Jarl Cordua: Frygten for Lamborghini-reformen

KOMMENTAR: I sagen om bilafgifterne forsøger DF at camouflere allerede givne indrømmelser fra regeringen som "politiske krav" for at få forhandlingerne til at fremstå så besværlige som muligt. DF-toppen kæmper for ikke i offentligheden at stå tilbage for en LA-sejr på området. Alt det tager sin tid.

Da erhvervsminister Brian Mikkelsen i sidste måned – grebet af begejstring – skulle forklare pressen, hvorfor hans forslag om en aktiesparekonto var sådan en fremragende idé, fremdrog han eksemplet om, at alle danskere så med tiden ”for eksempel kunne købe en Lamborghini, hvis de altså havde lyst til det”.

Med et trylleslag havde den ellers på papiret erfarne minister fået afsporet sin egen dagsorden, regeringens generelle dagsorden og i det hele taget i rigeligt mål fået bekræftet regeringskritikeres formodning om, at VLAK-regeringen i al dens verdensfjernhed næsten udelukkende er sat i verden for at forbedre livsvilkårene for folk i whiskybæltet, frem for at interessere sig for de almindelige danskeres umiddelbare behov. Til det indgår ikke ejerskab af grotesk kostbare italienske sportsvogne. Alene tanken er uhørt udenfor Richelieu Allé i Hellerup, dvs. i det stadigt overvejende luthersk tænkende Danmark. Ordet ”klodset” rækker ikke i beskrivelsen af ministerens indfald.

På den baggrund er det for VLAK-regeringens efterhånden notorisk utro støtteparti, Dansk Folkeparti, til gengæld gefundenes fressen og til perfektion at kunne spille rollen som det store korrektiv til regeringens politik, hvor man rigtigt kan finde millimetermålebåndet og dommerhatten frem for at sikre sig, at ”de rige” nu endelig ikke får for meget ud af de kommende reformer af bilafgifter og indkomstskatter, som regeringen har lagt op til.

I de aktuelle forhandlinger om bilafgifterne har DF længe slået sig i tøjret for at indgå en aftale med regeringen, netop fordi partiet ikke vil stå i en situation, hvor man lægger stemmer til, at især luksusbiler bliver billigere.

Dertil kommer naturligvis også det nøjeregnende regnskab hos DF, hvor man helst ikke skal stå tilbage for det for tiden ellers pænt underspillede regeringsparti Liberal Alliance, idet enhver sænkning af bilafgifterne af medier og iagttagere bliver udlagt som en gevinst til de nye arvefjender i LA, hvorimod det modsatte vil bone ud som en indrømmelse til DF. Også selvom målinger viser, at DF's egne vælgere faktisk gerne ser bilafgifterne sænket.

I offentligheden trives den voksende utålmodighed med politikerne, hvor man må forstå på bilimportører og bilforhandlere og deres mange betalte advokater rundt omkring, at bilbranchen i virkeligheden er en særlig politisk forfulgt og udsat minoritet i samfundet, og hvor den uforudset langvarige politiske proces, der naturligvis har sat købelysten blandt kunderne på pause, beskrives som intet mindre end ”uanstændig”.

Gad vide hvilke ord man så vil bruge den dag, dansk politik af mere livstruende ting bliver obstrueret af helt andre grunde end egentlig politisk uenighed og en sædvanlig omend langvarig politisk proces?

Imens bilforhandlerne i Danmark nogle dage endnu må sy lapper i deres blankslidte sælgerhabitter og gå sultne i seng, så kan man i dag i Børsen på side 18 pludselig se DF-finansordfører René Christensen (der oven i alt det, han går og laver på Christiansborg, også har tid til at være borgmesterkandidat i Guldborgsund Kommune) tone frem i avisen med den åbenbart banebrydende idé, at registreringsafgiften på en bil ”efter krav fra DF” kan blive sendt ned under 100 procent. Forudsætningen er dog, at bilen skal være grøn og – læg lige mærke til det – hvis bilen holder sig under en pris på 400.000 kroner.

Mon ikke det, som René Christensen i dag ”kræver” i Børsen, i virkeligheden omtrent svarer til det kompromis, som i nogen tid er blevet forhandlet i kulisserne, til trods for at DF’eren i går forklarede, at politikerne blot sad og kiggede på hinanden, mens tiden gik, uden at noget skete i forhandlingerne?

Hvis man har lidt kendskab til forhandlingsprocesserne på Slotsholmen, så er det normalt ikke økonomer i DF's sekretariat, der sidder og laver beregninger som dem René Christensen pludselig skitserer i dag i Børsen. Det, som DF's finansordfører beskriver, er essensen af den beregnede model, som har indgået i de uformelle forhandlinger, hvor notater med modelberegninger er røget frem og tilbage mellem Finansministeriet og beslutningstagerne i DF.

DF krævede i første omgang, at man skulle indfase bilbranchens ”tekniske afgift”, men den har regeringen afvist af tre grunde:

  1. Skatteministeriet kan ikke administrere den, hævder de.
  2. De rigtigt dyre biler bliver relativt meget billigere, fordi de alt andet lige er sikrere og mere miljørigtige.
  3. Bilforhandlerne scorer en uforholdsvist stor avance i forhold til gevinsten til bilkøberne, hvilket ikke fylder meget i den offentlige diskussion, hvor man som bekendt gerne holder sig til at diskutere, om et afgiftsforslag præmierer grønne biler på bekostning af ”sorte” biler, og om luksusbiler, som for eksempel Brian Mikkelsens Lamborghini, nu bliver meget billigere.

Plan B er så at lave en ”hybridafgiftsmodel”, som dels nedsætter afgiften generelt, og så lave let administrerbare fradrag for sikkerhed og miljømæssige egenskaber. Men altså ikke for biler på over 400.000 kroner.

Kan det resultat så kaldes en sejr for DF? Eller er det i sidste ende en for stor sejr for LA? Det er kernen i overvejelserne – hos DF. Regeringen er såmænd klar.

Men derfor kan man da godt, som René Christensen, opstille ”deadline” for forhandlingsudløb og lave maksimal støj for at få hele processen til at se meget svær ud, så alle kan forstå, at reformen nødvendigvis skal ”tages med tang”.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Paula Larrain: Sagde Mette F. virkeligt Paula Larrain: Sagde Mette F. virkeligt "midtbyen"? Næste artikel Lars Aslan: Vestens allierede rovmyrder kristne - hvor er protesterne? Lars Aslan: Vestens allierede rovmyrder kristne - hvor er protesterne?
Topforhandlere fra EU og Storbritannien er blevet enige om en ny Brexit-aftale

Topforhandlere fra EU og Storbritannien er blevet enige om en ny Brexit-aftale

AFTALE: Efter intense forhandlinger er EU og Storbritannien nået til enighed om en ændring af briternes skilsmisseaftale, som justerer reglerne for Nordirland efter Brexit. Hvis EU's stats- og regeringsledere godkender den nye aftale i dag, så vender alles blikke sig mod det britiske parlament. Har Johnson flertal i London?