Jarl Cordua: Wammens nederlag udstiller en regering i problemer

I Mette Frederiksens regeringstid har dansk økonomi vist sig at være robust. Selv under og efter coronanedlukningen klarede Danmark sig godt igennem. Sidste år fik vi den største vækst i 27 år, kunne statsministeren triumfere under spørgetiden tirsdag.

At væksten skete på baggrund af en gevaldig fjedereffekt efter en nedlukning, hvor borgerne ikke kunne bruge penge, hører så også med til fortællingen om vækstrekorden i 2021, der fulgte efter nedlukningsåret 2020.

Ikke desto mindre, så kan S-regeringen med rette pege på, at samtlige økonomiske nøgletal, herunder historisk fuld beskæftigelse, historisk overskud på de offentlige finanser og lav offentlig gæld, er i topklasse. Det er derfor ganske svært for de borgerlige at udstille den nuværende socialdemokratiske regering som økonomisk uansvarlig.

Men måske er det ved at ændre sig? Dansk økonomi rammes nu af en historisk høj inflation, der ikke er set i næsten 40 år. Priserne stiger på grund af forsyningsvanskeligheder med blandt andet mikrochips, der driver priserne op på en lang række varer. Krigen i Ukraine og de vestlige landes politik overfor Rusland har haft betydning for priserne på energi, der er eksploderet.

Prisstigningerne betyder, at danskernes købekraft hver dag bliver udhulet, hvis ikke den bliver kompenseret. Det har længe været synligt på benzinpriserne, varmepriserne og fødevarer, der kun er gået opad.

Nu følger også højere renter. Det ligner en brat opbremsning i danskernes forbrugsmuligheder, der vil ramme privatforbruget og forplante sig til restaurationsbranchen og detailhandlen inden så længe. Man må forvente, at beskæftigelsen går i stå.

Der er ikke engang 13 måneder til næste folketingsvalg, hvor et kollaps i privatforbruget hos almindelige mennesker forinden vil udløse et spørgsmål i stemmeboksen: ”Er min levefod blevet forringet eller forbedret under Mette Frederiksens regering?”

Et kollaps i privatforbruget hos almindelige mennesker vil udløse et spørgsmål i stemmeboksen: ”Er min levefod blevet forringet eller forbedret under Mette Frederiksens regering?”

Jarl Cordua

Svaret vil få betydning for regeringens genvalgschancer. Måske gav meningsmålingsinstituttet Gallup det første fingerpeg, da den i den seneste måling viste, at Socialdemokratiet lå det laveste niveau i tre år, og kun viste et spinkelt forspring til rød blok.

For en regering, der i egen forståelse er en regering for de svageste borgere i samfundet, og som også er under pres fra de socialistiske støttepartier, så mærkede den presset for at kompensere de udsatte borgere for prisstigningerne på energi allerede ved årsskiftet.

Regeringen reagerede, som den gjorde under coronakrisen. Man skyndte sig at præsentere et forslag til varmehjælp til særligt udsatte, som ikke levnede megen plads til oppositionen for at få indflydelse. Dertil kom også et kørselsfradrag, som der også var bred enighed om.

Forslaget om varmehjælp blev i februar båret igennem af Det Radikale Venstre og regeringens øvrige støttepartier. Scenariet lignede dermed regeringens taktik under coronaforhandlingerne. Præsentér forslaget, tag æren for det hele og sats på at Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre ikke kan holde til at sige nej.

Det gik godt. Det Radikale Venstre gik med i en aftale, mens Venstre & De Konservative hellere ville være talsmænd for alle dem, der ikke fik noget. Undervejs falmede indtrykket af en handlekraftig og resolut regering dog, da tekniske forhindringer først gør det muligt at udbetale varmechecken engang til efteråret.

Undervejs falmede indtrykket af en handlekraftig og resolut regering

Jarl Cordua

Men den stadigt højere inflation øgede også presset på regeringen for at gøre noget mere. Mandag aften den 25. april – en lille uge inden første maj – præsenterede statsministeren pludselig et forslag om en ældrecheck på 5.000 kroner til pensionister, der ikke havde en formue over 93.000 kroner.

Tydeligvis satsede regeringen igen på, at Venstre, De Konservative og Det Radikale Venstre heller ikke denne gang kunne holde til andet end at følge regeringens forslag. I første omgang lykkedes taktikken. Ingen af de nævnte partier havde lyst til at fremstå som hjerteløse overfor de fattigste pensionister. Det lignede derfor endnu en omgang, hvor Frederiksen havde sat de borgerlige skakmat.

Det viste sig imidlertid, at regeringen havde forregnet sig. For i ugerne herefter ændrede debatten sig fra at have handlet om inflationens ofre til mere at handle om, at politikerne var i  gang med at spille hazard om dansk økonomi ved at åbne en gavebod til vælgerne.

En række fremtrædende økonomer advarede mod det problematiske i ældrecheckforslaget, der øger det offentlige forbrug, fordi regeringen ville finansiere forslaget ved at fravige budgetlovens bestemmelser. Det ville kun forværre inflationen, påpegede økonomerne.

De så også med gru på, at regeringen havde åbnet Pandoras æske på Christiansborg, hvor flere partier, blandt andet Socialistisk Folkeparti, kom trækkende med andre grupper i samfundet, blandt andet studerende, der også burde kompenseres.

