En hel verden sørger over Navalnyjs død.

Den følelse kan omsættes til handling. Hans drøm var frie og retfærdige valg i et Rusland uden korruption, med pressefrihed og foreningsfrihed. Hans enke og støtter behøver ikke at kæmpe den kamp alene.

Før Aleksej Navalnyj blev forgiftet af det russiske regime, gav han et interview til BBC's Hard Talk i 2007. Her kaldte han Putin for sin politiske gudfar.

Det var modstanden mod alt, hvad Putin stod for og gjorde, der var grundlaget for den frihedskamp, Navalnyj ofrede og gav sit liv for. I interviewet siger han med rette, at der må være forskel på et underudviklet demokrati og et totalitært regime.

De forventninger, vi har til regeringsførelse, må være forskellige, alt efter om et land bevæger sig mod demokrati, eller om det forgifter eller fængsler ethvert forsøg på at etablere det. 

Der må være forskel på et underudviklet demokrati og et totalitært regime.

Aleksej Navalnyj

Rusland har en lang historie med ufrie og uretfærdige valg. Under parlamentsvalget i 2019 skulle jeg observere et af dem som Europarådets valgobservatør. De russiske myndigheder gjorde alt, hvad de kunne, for at gøre den opgave umulig.

Disse restriktioner var ikke et "nej, du kan ikke komme", men for eksempel langsommelighed med visum eller informationsdeling, eller restriktioner på bevægelsesfriheden for observatører, der gjorde det umuligt at organisere en fuld delegation, der kunne observere valget på en tilfredsstillende måde.

Jeg blev hjemme. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) besluttede ikke at sende en delegation, når det var umuligt at arbejde.

Valg granskes ud fra parametrene om, hvorvidt de er "frie" og "fair". Det vil sige, om alle frit kan stille op til valg, og om valget er en fair konkurrence, hvor alle, der stiller op, kan vinde eller tabe. Det er ikke ligefrem situationen i Rusland.