 

Det er DFI, TV 2 og DR, der står for at fordele millionstøtten til de konkrete projekter, og derfor har politikerne ingen direkte indflydelse på, om Lars von Trier eller den nyeste “Far til Fire”-film skal have flere støttekroner. 

De kan dog fastsætte de kulturpolitiske målsætninger for, hvor mange film der skal produceres, og hvilke filmområder der skal være økonomisk fokus på. 

I den nuværende filmaftale, som udløber ved årsskiftet, står der eksempelvis, at DFI som minimum har skullet bruge 673 millioner kroner på at støtte 60-80 dansksprogede spillefilm. Dokumentarfilmene er blevet støttet med 165 millioner kroner siden 2011, mens udviklingen af nye filmtalenter har fået godt 150 millioner kroner. 

Forhandlingerne går snart i gang, og målet er, at kulturministeren kan lande en aftale i løbet af efteråret.

Hvor mange penge drejer det sig om?
I de seneste fire år har filmstøtten ligget på godt 530 millioner kroner årligt. DFI har administreret den største del af kagen - omkring 407 millioner kroner - mens DR og TV 2 hver især har postet 60 millioner kroner i branchen om året.

Det er dog ikke alle pengene, som bliver kanaliseret direkte ud i nye filmproduktioner. Godt 115 millioner kroner er hvert år gået til drift af DFI, og der er blandt andet også blevet brugt penge på at støtte mindre biografer, som ikke har haft råd til at investere i nyt digitalt fremvisningsudstyr.

Hvilke udfordringer står den danske filmbranche over for?
Spørger man landets filmproducenter, er den danske filmbranche under et gevaldigt økonomisk pres, som på sigt kan sætte punktum for den succeshistorie, dansk film har været i de seneste årtier.

Samtidig bliver producenterne beskyldt for at satse på de sikre kassesucceser, og det går ud over det kreative vækstlag i filmbranchen, som ellers har trukket tusindvis af anmelderstjerner og internationale filmpriser hjem til Danmark.

Ifølge Nordisk Film har landets filmproducenter mistet halvdelen af deres nettoindtægter på få år, og beregninger fra DFI viser, at produktionsøkonomien i filmbranchen er underfinansieret med 40-60 millioner kroner årligt.

En af hovedårsagerne er den digitaliseringsbølge, som har ramt hele medieverdenen. Indtægterne fra DVD- og Blu-ray-salget, som ellers har været en af de faste indtægtskilder, er faldet med 15-20 procent om året siden 2012, og danskerne er i stedet begyndt at se filmene online på streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic. Indtægterne herfra udgør dog blot en brøkdel af, hvad producenterne førhen fik i kassen, og derfor er der brug for at udtænke nye forretningsmodeller, lyder brancheanalysen.

Der er dog også solstråler i den danske filmbranche. Godt hver tredje biografbillet, der bliver solgt herhjemme, er til en dansk film, og det tal er højt sammenlignet med andre europæiske lande. Kun Frankrig og Italien sælger procentmæssigt flere billetter til deres hjemmeproducerede film. 

Derudover er Danmark uofficiel europamester i at lave co-produktioner med andre lande, og danske film bliver ved med at imponere på de internationale filmfestivaler og ved de store prisuddelinger.

Hvad skal der så gøres?
Danmark er et lille sprogområde, og det er de færreste film, som kan klare sig på rene markedsvilkår. Derfor bliver der efterlyst flere støttekroner til filmbranchen.

Der er dog allerede blevet afsat flere penge til filmbranchen i den medieaftale, som blev forhandlet på plads kort før sommerferien. 

Hvor DR og TV 2 i dag er forpligtiget til at bruge 60 millioner kroner årligt på at støtte den danske filmproduktion, er det nu blevet sat op til 65 millioner kroner.

Derudover valgte partierne at øremærke 30 millioner kroner fra puljen for uforbrugte licensmidler til filmbranchen, og derfor kan området allerede nu se frem til en samlet kapitalindsprøjtning på ekstra 70 millioner kroner over de næste fire år.

Derudover er public service-puljen, som skal støtte public service-produktioner uden for DR, blevet forøget, og DR er samtidig blevet pålagt at udlægge mere af produktionen til private producenter. Det vil ifølge politikerne komme filmbranchen til gode, da der er en del overlap mellem tv- og filmproducenterne.

Andre aktører som Copenhagen Film Fund efterlyser erhvervspolitiske tiltag, som både kan fastholde danske filmproduktioner i landet og lokke udenlandske produktioner hertil. I de seneste år er flere danske film blevet indspillet i udlandet, og hovedforklaringen er, at det er blevet for dyrt at producere film herhjemme.

Hvad kan filmbranchen selv gøre?
Penge er dog ikke nok, og i branchen er der bred enighed om, at der er er brug for at tænke nyt og kreativt, hvis der fortsat skal produceres film herhjemme.

Branchen har så småt erkendt, at publikum i dag vil se film, hvor og hvornår de vil, og DFI har blandt andet foreslået, at de nyeste biograffilm fremover bliver sat hurtigere til salg eller leje online. På den måde kan de lukrere på den nyhedsinteresse, der er omkring filmene efter premieren.

I dag har biograferne nemlig et eksklusivt vindue – den såkaldte holdback-periode – på fire måneder, hvor de alene må vise filmene. Herefter kan de blive sat til salg, og først et år efter biografpremieren må de vises på betalings-kanaler eller streamingtjenester.