En række fremtrædende økonomer advarede mod det problematiske i ældrecheckforslaget

Jarl Cordua

Venstre og De Konservative har undervejs satset på at være partiet for alle dem, der ikke har været mål for regeringens kompensationsforslag. Partiet har krævet skattelettelser finansieret ved at tage pengene fra statens eksploderende indtægter fra energiafgifter. Det har finansministeren blankt afvist.

I mellemtiden ændrede både Venstre og De Konservative, men også Det Radikale Venstre, position i sagen. Fredag i sidste uge forlod Venstre og De Konservative forhandlingerne med finansminister Nicolai Wammen. Mandag blev det også til et farvel til De Radikales opbakning.

Det kom heller aldrig til forhandlinger med Dansk Folkeparti og deres udbryderfraktion, som eventuelt kunne sikre et snævert flertal. Oppositionen satte dermed foden ned for det, de mener, er regeringens lidt for smarte forhandlingstaktik, hvor den måske glemmer, at den er en mindretalsregering, og derfor undlader, at skabe et forhandlingsrum, hvor der bliver plads til at de partier, der skal bære forslaget igennem, også kan tage noget af æren.

Når ikke det er muligt, så stiger prisen for at støtte regeringens forslag. Skal Wammen have Venstre og De Konservative eller Det Radikale Venstre med, så kan der kun afregnes i andre indrømmelser, der mindst modsvarer regeringens egen politiske gevinst.

Og kan regeringen så regne med støtten fra Enhedslisten og SF uden tilsvarende indrømmelser? Det bliver i så fald heller ikke gratis. Det kan derfor hurtigt løbe helt af sporet for Wammen.

Under coronaforhandlingerne satsede regeringen benhårdt på, at oppositionen ikke kunne holde til andet end at stemme for det, der lå på bordet. De tider er for længst forbi. Alligevel ser det ud til, at regeringen er de sidste, der endnu ikke har forstået det.

Resultatet er i al fald, at regeringen har lidt et synligt nederlag i sagen, om end forslaget endnu lever. Det værste er, at regeringens topministre herunder Frederiksen selv burde være kloge nok til for længst at have indset, at den slags smarte manøvrer ikke betaler sig længere.

Wammen vil i stedet sende forslaget fra de forliste forhandlinger i Finansministeriet og koble det sammen med de igangværende forhandlinger om en grøn skattereform. Her er man dog stadig er i gang med den såkaldte ”tekniske gennemgang”, der i øvrigt foregår i Skatteministeriet, hvor den nye minister Jeppe Bruus huserer.

Vittige mennesker påpeger, at det vist er første gang, at et problem bliver eksporteret fra Finansministeriet til Skatteministeriet. Normalt går trafikken den anden vej. Under alle omstændigheder står regeringen med de samme problemer, da Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen tirsdag blankt afviste, at Venstre ville forhandle ældrecheck sammen med en grøn skattereform.

Man må faktisk undre sig over manøvren. Der er svært at se, hvad der er vundet for regeringen ved at lade et forslag om en ældrecheck blokere i en forhandling om en grøn skattereform, der er en helt afgørende reform i den grønne omstilling.

Det bliver måske snart nødvendigt at spørge til, om Wammen mon har tabt overblikket? 

Jarl Cordua

Skattereformen burde være en langt vigtigere sag for regeringen at få igennem end en éngangs-ældrecheck til et par milliarder kroner. Dermed spiller Wammen endnu et kort i hånden på den borgerlige opposition og Det Radikale Venstre, som de så kan omveksle til store politiske indrømmelser. Det bliver måske snart nødvendigt at spørge til, om Wammen mon har tabt overblikket? 

Finansministeren har dog i hvert fald taget bestik af debatten, hvor især økonomernes bidrag flyttede fokus fra trængte borgeres privatøkonomi til dansk økonomis langsigtede sundhedstilstand. For debatten truede pludselig regeringens image som økonomisk ansvarlig.

Mandag tog Wammen forslaget om at fravige budgetlovens grænser for underskud for at finansiere ældrechecken af bordet. I stedet for skal offentlige investeringer i år og til næste år udskydes for at finde de nødvendige tre milliarder kroner Det er en klog beslutning. Dermed undgår regeringen at spille sit trumfkort ad hænde om at man har passet godt på dansk økonomi i hele regeringsperioden.

Oppositionen har også kritiseret regeringen undervejs for med ældrecheckforslaget at ville købe vælgere med statskassen. Men hvis checken skal påvirke vælgeres politiske præference, så må man samtidig forestille sig, at regeringen pønser på et hurtigt valg her i efteråret.

Ældrechecken kan nemlig i modsætning til varmehjælpen nå hurtigt ud til modtagerne. Hvis valget først kommer om et år, så er virkningen formentlig forduftet. Et valg i efteråret ligner mere og mere end oplagt mulighed, hvis man altså abonnerer på den triste prognose for dansk økonomi om at alting kun bliver værre til næste år.

For venter Mette Frederiksen for længe, så vil endnu flere vælgere kunne svare, at de har fået en dårligere levefod under den socialdemokratiske regering og måske føle sig fristet til at prøve lykken med et borgerligt alternativ. Hvis altså dette alternativ selv evner at materialisere sig inden folketingsvalget.