
19. november 2025 kl. 17.44
Ole Blickfeldt, kandidat for Danmarksdemokraterne i Lejre Kommune, er nu allerede ude af partiet.
Det sker, efter han har peget på Mikael Ralf Larsen fra SF som borgmester i Lejre Kommune.
Det fortæller Inger Støjberg til TV 2.
"Ole Blickfeldt er blevet ekskluderet fra partiet i dag. Og det er han fordi, vi har været meget tydelige om, at hvis der er et blåt flertal, peger vi selvfølgelig ikke på en rød borgmester," siger Inger Støjberg.
Tilbage i 2023 meldte Ole Blickfeldt sig ud af Dansk Folkeparti og blev dermed løsgænger i Lejre Kommune.
Ved dette kommunalvalg fik han 172 personlige stemmer.
Læs også















































