
Jakob Nielsen i Altingets nye serie: Her er de tre vigtigste ting at vide om Trump

Som amerikansk præsident kan Donald Trump føles allestedsnærværende.
Han er der, hver gang man åbner telefonen, tænder fjernsynet eller læser avisen, og det er næsten umuligt at følge med.
Derfor er der behov for at skære igennem støjen og give indblik i såvel de store linjer som de finere detaljer i Trumps embedsperiode, og det forsøger vi her på Altinget nu at gøre med vores nye podcastserie Projekt Trump, der udkommer med et halvt års tid til midtvejsvalget.
I ti afsnit stiller vi to enkle, gennemgående spørgsmål: Hvad går Donald Trumps politiske projekt egentlig ud på? Og er han ved at lykkedes med det?
For lidt talen om Trump
Selvom det kan føles unødvendigt med endnu et bidrag til den næsten konstante strøm af information om Trump, kan man faktisk godt sige, at vi i virkeligheden taler for lidt om præsidenten – og i al fald ikke for meget, fortæller Altingets chefredaktør Jakob Nielsen, der er gæst i første afsnit:
“En af mine kæpheste om Trump er, at han gør så mange ting, der for år tilbage ville have virket uantagelige, men som i dag er så normaliserede, at vi ikke taler om dem. Men det gør ikke hans politiske projekt mindre vildt, og set i det lys synes jeg faktisk, at vi taler for lidt om Trump.”
Vært for Projekt Trump er Jakob Terp-Hansen, der også er redaktør på mediet USAPol.dk, og som har dækket amerikansk politik gennem podcasts, internationale konferencer og interviews med vigtige aktører.
Og i første afsnit gennemgår han sammen med Jakob Nielsen de tre vigtigste temaer i Trumps præsidentperiode.
“Projekt Trump” udkommer onsdag hver anden uge.
Vært: Jakob Terp-Hansen, vært på Projekt Trump
Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget
Podcastredaktør: Mads Outzen

- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande







