Står det til DFI, skal biografernes vindue forkortes til to måneder, så de nye film kan købes eller lejes for en højere pris kortere tid efter premieren. På den måde kan man også lokke tele- og kabeloperatører som TDC til at poste penge i danske filmproduktioner, hvis de kan se frem til at tjene flere penge på at sælge eller leje dem ud bagefter.

En lignende finansieringsmodel findes allerede i blandt andet Belgien og Canada, og TDC er åben for ideen, mens de danske biografer ikke overraskende har fejet den af bordet. De frygter for deres fremtidige indtægtskilder, hvis de ikke længere har eneret på at vise filmene, mens nyhedsinteressen stadigvæk er der.

Nordisk Film, som både driver biografer og producerer samt distribuerer film, mener også, at der er brug for at kigge på den nuværende vindue-struktur, og på Christiansborg er der udbredt tilfredshed med, at branchen er begyndt at lede efter alternative finansieringsveje.

Holdback-perioden er nemlig branchebestemt og derfor ikke noget, politikerne blander sig i. 

Hvor er de politiske minefelter?
På Christiansborg er der bred politisk enighed om, at filmbranchen har det økonomisk hårdt i disse år, og derfor var filmbranchen som bekendt også et af temaerne, da medieaftalen blev forhandlet på plads i foråret.

Det er endnu uvist, om regeringen har planer om at afsætte flere penge til filmbranchen. Det bliver først afsløret, når regeringen præsenterer sit finanslovsforslag senere på måneden. 

Der er dog tradition for, at støtteniveauet bliver fastholdt på nogenlunde samme niveau, og derfor vil der efter alt at dømme blive tale om et nulsumsspil, hvis pengene skal fordeles anderledes.

Forhandlingerne går først i gang senere på året, og indtil nu har det været småt med de politiske udmeldinger. Dansk Folkeparti offentliggjorde tidligere på ugen som det første parti sit udspil til forhandlingerne, og her lægger partiet op til, at man sløjfer den kunstnerisk orienterede konsulentordning og i stedet sender flere penge efter de “folkelige film” og dropper de kunstneriske film, som ikke sælger billetter. Der er tale om et større opgør med den nuværende støtterordning, og forslaget er da også blevet skudt ned af både Venstre og Socialdemokraterne.

Der er dog politisk tradition for, at filmaftalerne bliver indgået ved brede forlig, og alle Folketingets partier står da også bag den nuværende filmaftale. Kulturminister Marianne Jelved (R) er kendt for at indgå brede politiske forlig og aftaler, og det er også målet denne gang.

Dokumentation

Nogle af hovedpunkter fra den nuværende filmaftale, der udløber ved årsskiftet:

  • Det Danske Filminstitut skal støtte produktionen af samlet 60-75 spillefilm med dansk hovedproducent over hele perioden. De støttede film skal være dansksprogede, dog kan 4-8 film være rettet mod et internationalt publikum.

  • Det Danske Filminstitut kan i aftaleperioden yde støtte til danske producenters deltagelse i 20-36 internationale koproduktioner af spillefilm med udenlandsk hovedproducent.

  • Det Danske Filminstitut skal støtte produktionen af 120-140 dokumentarfilm i aftaleperioden.

  • Tv-stationerne skal fortsat bidrage til en kunstnerisk og publikumsmæssig udvikling af dansk film.

  • Det Danske Filminstitut skal i hele perioden som minimum anvende 673 mio. kr. til udvikling, produktion og formidling af spillefilm.

  • Det Danske Filminstitut skal i aftaleperioden søge at styrke dansk dokumentarfilm og som minimum anvende 165 mio. kr. til udvikling, produktion og formidling af dokumentarfilm.

  • Tv-stationernes engagement i produktion af dokumentarfilm fastholdes. Tv-stationerne og Det Danske Filminstitut skal i fællesskab arbejde for at støtte udviklingen og produktionen af dokumentarfilm, der tilgodeser et bredere og yngre publikum.

  • Af tilskudsrammen til spillefilm og dokumentarfilm skal der i perioden anvendes minimum 28 mio. kr. til regional filmproduktion.

  • I henhold til mediepolitisk aftale 2011-2014 er DR og TV 2 forpligtet til hver at anvende 60 mio. kr. årligt i gennemsnit på dansk film.

  • Tv-stationerne skal hver afsætte 53 mio. kr. årligt i gennemsnit til visningskøb af spillefilm og dokumentarfilm. Anvendelsen af midlerne skal afspejle den hidtidige fordeling med ca. 4/5 til spillefilm og ca. 1/5 til dokumentarfilm.

  • Tv-stationerne skal anvende mindst 25 pct. af de midler, som de er forpligtet til at anvende til spillefilm samt dokumentarfilm, til film for børn og unge

  • Hver af tv-stationerne afsætter 7 mio. kr. årligt til talentudviklingsordningen. Midlerne overføres til Det Danske Filminstitut.

  • Til talentudviklingsarbejdet inde for fiktions- og dokumentarfilm anvendes i alt 147 mio. kr. i perioden fordelt med bidrag fra Det Danske Filminstitut på 91 mio. kr., bidrag fra DR på 28 mio. kr. og bidrag fra TV 2 på 28 mio. kr.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

0:000:00