38-årige Marie Louise Madsen afløser Inge Sørensen, der har været konstitueret teknik- og miljødirektør siden november 2016. Det skriver Ishøj Kommune i en pressemeddelelse.
Senest kommer Marie Louise Madsen fra en stilling som kontorchef for teknik og miljø i Kommunernes Landsforening. Hun har en kandidatgrad i sociologi fra Københavns Universitet i 2005 og er ved at afslutte en master i Public Governance.
Om ansættelsen siger borgmester Ole Bjørstorp:
"Hun har ledelseserfaring, kan tænke strategisk og politisk, og så kender hun de aktuelle sager, opgaver og udfordringer, vi som kommune står overfor. Det kommer også Ishøj til gode, at Marie Louise Madsen har mange kontakter til andre kommuner og kan indhente erfaringer fra dem".
I sin nye stilling skal Marie Louise Madsen lede en afdeling på 230 medarbejdere.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet

































