Iværksætter: Det er patetisk, at Danmark stadig ikke har smidt Microsoft på porten

Ulven i Det Hvide Hus

Microsoft var hele sidste år stadig inviteret til størstedelen af alle de konferencer og arrangementer om den digitale selvstændighed, som jeg deltog i. Men vi kan altså ikke designe et sikkert hønsehus, hvis vi bliver ved med at tage ulven på råd.

Ej heller kan vi forvente at opbygge nogen form for selvstændig digital kapacitet i Europa, så længe vi bliver ved med at sende milliarder af kroner til Microsoft og andre amerikanske techgiganter, der alle skal og vil agere Trumps forlængede arm, som det skete, da ICC's chefanklager blev koblet af infrastrukturen, efter han landede på en sanktionsliste.

Men trods alle de blinkende alarmer synes det åbenbart stadig uoverskueligt at skulle lære noget andet end Office 365 og finde et alternativ til Teams.

Vores patetiske mangel på ambition ædes råt af ulven i Det Hvide Hus. Det må være slut nu. Slut med fedtspilleriet. Slut med at sende milliarder til Microsoft (eller Amazon, Oracle, IBM og så videre).

Tiden er inde til at investere massivt i den digitale suverænitet. Ikke via små ligegyldige pilotprojekter, som digitaliseringsministerens ynkelige ikke-eksperiment med LibreOffice, men med store, selvsikre milliardposter på finansloven og en klokkeklar ambition om at slippe fri fra den amerikanske dominans af vores kritiske digitale infrastruktur.

Vores patetiske mangel på ambition ædes råt af ulven i Det Hvide Hus. Det må være slut nu. Slut med fedtspilleriet. Slut med at sende milliarder til Microsoft (eller Amazon, Oracle, IBM og så videre).  

David Heinemeier Hansson
IT-iværksætter

Det kræver en kovending. Et helt nyt syn på parametrene. Det er ikke noget, vi kan overlade til de sædvanlige konsulenter og deres snævre cost-benefit-analyser. Vi mangler hverken rapporter eller kompetencer, vi mangler mod.

Det mod skal investeres i open-source-løsninger, der drives fra danske (eller til nød europæiske) datacentre, som ikke er ejet eller styret af amerikanerne.

Hele internettet er opbygget på sådanne open-source-løsninger. Vi skal hverken opfinde den dybe tallerken eller ud på et umuligt eventyr.

Farvel til Windows, Office og Mac

Alt det, vi har brug for til at køre et gennemdigitaliseret samfund, kan bygges med open source, som vi derved har fuld kontrol over, og som ikke vil kunne slukkes fra Washington.

Det er dog svært at få det eksisterende embedsværk med på modellen, det kunne for eksempel være, fordi alt for mange regnedrenge og -piger fra Finansministeriet eller it-chefer i Digitaliseringsstyrelsen enten har en direkte fortid i Microsoft eller har beskæftiget sig med deres løsninger hele deres karriere.

Så der må nye kræfter til. Folk med erfaring og ambitioner, der rækker længere end til bare at bestille en ny Azure-løsning fra de vanlige konsulenthuse, når der skal bygges ny it til staten.

Mange af dem har vi allerede, og resten skal vi uddanne i en fart. Hvilket er en anden vigtig nøgle til den digitale uafhængighed: Uddannelse.

Samtlige danske uddannelsessystemer er gennemsyret af Windows, Office eller til nød Mac. Så vi får den teknologiske afhængighed ind med modermælken, og så er det da intet under, at det er svært at forestille sig noget andet.

Det kunne vi lave om på næsten med det samme. Vi kunne gøre Linux til det officielle styresystem på alle uddannelsesinstitutioner fra efter sommerferien.

Trods alle de blinkende alarmer synes det åbenbart stadig uoverskueligt at skulle lære noget andet end Office 365 og finde et alternativ til Teams.

David Heinemeier Hansson
IT-iværksætter

Tom snak og panderynker

Der starter nye studerende hvert år, som vi har en frisk mulighed for at introducere til teknologi, der hverken kræver licensbetalinger til Seattle eller et håb om, at de næste tre års pres fra Det Hvide Hus nok skal gå i sig selv igen.

Det lyder nok alt sammen svært og dyrt, men hvorfor tror vi, det skal være nemt eller billigt at kunne drive et uafhængigt digitalt Danmark? Gider vi virkelig kun suveræniteten, hvis den ikke kræver noget af os?

Vi burde stolt acceptere opgaven. Det store løft, den svære byrde.

Når vi indser, hvad der står på spil, så finder vi også viljen til at gøre det nødvendige. Selv hvis det koster, selv hvis vi udfordres.

Vi kan starte i morgen, hvis vi vil. Eller vi kan spilde endnu et år på tom snak og panderynker, mens vi nærer et dødt håb om, at verden nok skal vende tilbage til det, den var.

Valget er dit, Danmark.