Hver tredje er i tvivl om retsforbeholdet

MÅLING: Selv om et relativt flertal af danskerne støtter en ændring af retsforbeholdet, er en stor gruppe stadig i tvivl.

Et flertal af danskerne er klar til at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning, men mange vælgere er i tvivl. Det viser en ny meningsmåling fra Norstat foretaget for Altinget.

Ifølge målingen svarer 38 procent af danskerne, at retsforholdet skal afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, mens 27 procent svarer, at Danmark bør bevare retsforbeholdet. 35 procent svarer ”ved ikke”.

Meningsmålingen ligner en tidligere Norstat-måling, som blev foretaget for Altinget i slutningen af januar. Selv om det kan synes af mange, at 35 procent af vælgerne ikke ved, hvad de skal stemme, er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen faktisk overrasket over, at det ikke er flere.

”Jeg er faktisk overrasket over, at så mange allerede har bestemt sig. De har jo svaret, inden det blev fremlagt, hvad de præcist skulle stemme om, og inden at spørgsmålet om retsforbeholdet er blevet diskuteret og har været rigtigt oppe i den offentlige debat,” siger Kasper Møller Hansen.

Tirsdag blev Folketingets EU-positive partier, der ud over regeringen tæller SF, Venstre og Konservative, enige om, hvordan en folkeafstemning om retsforbeholdet skal skrues sammen. Partierne er enige om at ville omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Danmark kan vælge, hvilke dele af retspolitikken man vil tilslutte sig, og hvilke man vil stå uden for.

Mange har bestemt sig på forhånd
Kasper Møller Hansen peger på, at når to tredjedele allerede nu kan sige, hvad de vil stemme, er det udtryk for en automatreaktion hos vælgerne.

”Vi har rigtig mange, som reagerer helt instinktivt på EU-spørgsmål. Enten er de skeptikere, eller også er de positive – og det er helt i tråd med, hvad vi ved om, hvordan man forholder sig til politik. Mange af os har stemt om EU-forhold mange gange før, hvor vi enten har stemt ja eller nej hver eneste gang,” siger Kasper Møller Hansen.

At mere end en tredjedel af vælgerne ikke ved, hvad de vil stemme, skal man ifølge Kasper Møller Hansen ikke tage som et udtryk for, at mange er ligeglade med EU.

”Jeg ser faktisk 'ved ikke'-svaret som det mest ærlige svar, man kan komme med på nuværende tidspunkt. De andre har jo bare svaret automatisk,” siger Kasper Møller og understreger, at flere vil bestemme sig, jo tættere valget rykker på.

Tror på et ja
I foråret 2014 stemte 62,5 procent af danskerne ja til EU's patentdomstol, men selv om det blev et klart ja, skal man være forsigtig med at sige, at det samme vil gøre sig gældende i spørgsmålet om retsforbeholdet.

Kasper Møller Hansen tror, dog at danskerne vil stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet, blandt andet fordi ja-siden vil bruge argumenter, som at vi skal være med i den internationale terrorbekæmpelse.

”Jeg tror, det bliver et ja, fordi langt de fleste danskere er enige i, at vi skal være med i terrorbekæmpelsen. Det er svært at sige nej til. Men der vil være mange stærke følelser omkring den kommende afstemning,” siger han.

Spørgsmålet om retsforbeholdet skal sendes til folkeafstemning senest i begyndelsen af 2016.

Forrige artikel Løkke: Svært at tage nyt udspil alvorligt Løkke: Svært at tage nyt udspil alvorligt Næste artikel Det sker på EU-topmødet Det sker på EU-topmødet
Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

NYHEDSANALYSE: Der er ingen større bump på vejen mod et forlig med Dansk Folkeparti om regeringens sundhedsreform. Op til forhandlingsstart kom regeringen da også med justeringer, der imødekommer både DF-mærkesager og centraliseringskritik.