DR
Forhandlingerne om den kommende medieaftale går efter planen i gang i foråret. (Foto: Colourbox.com)

Hvad går medieaftalen egentlig ud på?

12. januar 2014 kl. 8:57
OVERBLIK: Formelt går forhandlingerne om den nye medieaftale først i gang om et par måneder, men på Christiansborg og i medierne er debatten allerede godt i gang. Men hvad skal egentlig på forhandlingsbordet, og hvor er knasterne? Altinget | Kultur giver dig her et overblik.
| Flere
Det kan godt være, at de formelle forhandlinger om den kommende medieaftale først går i gang i løbet af foråret i Kulturministeriet.

Men de uformelle forhandlinger er allerede gået i gang i avisspalterne, i nyhedsudsendelserne og på de sociale medier, og især de borgerlige partier har brugt den seneste uge på at positionere sig, inden de skal mødes med kulturminister Marianne Jelved (R) ved forhandlingsbordet.

Producerer DR for meget X Factor og kagebage-tv på bekostning af oplysning og saglig nyhedsformidling? Og hvordan skal fremtidens medielicens skrues sammen?

Det er spørgsmål, som kommer på forhandlingsbordet under de kommende forhandlinger.

Hvad skal der egentlig forhandles om?
Udgangspunktet for forhandlingerne er den medielicens, som alle danskere, der kan høre radio, se tv eller har adgang til nettet, er forpligtiget til at betale.

I dag ligger licensen på 2.436 kroner per husstand, og det samlede licensprovenu er i år på godt 4,4 milliarder kroner. DR får langt størstedelen af licenskagen - godt 3,7 milliarder kroner - mens de otte TV 2-regioner får en halv milliard kroner til deling. De resterende licenskroner går blandt andet til lokale radio- og tv-stationer, Det Danske Filminstitut og Radio24syv.

Men betaler danskerne for meget eller for lidt i licens, og skal licensprovenuet fordeles anderledes? Det skal partierne på Christiansborg blandt andet tage stilling til under forhandlingerne.

Derudover skal partierne også finde ud af, hvordan DR's og TV2-regionernes public service-kontrakter fremover skal strikkes sammen. Kontrakterne bliver indgået mellem Kulturministeriet og de enkelte stationer, og de beskriver, hvad de skal levere for de licenskroner, som de årligt får fra danskerne. Det kan eksempelvis være i forhold til typen af programmer, der skal produceres.

Kontrakterne udløber ved årsskiftet, og selvom det formelt set er kulturministeren, der tegner kontrakterne med stationerne, plejer medieordførerne at få indflydelse på, hvad licenskronerne skal bruges på.

Alle mediepolitiske emner er i princippet til forhandling i foråret, og derfor er der lagt op til en større politisk brydekamp om, hvad public service-begrebet fremover skal dække over.

Hvorfor nu?
Den nuværende medieaftale, som blev indgået i efteråret 2012 mellem alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance, udløber ved årsskiftet, og derfor skal der falde en aftale på plads, inden partierne går på sommerferie. Ellers er der ikke tid til at lovbehandle aftalen inden dronningens næste nytårstale, hvor den nye ordning skal træde i kraft.

Kulturministeren har indkaldt en række medieaktører og interessenter, heriblandt SBS, TV3 og Danske Medier, til møder i ministeriet i det næste stykke tid.

Her skal de komme med deres indspark og ønsker til den kommende medieaftale. Når de møder er afsluttet, vil alle Folketingets partier vil blive indkaldt til forhandlingerne.

Hvor er de politiske minefelter?
DR's rolle i en kommerciel medieverden er om noget et emne, der kan sætte fut i de værdipolitiske gnister på Christiansborg. Det samme kan spørgsmålet om, hvad "public service" helt konkret dækker over, og det er da også det, man har set i de seneste dage. For hvor meget skal DR egentlig fylde?

Ifølge det borgerlige trekløver, der består af Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, har DR al for megen fokus på seertal og luftig X Factor-underholdning. Det skal der laves om på, mener de.

DR skal finde tilbage til den smallere, mere klassiske definition på public service, som primært handler om at oplyse befolkning og give sendetid til programmer, som ikke ville kunne klare sig på kommercielle vilkår. Samtidig skal DR holde sig fra de programmer, som lige så godt kunne være blevet sendt på kommercielle tv-stationer, mener de borgerlige.

Diskussionen har især drejet sig om DR's ungdomskanal, DR3, som både viser egenproducerede tv-programmer og en lang række udenlandske programmer - heriblandt amerikanske reality-shows og Hollywood-film. Det er ikke en public service-opgave at give sendetid til så meget udenlandsk tv, mener Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og derfor vil de have nogle skrappere kriterier for, hvad DR skal sende.

Derudover er det både konkurrenceforvridende og unfair over for de kommercielle spillere på markedet, heriblandt TV3 og SBS, og derfor skal DR3 laves om, lyder det fra de borgerlige.

Hos Socialdemokraterne mener man derimod ikke, at underholdningen har taget for meget plads i forhold til det mere folkeoplysende, og kulturordfører Mogens Jensen har udtalt, at det er vigtigt, at DR1 forbliver en bred, samlende kanal for hele familien Danmark.

Hvad med licensen?
Et andet sprængfarligt emne er medielicensen, som alle med et fjernsyn, en radio, en computer eller en mobiltelefon er forpligtiget til at betale.

I dag kan man vælge at betale licensen enten en gang om måneden eller en gang hvert halve år. Men flere partier har i de seneste dage talt varmt for, at man laver betalingsmodellen om.

Står det til Liberal Alliance, skal man indføre en abonnementsordning, hvor danskerne selv kan vælge til eller fra, hvad de vil se. Andre partier, heriblandt Enhedslisten har foreslået, at man begynder at opkræve medielicensen via skatten eller elregningen, og det vil blive taget op under forhandlingerne.

Et andet emne bliver størrelsen på licensen. Der har i de seneste mange år ikke været en reel stigning af licensen, og derfor skal partierne diskutere, om den skal sættes op eller ned. Dansk Folkeparti vil fortsætte den nuværende fastfrysning af licensen*.

På Christiansborg er der allerede politisk enighed om at give licensrabat til de unge danskere. En meningsmåling fra Berlingske viste tidligere på ugen, at godt halvdelen af de adspurgte unge er klar til at droppe DR, hvis de fik muligheden for det. De vil hellere streame tv-serier og film på Netflix og YouSee end at se klassisk flow-tv på fjernsynet, og det ungeproblem skal DR have løst.

Spørgsmålet er dog bare, hvor meget det vil koste i tabte indtægter, og hvem der i givet fald skal betale for det.

Hvad kan ellers blive taget op?
Spørgsmålet om hvor stærke DR og TV2-regionerene må være på nettet, tegner også til at blive en del af forhandlingerne.

De private mediers interesseorganisation, Danske Medier, har i den seneste tid presset kraftigt på for at begrænse public service-institutionerne på nettet. DR og TV 2-regionernes nyhedsstrøm på nettet er med til at undergrave dagbladenes indtjeningsmuligheder, lyder argumentet, og derfor ønsker Danske Medier en stærk begrænsning af de skrevne net-nyheder hos DR og TV 2 regionerne.

Derudover er der spørgsmålet om public service-puljen, som er øremærket udvikling og produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentar, programmer til børn og unge samt radio. Puljen er på 30 millioner kroner årligt, og de blå har tidligere talt varmt for at sætte det beløb op. Det har dog mødt modstand fra blandt andet Socialdemokraterne, og derfor er der lagt op til et politisk tovtrækkeri om det spørgsmål.

Udover det kan spørgsmål om sammensætning af DR's bestyrelse og salget af TV2 også komme på forhandlingsbordet, lyder det fra flere aktører.

Hvad sker der nu?
De formelle forhandlinger går som sagt først i gang senere på året, og de seneste dages debat har primært handlet om at italesætte problemerne - det man i den politiske kommunikations-lingo kalder "at frame debatten".

Nu er de overordnede politiske skillelinjer blevet ridset op, og det er noget, kulturministeren kan have i baghovedet, når regeringens udspil skal skrives færdigt.

Man må heller ikke glemme, at DR og hele public service-begrebet også er et værdipolitisk spørgsmål, som i høj grad kan få danskerne op af stolen. Og jo tættere man kommer på det næste folketingsvalg, des mere har partierne brug for at positionere sig over for vælgerne.

Derfor er det ikke utænkeligt, at både de blå og røde partier vil bruge medieforhandlingerne som afsæt til en række mere ideologiske diskussioner om statens størrelse og rolle i forhold til borgerne og det private marked.

*Ændret søndag den 12. januar.

 
Altinget | Kultur

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK